[{"data":1,"prerenderedAt":-1},["ShallowReactive",2],{"grammar-page-da-skulle-pligt-rygter-og-forventning":3,"grammar-exercises-by-page-01a101ba-cacb-7f13-8de4-fd4fb4fbd720":25,"exercise-list-path-da-none":45},{"id":4,"title":5,"slug":6,"seoDescription":7,"content":8,"language":9,"level":10,"displayOrder":11,"grammarTopics":12,"createdAt":19,"updatedAt":20,"vocabularyLists":21,"primaryTopicHub":22,"readyImages":24},"01a101ba-cacb-7f13-8de4-fd4fb4fbd720","Skulle: pligt, rygter og forventning","skulle-pligt-rygter-og-forventning","Lær at bruge skulle om pligt, rygter og forventninger, og se, hvordan tidsudtryk og sammenhæng viser, om noget var et krav, er omtalt eller ventes.","**Skulle** kan udtrykke en pligt, gengive oplysninger fra andre eller vise, hvad man forventer. Betydningen afhænger af sammenhængen: Hvem stiller kravet, hvor kommer oplysningen fra, og hvornår gælder den?\n\n## 1. Tre betydninger i sammenhæng\n\n| Betydning | Eksempel | Sådan kan sætningen forstås |\n| --- | --- | --- |\n| Pligt | På mit gamle arbejde **skulle** vi bære uniform. | Det var et krav. |\n| Rygte eller oplysning fra andre | Den nye restaurant **skulle** være rigtig god. | Det siger andre; jeg har ikke selv prøvet den. |\n| Forventning | Jeg har genstartet routeren, så nettet **skulle** virke nu. | Jeg forventer, at nettet virker. |\n\n**Skulle** er datidsformen af **skal**, men henviser ikke altid til fortiden. I de to sidste eksempler gælder oplysningen og forventningen nu.\n\n## 2. Formen og tidspunktet\n\nEfter **skulle** står normalt en navneform uden **at**. Formen er den samme ved alle personer: **jeg skulle**, **du skulle**, **vi skulle**.\n\n- **skulle + navneform:** Hun skulle arbejde hjemme.\n- **skulle have + kort tillægsform:** Hun skulle have arbejdet hjemme.\n\nDen anden konstruktion kan få forskellige betydninger. Her bruger vi den især til at gengive oplysninger om noget, der allerede er sket. Den kan også beskrive noget, der burde være sket, men ikke skete; se underafsnittet om kontrafaktisk brug i afsnit 4.\n\n:::example\n**Oplysning om en nuværende situation:**\nIfølge naboerne **skulle** hun **bo** i Aarhus nu.\n\n**Oplysning om en tidligere begivenhed:**\nIfølge naboerne **skulle** hun **være flyttet** til Aarhus sidste måned.\n:::\n\nVed sammensatte former bruger man **have** eller **være**, som man ellers gør med det pågældende udsagnsord: **have købt**, men **være flyttet** i betydningen at have skiftet bopæl.\n\n:::warning\n**Skulle** betyder ikke automatisk fortid. Brug tidsudtryk og sammenhæng til at forstå tidspunktet: **nu**, **i morgen**, **dengang** eller **sidste måned**.\n:::\n\n## 3. Pligt og krav i fortiden\n\nNår **skulle** udtrykker pligt, kommer kravet typisk fra en regel, en aftale eller en person med myndighed.\n\n:::example\nDa jeg arbejdede på lageret, **skulle** jeg møde klokken seks hver morgen.\n\nLæreren sagde, at vi **skulle** aflevere opgaven fredag.\n\nVi **skulle** vise legitimation ved indgangen, og det gjorde vi.\n:::\n\n**Skulle** fortæller her, hvad kravet var. Formen fortæller ikke i sig selv, om nogen opfyldte kravet:\n\n- Vi **skulle** aflevere fredag, og vi afleverede til tiden.