[{"data":1,"prerenderedAt":-1},["ShallowReactive",2],{"grammar-page-da-ordstilling-i-indlejrede-ledsaetninger":3,"grammar-exercises-by-page-01a101ba-c9fd-7317-9faf-806806aff765":22,"exercise-list-path-da-none":43},{"id":4,"title":5,"slug":6,"seoDescription":7,"content":8,"language":9,"level":10,"displayOrder":11,"grammarTopics":12,"createdAt":18,"updatedAt":19,"vocabularyLists":20,"readyImages":21},"01a101ba-c9fd-7317-9faf-806806aff765","Ordstilling i indlejrede ledsætninger","ordstilling-i-indlejrede-ledsaetninger","Lær at styre ordstillingen i indlejrede ledsætninger, finde grundled og udsagnsled på hvert niveau og placere ikke uden at ændre sætningens betydning.","En ledsætning kan indeholde en anden ledsætning. I lange sætninger skal du derfor holde styr på flere niveauer: Hvert niveau har sit eget grundled og udsagnsled, og placeringen af **ikke** er med til at vise, hvad der benægtes.\n\n## 1. En ledsætning inde i en anden\n\nSe på denne sætning:\n\n:::example\nJeg tror, **at Sara ved, hvorfor mødet er aflyst**.\n\n- Hovedsætningen er bygget op omkring **jeg tror**.\n- Ledsætningen med **at** fortæller, hvad jeg tror.\n- Inde i denne ledsætning fortæller ledsætningen med **hvorfor**, hvad Sara ved.\n:::\n\nDen inderste ledsætning er altså et led i den yderste. Du kan vise niveauerne med parenteser:\n\nJeg tror, [at Sara ved, [hvorfor mødet er aflyst]].\n\nParenteserne er kun en hjælp til at se opbygningen. De skal ikke med i almindelig tekst.\n\n## 2. Find ordstillingen på hvert niveau\n\nDen almindelige ledsætningsordstilling gælder også, når en ledsætning står inde i en anden:\n\n**indleder + grundled + sætningsadverbial + finit udsagnsord + resten**\n\nEt *sætningsadverbial* er fx **ikke**, **aldrig** eller **måske**. Det *finitte udsagnsord* er den form, der står i nutid eller datid, fx **har** i *har læst*.\n\n:::example\nJeg ved, **at Maja ikke har fortalt, hvorfor hun aldrig tager bussen**.\n:::\n\n| Niveau | Indleder | Grundled | Sætningsadverbial | Finit udsagnsord | Resten |\n| --- | --- | --- | --- | --- | --- |\n| Yderste ledsætning | at | Maja | ikke | har | fortalt, hvorfor hun aldrig tager bussen |\n| Inderste ledsætning | hvorfor | hun | aldrig | tager | bussen |\n\n**Ikke** står foran **har** på det yderste niveau. **Aldrig** står foran **tager** på det inderste. Den ene ledsætnings ordstilling ændrer ikke den andens.\n\n### Udvidelse: Flere adverbialer sammen\n\nFlere sætningsadverbialer kan følge hinanden foran det finitte udsagnsord:\n\n:::example\nJeg tror, **at hun jo ikke altid har tid**.\n\nHer står **jo ikke altid** samlet foran **har**. **Ikke altid** betyder, at hun har tid nogle gange, men ikke hver gang. Adverbialernes indbyrdes rækkefølge er altså ikke fri.\n:::\n\n:::tip\nFind først hvert finit udsagnsord og dets grundled. Undersøg derefter ordstillingen i én ledsætning ad gangen, begyndende med den inderste.\n:::\n\n## 3. Forskellige slags indlejrede ledsætninger\n\nEn indlejret ledsætning kan fx udtrykke et indirekte spørgsmål, beskrive et navneord eller angive en betingelse.