Bestemt og ubestemt form ved ny og kendt information.

Valget mellem en rapport og rapporten handler ikke kun om, hvorvidt rapporten er nævnt før. Det handler især om, hvorvidt modtageren kan forstå, hvilken rapport du mener. Med bestemt og ubestemt form viser du, hvordan ny information hænger sammen med fælles viden og resten af teksten.

1.Kan modtageren identificere det, du mener?

Brug som hovedregel ubestemt form, når du introducerer nogen eller noget, som modtageren endnu ikke kan identificere. Brug bestemt form, når du regner med, at modtageren kan identificere personen, tingen eller gruppen.

Kendt information betyder altså ikke nødvendigvis, at et ord allerede står i teksten. Informationen kan også være kendt fra situationen eller fra noget, I begge ved.

Modtagerens viden	Typisk valg	Eksempel
En person introduceres	Ubestemt ental	Der står en gæst i receptionen.
Den samme person omtales igen	Bestemt ental	Gæsten spørger efter dig.
En gruppe introduceres	Ubestemt flertal	Der står gæster i receptionen.
Den introducerede gruppe omtales igen	Bestemt flertal	Gæsterne spørger efter dig.

I en præsenterende der-konstruktion som Der står en gæst i receptionen står det, der introduceres, normalt i ubestemt form: en gæst eller gæster. Når du bagefter omtaler den identificerede person, siger du normalt Gæsten står i receptionen.

2.Fra ny til kendt gennem teksten

Et almindeligt mønster er at introducere noget i ubestemt form og derefter omtale det i bestemt form. Formen hjælper læseren med at følge den samme person eller ting gennem teksten.

Hvis du bruger ubestemt form igen, vil modtageren normalt forstå det som en ny person eller ting, ikke som en tydelig henvisning tilbage.

• Vi besøgte et museum. Dagen efter besøgte vi museet igen. → Det samme museum.
• Vi besøgte et museum. Dagen efter besøgte vi et andet museum. → Et nyt museum.

Bestemt form er dog ikke altid nok til at gøre henvisningen klar. Efter Jeg talte med en læge og en sygeplejerske er det entydigt, hvem lægen er. Efter Jeg talte med to læger er det uklart, hvem lægen er, uden flere oplysninger.

3.Kendt fra situationen eller sammenhængen

En bestemt form kan være naturlig allerede første gang, navneordet bruges. Der er især tre almindelige grunde:

• Situationen viser, hvad du mener: Ved middagsbordet siger du: Vil du række mig saltet?
• I har fælles viden: To kolleger, der skal deltage i samme møde, siger: Mødet begynder klokken ni.
• Noget tidligere nævnt gør forbindelsen tydelig: Vi købte en brugt cykel. Sadlen var slidt.

I cykeleksemplet er sadlen ny i teksten. Alligevel kan læseren forbinde den med cyklen og derfor forstå den bestemte form.

3.1Når valget ikke følger mønstret fra ny til kendt

Ikke alle navneord introducerer en enkelt person eller ting, som teksten derefter henviser tilbage til. Læg også mærke til disse mønstre:

Brug	Eksempel	Forklaring
Generisk bestemt form	Hunden er et husdyr.	Bestemt ental kan betegne en hel art, ikke en bestemt hund.
En unik referent i den relevante sammenhæng	Solen skinner. Regeringen fremsætter et forslag.	Første omtale kan være bestemt, fordi vi regner med én relevant sol eller én regering i det land og på det tidspunkt, vi taler om.
Stofnavne uden artikel	Jeg drikker kaffe.	Her betegner ordet stoffet uden at afgrænse en bestemt portion.
Abstrakte navneord uden artikel	Det kræver tålmodighed.	Her omtales en egenskab generelt, ikke en afgrænset forekomst.
Erhverv uden artikel	Hun er læge.	Efter være bruges erhvervsbetegnelser normalt uden artikel, når de blot angiver erhverv.

Unikke referenter bygger stadig på identificerbarhed, men behøver ingen introduktion i ubestemt form. Stofnavne og abstrakte navneord kan også stå i bestemt form, når sammenhængen afgrænser dem: Kaffen i koppen er kold, og Tålmodigheden slap op efter to timers ventetid. Ved en karakteristik af en person kan erhvervet få artikel: Hun er en dygtig læge.

4.Flere oplysninger gør ikke automatisk formen bestemt

Et tillægsord eller en ledsætning kan beskrive et navneord nærmere. Men en præcis beskrivelse kræver ikke i sig selv bestemt form. Valget afhænger stadig af, om modtageren forventes at kunne identificere det, du mener.

Ubestemt: introduktion eller beskrivelse	Bestemt: identificerbar henvisning
Jeg har læst en interessant rapport.	Jeg har læst den interessante rapport, du anbefalede.
Vi søger en medarbejder, der taler polsk.	Den medarbejder, der taler polsk, tager imod gæsterne i dag.

I søgningen beskriver ledsætningen et krav til en kommende medarbejder. I den sidste sætning bruges sproget til at identificere en bestemt medarbejder. Sætningen forudsætter en sammenhæng, hvor beskrivelsen er tilstrækkelig.

Ved en identificerende (restriktiv) relativsætning er den medarbejder, der taler polsk en typisk konstruktion: Relativsætningen udpeger, hvilken medarbejder der menes, fx blandt flere medarbejdere. Her står den foran navneordet, og navneordet har ingen bestemt endelse.

Sammenlign med Medarbejderen, der taler polsk, tager imod gæsterne i dag. Hvis medarbejderen allerede er identificeret, kan relativsætningen blot tilføje en oplysning om vedkommende. Formen medarbejderen, der … kan dog også bruges identificerende; forskellen er derfor ikke en fast regel om to adskilte betydninger. Konstruktionen den medarbejder, der … gør det tydeligere, at relativsætningen bruges til at udpege personen.

Bemærk formen med tillægsord: en interessant rapport → den interessante rapport. Uden tillægsord hedder det normalt rapporten, men foran en identificerende relativsætning kan du også bruge den rapport, som du anbefalede.

5.En kendt gruppe eller nye medlemmer?

I flertal kan bestemt form henvise til den relevante gruppe som helhed. Ubestemt form kan introducere en gruppe uden at identificere dens medlemmer. Nogle af bruges, når du vil udpege en del af en kendt gruppe.

Sammenlign også:

• Kursisterne stillede spørgsmål. → Den kendte gruppe omtales samlet.
• Nogle af kursisterne stillede spørgsmål. → Kun en del af den kendte gruppe fremhæves.

Bestemt flertal betyder ikke alle personer af den type i verden. Kursisterne er her de kursister, der er relevante i situationen. En sætning om gruppen betyder heller ikke nødvendigvis, at hvert enkelt medlem udførte handlingen.

6.Tjek dit valg

Når du skriver eller taler, kan du bruge denne rækkefølge:

1. Introducerer du noget uden at forudsætte, at modtageren kan identificere det? Vælg normalt ubestemt form.
2. Henviser du til noget identificerbart? Vælg normalt bestemt form. Grundlaget kan være teksten, situationen eller fælles viden.
3. Er der flere mulige personer eller ting? Tilføj oplysninger, så henvisningen bliver tydelig.
4. Mener du en del af en kendt gruppe? Brug fx nogle af kursisterne.

Husk forskellen: Ny i teksten er ikke altid det samme som ukendt for modtageren. Det afgørende er, hvad modtageren kan identificere i den konkrete sammenhæng.