\n- Vi **skulle** aflevere fredag, men vi nåede det ikke.\n\nI en gengivelse af et tidligere krav kan **skal** blive til **skulle**:\n\n**Chefen sagde: »I skal møde tidligere.«** → Chefen sagde, at vi **skulle møde** tidligere.\n\n:::note\n**Afgrænsning: plan og blødt råd**\n\n**Skulle** kan også beskrive en plan i fortiden: **Vi skulle til Paris, men flyet blev aflyst.** Her var rejsen planlagt; der er ikke tale om en pligt. Det er tilføjelsen om aflysningen, der viser, at planen ikke blev gennemført.\n\n**Du skulle prøve den nye restaurant** er et blødt råd. Taleren anbefaler et besøg uden at stille et krav eller sige, at besøget forventes at finde sted.\n:::\n\n## 4. Rygter og oplysninger fra andre\n\nMed **skulle** kan du gengive noget, du har hørt eller læst, uden selv at bekræfte, at det er sandt. Det er ikke nødvendigvis et løst rygte; oplysningen kan også komme fra en navngiven kilde.\n\n:::example\nJeg har ikke været der selv, men hotellet **skulle være** meget roligt.\n\nIfølge lokalavisen **skulle firmaet have købt** nabobygningen i sidste uge.\n:::\n\nSammenlign:\n\n| Formulering | Hvordan oplysningen præsenteres |\n| --- | --- |\n| Firmaet **har købt** bygningen. | Taleren fremlægger købet som et faktum. |\n| Firmaet **skulle have købt** bygningen. | Taleren gengiver en oplysning uden selv at bekræfte den. |\n\n:::note\nI den gengivende betydning »ifølge andre« siger **skulle have købt** ikke, at købet udeblev. Taleren tager blot ikke selv ansvar for at bekræfte oplysningen. Konstruktionen kan dog også have en kontrafaktisk læsning: **Vi skulle have købt huset, da det var billigt** udtrykker typisk fortrydelse over et køb, der ikke blev til noget. Se forskellen nedenfor.\n:::\n\n### Kontrafaktisk brug: noget, der ikke skete\n\n**Skulle have + kort tillægsform** kan udtrykke, at noget burde være sket, men ikke skete. Det kaldes en kontrafaktisk brug og kan handle om en forsømt pligt, fortrydelse eller en oplevelse, nogen gik glip af.\n\n- **Jeg skulle have ringet til dig, men jeg glemte det.** Jeg burde have ringet og beklager, at jeg ikke gjorde det.\n- **Du skulle have set hans ansigt!** Taleren mener, at ansigtsudtrykket var værd at se, og at den anden gik glip af det. Her er der ikke tale om en forsømt pligt.\n\nSammenlign med **Firmaet skulle have købt bygningen – ifølge avisen.** Her gengives en oplysning om et muligt gennemført køb. Med tilføjelsen **men det havde ikke råd** får samme sætning i stedet en kontrafaktisk læsning: Købet blev ikke gennemført. Formen alene afgør altså ikke betydningen; kilden eller oplysningerne om, hvad der faktisk skete, hjælper dig med at vælge læsning.\n\n## 5. Forventning på et bestemt grundlag\n\n**Skulle** kan også vise, at noget forventes ud fra en beregning, en plan eller viden om situationen. Taleren regner med resultatet, men giver ikke en sikker garanti.\n\n:::example\nVi bliver seks, og jeg har lavet en stor gryde suppe. Der **skulle være** nok til alle.\n\nJeg har opladet batteriet hele natten. Det **skulle være** fuldt nu.\n\nHvis bussen holder køreplanen, **skulle vi være** fremme klokken ti.\n:::\n\nForskellen mellem en oplysning fra andre og en forventning ligger ofte i begrundelsen:\n\n- **Andre siger det:** Den nye computer **skulle være** hurtig; det siger alle anmeldelserne.