[{"data":1,"prerenderedAt":-1},["ShallowReactive",2],{"grammar-exercise-01a101ba-ebc4-7a3e-94af-6f8179b5d174":3,"grammar-exercise-lesson-01a101ba-ca59-7e37-8878-841acc0c1817":241},{"id":4,"grammarPage":5,"title":6,"instructions":7,"seoTitle":8,"seoDescription":9,"displayOrder":10,"type":11,"questions":12,"ogImageUrl":240},"01a101ba-ebc4-7a3e-94af-6f8179b5d174","\u002Fapi\u002Fgrammar_pages\u002F01a101ba-ca59-7e37-8878-841acc0c1817","Regionale mønstre: analyse og standardisering","Vælg den formulering, der passer til analysen eller den angivne tekstnorm. Bevar ejer, henvisning og betydning ved standardisering.","Regionalt køn og bestemthed: vælg og omskriv","Øv regional variation i køn, bestemthed og ejestedord med valg i huller om dialektanalyse, ejerforhold og betydningsbevarende omskrivning til standard.",0,"word_select",[13,35,53,71,90,109,128,147,166,183,202,221],{"id":14,"sentenceTemplate":15,"displayOrder":10,"explanation":16,"exampleSentence":17,"blanks":18},"01a101ba-ebc4-7d72-94af-6f817c33c81d","Et tokønsmål bruger et andet køn end standarddansk ved et bestemt substantiv. Det dokumenterer __1__.","Oplysningen gælder ét substantivs klassifikation. Også tokønsmål kan give enkeltord et andet køn end standarddansk; det ændrer ikke i sig selv systemets antal køn.","Ved sammenligningen af to tokønsmål kan enkelte substantiver høre til forskellige køn.",[19],{"id":20,"blankNumber":21,"options":22},"01a101ba-ebc4-7cea-94af-6f817b3e7748",1,[23,27,31],{"id":24,"optionText":25,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc4-7be6-94af-6f8179e23174","et tredje køn, som ikke findes i standarddansk",false,{"id":28,"optionText":29,"isCorrect":30,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc4-7c46-94af-6f817a4da607","en forskel i ordets køn, ikke nødvendigvis i antallet af køn",true,{"id":32,"optionText":33,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc4-7c8e-94af-6f817a72a94b","et etkønssystem, hvor standarddansk har to køn",2,{"id":36,"sentenceTemplate":37,"displayOrder":21,"explanation":38,"exampleSentence":39,"blanks":40},"01a101ba-ebc4-7f4a-94af-6f817e13adf8","En redaktør vil stedfæste en taler ud fra én regional ejestedordsform. En fagligt forsvarlig vurdering kræver, at formen __1__.","Én form lokaliserer sjældent en taler. Udbredelse, generation og situation skal vurderes sammen; regional brug er ikke ens hos alle jyder.","Selv med flere regionale træk i interviewet må forskeren inddrage talerens sproglige baggrund.",[41],{"id":42,"blankNumber":21,"options":43},"01a101ba-ebc4-7ed6-94af-6f817de54473",[44,47,50],{"id":45,"optionText":46,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc4-7e0e-94af-6f817c38dd80","behandles som et sikkert kendetegn for alle jyder",{"id":48,"optionText":49,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc4-7e52-94af-6f817ceadb79","bruges til at fastslå talerens fødested alene",{"id":51,"optionText":52,"isCorrect":30,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc4-7e96-94af-6f817d68c904","sammenholdes med andre træk og talerens situation",{"id":54,"sentenceTemplate":55,"displayOrder":34,"explanation":56,"exampleSentence":57,"blanks":58},"01a101ba-ebc5-7178-b3aa-fb161d495b06","I en bornholmsk fortælling henviser hun til en seng. Der er ingen tegn på, at sengen fremstilles som levende. Henvisningen kan forklares som __1__.","Bornholmsk kan have grammatisk hunkøn ved seng. Hun behøver derfor ikke at være personifikation; standarddansk bruger normalt den ved henvisning til substantivet seng.","Når han viser tilbage til en stol i et bornholmsk