[{"data":1,"prerenderedAt":-1},["ShallowReactive",2],{"grammar-page-da-flertydig-henvisning-og-parallelle-laesninger":3,"grammar-exercises-by-page-01a101ba-c7e5-7960-94fe-a8c40e96c119":25,"exercise-list-path-da-none":36},{"id":4,"title":5,"slug":6,"seoDescription":7,"content":8,"language":9,"level":10,"displayOrder":11,"grammarTopics":12,"createdAt":19,"updatedAt":20,"vocabularyLists":21,"primaryTopicHub":22,"readyImages":24},"01a101ba-c7e5-7960-94fe-a8c40e96c119","Flertydig henvisning og parallelle læsninger","flertydig-henvisning-og-parallelle-laesninger","Lær at analysere flertydige pronomener, skelne mellem faste og variable henvisninger og afklare eller bevare parallelle læsninger i danske tekster.","## 1. Når flere henvisninger er mulige\n\nEn henvisning er flertydig, når et udtryk kan pege på flere personer, ting eller forhold, og teksten ikke entydigt afgør hvilket. På avanceret niveau handler det ikke blot om at finde en sandsynlig referent, men om at beskrive flere sammenhængende læsninger og afgøre, om flertydigheden skal fjernes eller bevares.\n\nHer skal du kunne:\n\n- skelne mellem grammatisk mulige og kontekstuelt sandsynlige henvisninger;\n- følge en fast eller variabel henvisning gennem en sætning;\n- omskrive en tekst præcist uden utilsigtet at ændre dens betydning.\n\n:::example\nLise fortalte Anna, at **hun** havde fået stillingen.\n\n**Læsning A:** Lise havde fået stillingen og fortalte det til Anna.\n\n**Læsning B:** Anna havde fået stillingen, og Lise fortalte hende det.\n\nBegge læsninger er grammatisk mulige. En situation, hvor Anna endnu ikke har modtaget beskeden fra arbejdsgiveren, kan gøre læsning B helt naturlig.\n:::\n\n*Parallelle læsninger* er her alternative fortolkninger af den samme formulering. De behøver ikke være lige sandsynlige, og afsenderen behøver ikke have tilsigtet dem begge.\n\n## 2. Grammatik afgrænser, kontekst vægter\n\nFor at analysere en henvisning skal du først finde de mulige referenter og derefter vurdere, hvilke der passer til sammenhængen. Det nærmeste navneord er ikke automatisk det rigtige holdepunkt.\n\n| Holdepunkt | Hvad undersøger du? | Begrænsning |\n| --- | --- | --- |\n| Køn og tal | Passer pronomenets form til referenten? | Flere referenter kan passe til samme form. |\n| Syntaktisk struktur | Udelukker sætningsbygningen en bestemt henvisning? | Lineær afstand alene afgør ikke henvisningen. |\n| Tekstens fokus | Hvem eller hvad handler passagen især om? | En fremtrædende referent er ikke nødvendigvis den eneste mulige. |\n| Betydning og situation | Hvilken fortolkning giver mening i den beskrevne situation? | En usædvanlig situation kan stadig være mulig. |\n\nEn grammatisk forskel kan være afgørende:\n\n:::example\nMikkel viste Jonas **sit** pas.\n\nI denne enkle sætning henviser **sit** til subjektet Mikkel: passet er Mikkels.\n\nMikkel viste Jonas **hans** pas.\n\n**Hans** angiver her ikke Mikkels eget pas. Det kan være Jonas' pas eller en anden mands pas, hvis denne mand er kendt fra sammenhængen.\n:::\n\n:::warning\nSkeln mellem **udelukket** og **mindre sandsynlig**. At en læsning virker mindre oplagt, gør den ikke ugrammatisk. Omvendt kan en plausibel historie ikke ophæve en grammatisk begrænsning.\n:::\n\n## 3. Et udtryk kan pege på en ting eller et forhold\n\nFlertydighed opstår også, når det er uklart, hvor omfattende henvisningen er. Et pronomen kan henvise til en bestemt genstand, men også sammenfatte indholdet af en sætning.\n\n:::example\nUdvalget ændrede forslaget efter høringen. **Det** blev kritiseret i pressen.\n\n**Læsning A:** Forslaget blev kritiseret.\n\n**Læsning B:** Det blev kritiseret, at udvalget ændrede forslaget efter høringen.\n:::\n\nHer passer **det** både til intetkønsordet **forslaget** og til det beskrevne forhold. Den næste sætning kan støtte den ene læsning, men læseren kan allerede have valgt den anden.\n\nDu kan præcisere henvisningens omfang:\n\n- **Det ændrede forslag** blev kritiseret i pressen.\n- **Udvalgets beslutning om at ændre forslaget efter høringen** blev kritiseret i pressen.\n\nOmskrivningerne vælger forskellige mål for kritikken. Den anden fremhæver desuden ændringen som en beslutning. En præcisering er derfor ikke nødvendigvis betydningsneutral: kontrollér, om det faktisk er den betydning, teksten skal have.\n\n## 4. Fast henvisning eller variabel læsning\n\nNogle parallelle læsninger handler ikke om at vælge mellem to navne. Spørgsmålet er i stedet, om et pronomen henviser til den samme person hele tiden, eller om henvisningen varierer med et andet led.