\n- **Jeg forventer det ud fra situationen:** Computeren **skulle være** hurtigere nu; jeg har lukket alle de unødvendige programmer.\n\n## 6. Find betydningen med fire spørgsmål\n\nEn sætning som **»Hun skulle være på kontoret nu«** kan stå for et krav, en oplysning fra andre eller en forventning. Uden mere sammenhæng kan man ikke altid vælge én betydning. Ved **skulle have\u002Fvære + kort tillægsform** skal du også overveje en kontrafaktisk læsning.\n\n:::tip\n1. **Er der et krav?** Så handler det om pligt: Chefen krævede, at hun var der.\n2. **Er der en kilde?** Så gengiver taleren en oplysning: Hendes kollega siger, at hun er der.\n3. **Er der et grundlag for en forventning?** Så regner taleren med noget: Hun tog hjemmefra for en time siden.\n4. **Viser sammenhængen, at noget burde være sket, men ikke skete?** Så er læsningen kontrafaktisk: Hun skulle have været der, men kom ikke.\n:::\n\n**Prøv selv:** Hvilken sætning gengiver en oplysning, og hvilken beskriver en pligt, der ikke blev opfyldt?\n\n- A: Hun **skulle have været** på kontoret i går, ifølge kollegerne.\n- B: Hun **skulle have været** på kontoret i går, men hun kom ikke.\n\n**Svar:** A gengiver kollegernes oplysning uden at bekræfte den. B beskriver en pligt, der ikke blev opfyldt; tilføjelsen viser, at hun ikke kom.\n\nHusk: **Skulle** alene afgør hverken tidspunktet eller betydningen. Se på kravet, kilden, begrundelsen, tidsudtrykkene og oplysningerne om, hvad der faktisk skete.","da","B2",135,[13],{"id":14,"name":15,"level":10,"language":9,"isCompleted":16,"completionPercentage":17,"totalExercises":18,"completedExercises":17},"01a101bb-35d3-771a-8c16-ced362fff1af","Slutninger, forventninger og oplysninger fra andre",false,0,6,"2026-10-03T12:26:21+00:00","2026-10-12T17:16:12+00:00",[],{"name":15,"slug":23,"language":9},"slutninger-forventninger-og-kilder-b2",[],[26,36],{"@id":27,"@type":28,"id":29,"grammarPage":30,"title":31,"instructions":32,"displayOrder":17,"type":33,"questionCount":34,"blankCount":34,"isCompleted":16,"ogImageUrl":35},"\u002Fapi\u002Fgrammar_exercises\u002F01a101ba-ef96-7a62-a57c-2770e75906ee","GrammarExercise","01a101ba-ef96-7a62-a57c-2770e75906ee","\u002Fapi\u002Fgrammar_pages\u002F01a101ba-cacb-7f13-8de4-fd4fb4fbd720","Byg sætninger med skulle","Byg hele sætninger med ordbrikkerne. Nogle brikker skal ikke bruges. Bevar store bogstaver og tegnsætning.","sentence_builder",10,"\u002Fuploads\u002Fimages\u002Fgpimg_f73650c1-90df-4c2d-b9a0-f8caa54fa03a_hero.webp?v=1791030390",{"@id":37,"@type":28,"id":38,"grammarPage":30,"title":39,"instructions":40,"displayOrder":41,"type":42,"questionCount":43,"blankCount":43,"isCompleted":16,"ogImageUrl":44},"\u002Fapi\u002Fgrammar_exercises\u002F01a101ba-efad-74e8-8e29-0cf9bc00ff0e","01a101ba-efad-74e8-8e29-0cf9bc00ff0e","Skulle: form og betydning i sammenhæng","Vælg den form eller forklaring, der passer til hele sammenhængen. Se efter krav, kilder, forventninger og handlinger, der ikke blev gennemført.",1,"word_select",15,"\u002Fuploads\u002Fimages\u002Fgpimg_e5b3cd17-2e4f-4945-9e78-31076a095d62_hero.webp?v=1791030390",null]