mønster, kan henvisningen skyldes grammatisk hankøn.",[59],{"id":60,"blankNumber":21,"options":61},"01a101ba-ebc5-7108-b3aa-fb161d326874",[62,65,68],{"id":63,"optionText":64,"isCorrect":30,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-7034-b3aa-fb161b976947","grammatisk hunkøn i et trekønssystem",{"id":66,"optionText":67,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-7080-b3aa-fb161c33a8d7","obligatorisk personifikation af en genstand",{"id":69,"optionText":70,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-70c4-b3aa-fb161c4871e0","standarddansk fælleskøn udtrykt med hun",{"id":72,"sentenceTemplate":73,"displayOrder":74,"explanation":75,"exampleSentence":76,"blanks":77},"01a101ba-ebc5-7340-b3aa-fb1621669878","Et traditionelt vestjysk materiale viser ét substantivkøn, men forskellige stedord ved tællelige ting og stof. Analysen skal derfor __1__.",3,"Ét køn ophæver ikke alle stedordsskel. I det beskrevne vestjyske mønster kan forskellen mellem tælleligt og stof være relevant for henvisningen.","En undersøgelse af køn må inddrage både artikler, adjektiver og de stedord, der bruges om ting og stof.",[78],{"id":79,"blankNumber":21,"options":80},"01a101ba-ebc5-72cc-b3aa-fb1620800cf2",[81,84,87],{"id":82,"optionText":83,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-7204-b3aa-fb161e45b279","regne hvert stedord som bevis for et selvstændigt substantivkøn",{"id":85,"optionText":86,"isCorrect":30,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-7248-b3aa-fb161f4519df","skelne mellem antallet af substantivkøn og stedordenes betydningsskel",{"id":88,"optionText":89,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-728c-b3aa-fb161fbf3239","afvise stofhenvisningen som uforenelig med ét substantivkøn",{"id":91,"sentenceTemplate":92,"displayOrder":93,"explanation":94,"exampleSentence":95,"blanks":96},"01a101ba-ebc5-7538-b3aa-fb16238bb961","I de skematiske dialektgengivelser omtales først æ hus og derefter æ huse. Artiklen æ __1__.",4,"I de viste mønstre ændres æ ikke med tallet, og substantivet får ikke bestemthedsendelse. Gengivelserne er skematiske og fastlægger ikke alle lokale flertalsformer.","Med et adjektiv kan det skematiske flertalsmønster indgå i sætningen: Æ gamle huse skal repareres.",[97],{"id":98,"blankNumber":21,"options":99},"01a101ba-ebc5-74bc-b3aa-fb162342beca",[100,103,106],{"id":101,"optionText":102,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-73e8-b3aa-fb162171b093","gør begge substantivgrupper til ental",{"id":104,"optionText":105,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-7430-b3aa-fb1621dfe1c4","kræver en ekstra bestemthedsendelse på substantivet",{"id":107,"optionText":108,"isCorrect":30,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-7470-b3aa-fb1622bae90a","har samme form i ental og flertal",{"id":110,"sentenceTemplate":111,"displayOrder":112,"explanation":113,"exampleSentence":114,"blanks":115},"01a101ba-ebc5-7724-b3aa-fb1625d4761e","På et oversigtskort er æ-linjen tegnet ind. I en præcis billedtekst beskrives den som en grov grænse for __1__.",5,"Æ-linjen vedrører groft artikelplacering vest\u002Fsyd over for øst\u002Fnord. Den er hverken et samlet kort over kønssystemer eller en præcis beskrivelse af alle nutidige talere.","En artikelgrænse kan ikke alene afgøre, hvordan en bestemt taler bruger ejestedord.",[116],{"id":117,"blankNumber":21,"options":118},"01a101ba-ebc5-76ac-b3aa-fb162535eaf1",[119,122,125],{"id":120,"optionText":121,"isCorrect":30,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-75d8-b3aa-fb16242fa923","artikelplacering, ikke