\n\n:::example\nTre kvindelige forfattere diskuterer årets romanpris. De taler også om forfatteren Nora, som ikke er til stede.\n\nHver af de tre forfattere mener, at **hendes roman** bør vinde.\n\n**Variabel læsning:** Hver forfatter mener, at hendes egen roman bør vinde. Henvisningen i **hendes** varierer med **hver af de tre forfattere**.\n\n**Fast læsning:** Alle tre mener, at Noras roman bør vinde. **Hendes** henviser da til Nora i alle tre tilfælde.\n:::\n\nDen variable læsning kaldes også en *bundet læsning*: pronomenets fortolkning afhænger af udtrykket med **hver**. Ved fast henvisning er referenten derimod en bestemt person, som identificeres i konteksten.\n\nDen variable læsning vil ofte være nærliggende i eksemplet, men omtalen af Nora gør også en fast læsning tilgængelig. Sammenhængen skal afgøre valget.\n\n:::note\n**Hendes** er muligt ved den variable læsning, fordi forfatteren ikke er subjekt i den ledsætning, hvor pronomenet står. Ledsætningens subjekt er hele leddet **hendes roman**. Man kan derfor ikke mekanisk erstatte **hendes** med **sin**, blot fordi romanen tilhører den pågældende forfatter.\n:::\n\nEntydige omskrivninger er:\n\n- **Hver af de tre forfattere mener, at hendes egen roman bør vinde.**\n- **Alle tre forfattere mener, at Noras roman bør vinde.**\n\n## 5. Fjern uklarhed uden at overfortolke\n\nI faglige, administrative og juridiske tekster kan en flertydig henvisning gøre det uklart, hvem der har ansvar, eller hvad en vurdering gælder. Her er gentagelse ofte bedre end en elegant, men usikker pronomenhenvisning.\n\n:::example\n**Flertydigt:** Rådgiveren skrev til kunden, at hun skulle underskrive aftalen.\n\n**Hvis kunden skal skrive under:** Rådgiveren skrev til kunden, at kunden skulle underskrive aftalen.\n\n**Hvis rådgiveren skal skrive under:** Rådgiveren skrev til kunden, at rådgiveren selv skulle underskrive aftalen.\n:::\n\nDe to præciseringer er ikke indbyrdes udskiftelige. Hvis du redigerer en andens tekst, må du kende den tilsigtede betydning, før du vælger.\n\nI litteratur kan en uafgjort henvisning derimod være virkningsfuld. Den kan lade to personers perspektiver overlappe eller udskyde afsløringen af, hvem en oplysning gælder. En sådan læsning skal stadig kunne underbygges af teksten; flertydighed giver ikke frit valg mellem alle tænkelige fortolkninger.\n\n:::tip\nFormulér hver læsning med navne eller fulde navneordsled. Hvis omskrivningerne udtrykker forskellige påstande, har du fundet en reel betydningsforskel, som teksten enten skal afklare eller bevidst lade stå åben.\n:::\n\n## 6. En sikker analyse i fem trin\n\n1. **Find henvisningsudtrykket:** Hvilket pronomen eller andet udtryk er uklart?\n2. **Opstil kandidaterne:** Kan det pege på flere personer, en genstand eller et helt forhold?\n3. **Afprøv grammatikken:** Hvilke læsninger tillader form og sætningsstruktur?\n4. **Vurder konteksten:** Er henvisningen fast eller variabel, og hvilke læsninger støttes af tekstens fokus og situation?\n5. **Vælg tekstens løsning:** Præcisér den tilsigtede betydning, eller bevar flertydigheden, hvis den har en tydelig funktion.\n\nDen centrale skelnen er mellem **hvad teksten kan betyde**, **hvad den sandsynligvis betyder**, og **hvad den entydigt siger**.","da","C2",219,[13],{"id":14,"name":15,"level":10,"language":9,"isCompleted":16,"completionPercentage":17,"totalExercises":18,"completedExercises":17},"01a101bb-35f5-76e6-a585-eb37f9bc77d0","Udeladelse og parallelle fortolkninger",false,0,2,"2026-10-03T12:26:20+00:00","2026-10-12T17:16:12+00:00",[],{"name":15,"slug":23,"language":9},"udeladelse-og-parallelle-fortolkninger-c2",[],[26],{"@id":27,"@type":28,"id":29,"grammarPage":30,"title":31,"instructions":32,"displayOrder":17,"type":33,"questionCount":34,"blankCount":34,"isCompleted":16,"ogImageUrl":35},"\u002Fapi\u002Fgrammar_exercises\u002F01a101ba-d62d-7ceb-a521-e2c69c4114fa","GrammarExercise","01a101ba-d62d-7ceb-a521-e2c69c4114fa","\u002Fapi\u002Fgrammar_pages\u002F01a101ba-c7e5-7960-94fe-a8c40e96c119","Fra mulige læsninger til præcis henvisning","Vælg den analyse eller formulering, som passer til den angivne sammenhæng. Skeln mellem mulige, sandsynlige og entydige henvisninger.","word_select",12,"\u002Fuploads\u002Fimages\u002Fgpimg_95f7e030-8e38-4da4-bbd3-a71670211c34_hero.webp?v=1791030384",null]