\n\n| Funktion | Eksempel |\n| --- | --- |\n| Indirekte spørgsmål | Jeg tror, at hun ved, **om kontoret stadig er åbent**. |\n| Indirekte spørgsmål med hv-ord som grundled | Jeg tror, at hun ved, **hvem der har ringet**. |\n| Beskrivelse af et navneord | Jeg ved, at den kollega, **som ikke deltog i mødet**, har læst referatet. |\n| Betingelse | Hun siger, at hun bliver hjemme, **hvis hun ikke får det bedre**. |\n\nI eksemplet med kollegaen står den inderste ledsætning mellem det yderste grundled, **den kollega**, og det yderste udsagnsled, **har læst**. Afstanden ændrer ikke deres forbindelse.\n\nI **som ikke deltog i mødet** fungerer **som** selv som grundled. Derfor skal der ikke indsættes et ekstra **han** eller **hun**.\n\nNår hv-ordet spørger til grundleddet i et indirekte spørgsmål, skal der stå **der** efter hv-leddet: *Jeg ved ikke, hvad der skete*. Sammenlign det direkte spørgsmål *Hvem har ringet?* med det indirekte spørgsmål i tabellen. Hvis hv-ordet spørger til et andet led, indsætter du ikke **der**: *Jeg ved, hvem hun har ringet til*. Her er **hun** grundled.\n\n:::warning\nEt indirekte spørgsmål har ikke samme ordstilling som et direkte spørgsmål:\n\nDirekte: Hvorfor **kommer hun** ikke?\n\nIndirekte: Jeg tror, at han ved, hvorfor **hun ikke kommer**.\n\n✗ Jeg tror, at han ved, hvorfor kommer hun ikke.\n\nNår hv-ordet spørger til grundleddet:\n\n✗ Jeg tror, at hun ved, hvem har ringet.\n\n✓ Jeg tror, at hun ved, hvem **der** har ringet.\n:::\n\n## 4. Placeringen af ikke ændrer betydningen\n\nDu skal ikke blot placere **ikke** før et udsagnsord. Du skal også vælge det rigtige niveau.\n\n:::example\n**Jeg tror ikke**, at Lea har sagt, at hun kommer.\n\n→ Betydning: Jeg mener ikke, at Lea har sagt det.\n\nJeg tror, **at Lea ikke har sagt**, at hun kommer.\n\n→ Betydning: Jeg tror, at Lea ikke har givet den besked.\n\nJeg tror, at Lea har sagt, **at hun ikke kommer**.\n\n→ Betydning: Lea har efter min opfattelse givet besked om, at hun bliver væk.\n:::\n\nDe to første sætninger kan i praksis ligge tæt på hinanden i betydning. Den sidste er tydeligt anderledes: Her er det selve hendes fremmøde, der benægtes i den inderste ledsætning.\n\n## 5. Når hele ledsætningen står først\n\nEn ledsætning med en indlejret ledsætning kan stå først i en hovedsætning. Hele den lange enhed udfylder da én plads foran hovedsætningens finitte udsagnsord.\n\n:::example\n**Hvis du ved, at du ikke kan komme**, skal du give besked.\n\n- Yderste ledsætning: **hvis du ved …**\n- Inderste ledsætning: **at du ikke kan komme**\n- Fortsættelse af hovedsætningen: **skal du give besked**.\n:::\n\nFørst efter hele ledsætningen kommer **skal du**. Inde i ledsætningerne bevares ledsætningsordstillingen.\n\n### Udvidelse: Et led flyttes ud af ledsætningen\n\nEt led fra en indlejret ledsætning kan i nogle konstruktioner flyttes frem i hovedsætningens forfelt. Det kaldes *sætningsknude* og forekommer fx med **tror**:\n\n:::example\nJeg tror ikke, at han har læst **den bog**.\n\n→ **Den bog** tror jeg ikke, at han har læst.\n\n**Den bog** er stadig genstandsled for **har læst**, men står nu først i hovedsætningen. Derfor følger hovedsætningens finitte udsagnsord **tror** før grundleddet **jeg**.\n:::\n\nDenne flytning er ikke mulig fra alle slags ledsætninger; brug eksemplet som mønster med **tror**.