Afledning med u-, -hed, -else og -ning.

Med u-, -hed, -else og -ning kan du forstå og danne mange danske ord. Du lærer at genkende delenes betydning, se ændringer i ordklasse og undgå at danne ord, som ikke bruges på dansk.

1.Hvad er afledning?

Ved afledning danner man et nyt ord ved at sætte en orddel foran eller efter et grundord. En del foran kaldes et præfiks; en del efter kaldes et suffiks.

Orddel	Placering	Typisk funktion	Eksempel
u-	Foran	Udtrykker en modsætning eller noget negativt	sikker → usikker
-hed	Efter	Danner navneord af tillægsord	sikker → sikkerhed
-else	Efter	Danner navneord af udsagnsord	opleve → oplevelse
-ning	Efter	Danner navneord af udsagnsord	læse → læsning

Afledning kan altså ændre både betydning og ordklasse. Sikker og usikker er tillægsord, mens sikkerhed er et navneord.

2.U-: modsætning og negativ betydning

U- står ofte foran et tillægsord og danner en modsætning:

• mulig → umulig: noget kan ikke lade sig gøre;
• enig → uenig: man har forskellige meninger;
• lovlig → ulovlig: noget er imod loven;
• venlig → uvenlig: nogen opfører sig afvisende eller uhøfligt.

Det afledte tillægsord bøjes som andre tillægsord: en usikker plan, et usikkert svar, nogle usikre oplysninger.

U- bruges også produktivt foran udsagnsordets korte tillægsform, dvs. den form, der bruges efter har i førnutid: har betalt, har løst. Her får vi betalt → ubetalt, løst → uløst. En ubetalt regning er ikke betalt, og et uløst problem er ikke løst. Præfikset u- bærer normalt hovedtrykket, fx i usikker og uheld.

Et andet produktivt mønster kombinerer u- med tillægsord, der er dannet af udsagnsord med -lig eller -elig:

Udsagnsord	Tillægsord med u-	Typisk betydning
forstå	uforståelig	som man ikke kan forstå
undgå	uundgåelig	som man ikke kan undgå
tro	utrolig	svær at tro på; også meget usædvanlig eller imponerende

I forstå → forståelig → uforståelig kombineres to afledninger. Mønsteret udtrykker ofte, at noget ikke kan lade sig gøre, men ordene kan få særlige betydninger: en utrolig historie kan være svær at tro på, mens en utrolig præstation typisk er imponerende. Lær den etablerede form; du kan ikke frit vælge mellem -lig og -elig.

U- betyder ikke altid præcis det samme som ikke. Hun er ikke venlig kan blot betyde, at hun ikke viser venlighed. Hun er uvenlig beskriver tydeligere en negativ opførsel.

Præfikset findes også i navneord som uheld og uro. Betydningen skal læres sammen med ordet: Et uheld er en uheldig hændelse, ikke bare fravær af held.

Når u- sættes foran et navneord, bevares grundordets køn: et held → et uheld, en lykke → en ulykke.

3.Suffikset -hed: fra egenskab til navneord

Med -hed kan mange tillægsord blive til navneord. Navneordet betegner ofte en egenskab eller tilstand.

Tillægsord	Navneord	Eksempel
venlig	venlighed	Tak for din venlighed.
fri	frihed	Hun ønsker større frihed.
sikker	sikkerhed	Vi arbejder for bedre sikkerhed.
sand	sandhed	Han fortalte sandheden.
mulig	mulighed	Der er flere muligheder.

I disse ord sættes -hed direkte efter tillægsordets grundform. Endelsen -ighed i fx venlighed skyldes, at grundordet allerede ender på -ig. Du skal ikke automatisk tilføje -ighed til andre tillægsord: let → lethed, ikke lettighed.

To afledninger kan kombineres: sikker → usikker → usikkerhed.

Mange ord på -hed bruges om noget, man ikke tæller: frihed, venlighed, sikkerhed. Andre har almindelige flertalsformer: muligheder og sandheder. Betydningen afgør, om flertal er naturligt.

Mønsteret gælder ikke alle tillægsord. Til glad bruger vi normalt navneordet glæde.