for hele kønssystemet eller al nutidig sprogbrug",{"id":123,"optionText":124,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-7628-b3aa-fb162432e798","alle nutidige taleres brug af regionale ejestedord",{"id":126,"optionText":127,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-766c-b3aa-fb162512fcb5","en fuldstændig opdeling mellem ét, to og tre grammatiske køn",{"id":129,"sentenceTemplate":130,"displayOrder":131,"explanation":132,"exampleSentence":133,"blanks":134},"01a101ba-ebc5-78e8-b3aa-fb162733f02a","En beboer siger: De der huse skal undersøges. Hun udpeger bestemte huse uden at udtrykke irritation. Redaktøren vil bevare udpegningen i neutral skrift: __1__ skal undersøges.",6,"De pågældende huse bevarer henvisningen til de udpegede huse. Nogle gør henvisningen ubestemt, og alle udvider den. De der er ikke i sig selv en æ-artikel eller et særligt københavnsk træk.","De pågældende dokumenter bliver sendt til arkivet, mens resten bliver på kontoret.",[135],{"id":136,"blankNumber":21,"options":137},"01a101ba-ebc5-7878-b3aa-fb1626875629",[138,141,144],{"id":139,"optionText":140,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-77ac-b3aa-fb1625d784cd","Nogle huse",{"id":142,"optionText":143,"isCorrect":30,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-77f4-b3aa-fb1625ee66a2","De pågældende huse",{"id":145,"optionText":146,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-7838-b3aa-fb16261b7aac","Alle huse",{"id":148,"sentenceTemplate":149,"displayOrder":150,"explanation":151,"exampleSentence":152,"blanks":153},"01a101ba-ebc5-7aac-b3aa-fb16285fb3ce","I en regional replik siger fortælleren: Mikkel tog hans frakke. Det er afklaret, at frakken tilhører Mikkel selv. I neutralt standardskriftsprog bliver sætningen: Mikkel tog __1__ frakke.",7,"I denne enkle standardsætning viser sin tilbage til subjektet Mikkel og passer til fælleskønsordet frakke. Hans ville normalt angive en anden ejer; sit passer ikke til substantivets køn.","Da Nora gik hjem, hentede hun sin cykel i gården.",[154],{"id":155,"blankNumber":21,"options":156},"01a101ba-ebc5-7a3c-b3aa-fb1627ed2299",[157,160,163],{"id":158,"optionText":159,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-7974-b3aa-fb16274886e4","hans",{"id":161,"optionText":162,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-79b8-b3aa-fb1627a266af","sit",{"id":164,"optionText":165,"isCorrect":30,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-79fc-b3aa-fb1627d7d9de","sin",{"id":167,"sentenceTemplate":168,"displayOrder":169,"explanation":170,"exampleSentence":171,"blanks":172},"01a101ba-ebc5-7c70-b3aa-fb162a1f063c","En regional tekst fortæller: Lea hentede hendes taske. Sammenhængen fastslår, at tasken tilhører naboen Eva, ikke Lea. Ved standardisering skrives: Lea hentede __1__ taske.",8,"Ejeren er Eva, altså en anden end subjektet Lea. Hendes bevarer derfor ejerforholdet. Sin ville ændre ejeren til Lea, mens sit desuden ikke passer til fælleskønsordet taske.","Omar mødte Ali og gav ham hans nøgle tilbage; nøglen tilhørte Ali.",[173],{"id":174,"blankNumber":21,"options":175},"01a101ba-ebc5-7bfc-b3aa-fb1629c9f7e8",[176,179,181],{"id":177,"optionText":178,"isCorrect":30,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-7b38-b3aa-fb1628a0d2de","hendes",{"id":180,"optionText":165,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-7b7c-b3aa-fb1628dcd616",{"id":182,"optionText":162,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-7bbc-b3aa-fb162962bd6b",{"id":184,"sentenceTemplate":185,"displayOrder":186,"explanation":187,"exampleSentence":188,"blanks":189},"01a101ba-ebc5-7e40-b3aa-fb162c1b7fe8","I