\n\n:::note\nEksemplerne bruger startkomma, også foran indlejrede ledsætninger. Kommaerne kan hjælpe dig med at se grænserne, men de bestemmer ikke ordstillingen.\n\nDu kan især i talesprog møde hovedsætningsordstilling efter **at**, fx *Hun siger, at hun kommer ikke*. Her arbejder vi med almindelig ledsætningsordstilling, som er et sikkert valg i neutral skrift. Denne variation kan ikke frit overføres til fx indirekte spørgsmål.\n\nEfter fx **tror** og **siger** kan **at** også udelades: *Jeg tror, Sara ved, hvorfor mødet er aflyst*. Når **at** udelades i sådanne konstruktioner, er hovedsætningsordstilling mere almindelig, især i talesprog: *Jeg tror, hun kommer ikke*. Almindelig ledsætningsordstilling er også mulig: *Jeg tror, hun ikke kommer*. Udeladelsen ændrer ikke ordstillingen i et indlejret indirekte spørgsmål: *Jeg tror, Sara ved, hvorfor hun ikke kommer*.\n:::\n\n## 6. Tjek den lange sætning\n\n1. Find ledsætningernes indledere, fx **at**, **om**, **hvorfor**, **som** og **hvis**. Husk, at **at** kan være udeladt.\n2. Find grundled og finit udsagnsord på hvert niveau. Husk, at **som** selv kan være grundled. I indirekte spørgsmål skal der stå **der** efter et hv-led, der spørger til grundleddet.\n3. Placér sætningsadverbialet før det finitte udsagnsord i almindelig ledsætningsordstilling.\n4. Kontrollér, at **ikke** står i den sætning, hvis indhold du vil benægte.\n5. Står hele ledsætningen først, skal hovedsætningens finitte udsagnsord følge efter hele enheden.\n\n**Flere niveauer, samme grundregel:** Undersøg hver ledsætning for sig, men hold samtidig øje med, hvilken større sætning den er en del af.","da","B2",145,[13],{"id":14,"name":5,"level":10,"language":9,"isCompleted":15,"completionPercentage":16,"totalExercises":17,"completedExercises":16},"01a101ba-c60f-7d83-87b7-050e210e13a8",false,0,2,"2026-10-03T12:26:21+00:00","2026-10-12T17:16:12+00:00",[],[],[23,33],{"@id":24,"@type":25,"id":26,"grammarPage":27,"title":28,"instructions":29,"displayOrder":16,"type":30,"questionCount":31,"blankCount":31,"isCompleted":15,"ogImageUrl":32},"\u002Fapi\u002Fgrammar_exercises\u002F01a101ba-e905-7855-91be-0ca32cf8fc75","GrammarExercise","01a101ba-e905-7855-91be-0ca32cf8fc75","\u002Fapi\u002Fgrammar_pages\u002F01a101ba-c9fd-7317-9faf-806806aff765","Byg sætninger med flere ledsætningsniveauer","Byg sætninger med ordbrikkerne. Nogle brikker skal ikke bruges. Bevar store bogstaver og tegnsætning, og brug almindelig ledsætningsordstilling i neutral skrift.","sentence_builder",10,"\u002Fuploads\u002Fimages\u002Fgpimg_74c232a7-6a7a-4249-84c6-24131c5557cc_hero.webp?v=1791030389",{"@id":34,"@type":25,"id":35,"grammarPage":27,"title":36,"instructions":37,"displayOrder":38,"type":39,"questionCount":40,"blankCount":41,"isCompleted":15,"ogImageUrl":42},"\u002Fapi\u002Fgrammar_exercises\u002F01a101ba-e91a-7000-bf55-05a2282007cc","01a101ba-e91a-7000-bf55-05a2282007cc","Vælg ordstilling på det rigtige niveau","Vælg den mulighed, der passer i sammenhængen. Brug almindelig ledsætningsordstilling i neutral skrift. Hold øje med subjekt, finit verbal og nægtelse på hvert niveau.",1,"word_select",15,17,"\u002Fuploads\u002Fimages\u002Fgpimg_0e944236-e8a6-414c-8f8e-b11af06a94be_hero.webp?v=1791030389",null]