4.Suffikserne -else og -ning: fra handling til navneord

Suffikserne -else og -ning danner ofte navneord af udsagnsord. Navneordene kan betegne en handling, et forløb, en tilstand eller et resultat.

Udsagnsord	Navneord	Betydning i eksemplet
opleve	oplevelse	Rejsen var en stor oplevelse.
forstå	forståelse	Hun har stor forståelse for problemet.
bevæge	bevægelse	En pludselig bevægelse vækkede barnet.
læse	læsning	Daglig læsning styrker ordforrådet.
svømme	svømning	Svømning er god motion.
bygge	bygning	Museet ligger i en gammel bygning.

Suffikset -ning har varianten -ing. Ved afledninger med disse endelser bruges -ing normalt efter stammer på l eller r, uanset om der står en vokal eller en konsonant foran: betale → betaling, høre → høring, handle → handling, ændre → ændring. Udsagnsord på -ere følger også dette mønster: parkere → parkering, regere → regering. Ved andre stammer er -ning almindeligt, som i læse → læsning og svømme → svømning, men det er ikke en regel uden undtagelser: fx stigning af stige. Afsnit 5 viser disse stavemønstre.

Der er ikke en sikker betydningsregel, som afgør, om et udsagnsord får -else eller -ning. Begge kan betegne en aktivitet, og begge kan have mere konkrete betydninger. En bygning er for eksempel noget, der er bygget, ikke selve arbejdet.

Sammenlign disse etablerede ordpar:

• tænke → tænkning: Kritisk tænkning kræver øvelse.
• forestille → forestilling: Hun har en klar forestilling om resultatet.
• tillade → tilladelse: Vi har fået tilladelse til at bruge lokalet.

Her kan du ikke frit skifte mellem -else og -ning: tænkelse, forestillelse og tilladning er ikke almindelige standardformer.

Den beslægtede endelse -sel findes i faste afledninger som køre → kørsel og færdes → færdsel. Lær også disse som ordpar; -sel kan ikke frit erstatte -else eller -ning. Ængstelse har endelsen -else, ikke -sel.

5.Stavning og faste ordpar

Du kan ikke altid sætte suffikset direkte efter hele udsagnsordets navneform.

Ved -else falder et afsluttende -e normalt væk:

• opleve → oplev + else → oplevelse;
• bevæge → bevæg + else → bevægelse.

I forstå → forståelse bevares å. Reglen handler altså om det afsluttende -e, ikke om alle vokaler.

Også ved -ning kan grundordets stavning ændre sig:

• læse → læsning: det afsluttende -e forsvinder;
• svømme → svømning: -e forsvinder, og mm bliver til m;
• bygge → bygning: -e forsvinder, og gg bliver til g.

Varianten -ing følger normalt mønsteret fra afsnit 4 ved stammer på l/r, også i udsagnsord på -ere:

• betale → betal + ing → betaling;
• høre → hør + ing → høring;
• ændre → ændr + ing → ændring;
• forbedre → forbedr + ing → forbedring;
• parkere → parker + ing → parkering;
• regere → reger + ing → regering.

I handle → handl + ing → handling falder kun det afsluttende -e væk. Stammen handl- ender på l og følger dermed samme mønster.

Nogle udsagnsord har flere afledte navneord med forskellige betydninger. Føle hænger sammen med både følelse og føling, men ordene kan ikke frit erstatte hinanden:

Her betegner følelse en indre oplevelse. Føling med betyder kontakt med eller forståelse for noget. Lær derfor også de forbindelser, et afledt ord indgår i.

6.Sådan vælger du det rigtige ord

1. Find grundordet og dets betydning.
2. Overvej, om du skal bruge en modsætning, en egenskab eller et navneord knyttet til en handling.
3. Vælg en kendt afledning, og kontrollér stavningen.
4. Kontrollér betydningen i sammenhængen; beslægtede ord er ikke altid udskiftelige.

Husk hovedmønstrene: u- ændrer ofte betydningen til en modsætning; -hed danner ofte navneord af tillægsord; -else og -ning danner ofte navneord af udsagnsord. Mønstrene hjælper dig med at forstå nye ord, men de giver dig ikke frihed til at danne alle tænkelige ord.