den uformelle sætning Vi lånte Søren sin trailer er Søren ejeren, mens vi er subjektet. I neutralt standardskriftsprog bliver det: Vi lånte __1__.",9,"Søren sin trailer er en ejerforbindelse, hvor Søren ikke behøver at være sætningssubjekt. Sørens trailer bevarer den navngivne ejer; vores og deres angiver andre ejere. Formen med sin forbindes især med jysk, men fastlægger ikke alene geografien.","Da Anna solgte Lene hendes båd, var det Lenes båd, hun solgte.",[190],{"id":191,"blankNumber":21,"options":192},"01a101ba-ebc5-7dd0-b3aa-fb162bdfe387",[193,196,199],{"id":194,"optionText":195,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-7cf8-b3aa-fb162aabfffe","vores trailer",{"id":197,"optionText":198,"isCorrect":30,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-7d50-b3aa-fb162ab33272","Sørens trailer",{"id":200,"optionText":201,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-7d90-b3aa-fb162b1db4fc","deres trailer",{"id":203,"sentenceTemplate":204,"displayOrder":205,"explanation":206,"exampleSentence":207,"blanks":208},"01a101ba-ebc6-7066-962c-349177f72394","En konstrueret dialektgengivelse lyder: Vi mødes foran æ røde hus. Den skal omskrives til neutralt standardskriftsprog med samme bestemthed: Vi mødes foran __1__.",10,"Standarddansk hus er intetkøn. Med det foranstillede adjektiv røde kræver den bestemte substantivgruppe artiklen det og substantivet uden bestemthedsendelse: det røde hus.","Bag huset ligger det gamle værksted.",[209],{"id":210,"blankNumber":21,"options":211},"01a101ba-ebc5-7f94-b3aa-fb162e7b32c0",[212,215,218],{"id":213,"optionText":214,"isCorrect":26,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc5-7ecc-b3aa-fb162cfd1da4","den røde hus",{"id":216,"optionText":217,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc5-7f10-b3aa-fb162d2cd9e8","det røde huset",{"id":219,"optionText":220,"isCorrect":30,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc5-7f50-b3aa-fb162de1d0f8","det røde hus",{"id":222,"sentenceTemplate":223,"displayOrder":224,"explanation":225,"exampleSentence":226,"blanks":227},"01a101ba-ebc6-7236-962c-34917b919dff","En udgiver vil bevare en fortællers regionale stemme i en dialektgengivelse. Ejerforholdene er afklaret, og formerne følger et gentaget lokalt mønster. Udgiveren bør derfor __1__.",11,"Opgavens formål er dialektgengivelse, ikke neutral standardisering. Regelmæssige lokale træk kan derfor bevares. En generel udskiftning af ejestedord kan ændre henvisninger og skabe former, som fortælleren ikke bruger.","I referatet bruges standarddansk, mens citatet beholder fortællerens regionale artikel.",[228],{"id":229,"blankNumber":21,"options":230},"01a101ba-ebc6-71c6-962c-34917abd1345",[231,234,237],{"id":232,"optionText":233,"isCorrect":30,"displayOrder":10},"01a101ba-ebc6-70fa-962c-349178dd805a","bevare de regionale træk i overensstemmelse med gengivelsens formål",{"id":235,"optionText":236,"isCorrect":26,"displayOrder":21},"01a101ba-ebc6-713e-962c-3491794fcd34","erstatte alle subjekthenvisende ejestedord med hans eller hendes",{"id":238,"optionText":239,"isCorrect":26,"displayOrder":34},"01a101ba-ebc6-7182-962c-349179dd7210","rette alle regionale former, fordi de ikke kan udgøre et regelmæssigt system","\u002Fuploads\u002Fimages\u002Fgpimg_41284cb7-85e7-4e97-9fab-e3a3a54689c4_hero.webp?v=1791030389",{"title":242,"slug":243,"language":244,"level":245},"Regional variation i køn, bestemthed og ejestedord","regional-variation-i-kon-bestemthed-og-ejestedord","da","C2"]