Datid, førnutid og førdatid i en fortælling
Lær at bruge datid, førnutid og førdatid i en fortælling, så du tydeligt viser rækkefølgen af begivenheder og forbinder fortiden med situationen lige nu.
Når du fortæller om noget, der er sket, hjælper tiderne læseren med at følge historien. Datid viser handling og baggrund i fortiden, førdatid viser noget tidligere, og førnutid forbinder fortiden med situationen nu.
Tre tider med hver sin opgave
I en fortælling vælger du tid efter, hvorfra du ser begivenhederne: fra nu eller fra et tidspunkt i fortiden.
| Tid | Opgave i fortællingen | Eksempel |
|---|---|---|
| Datid | Fortæller om handling eller baggrund på et tidspunkt i fortiden | I går ventede jeg på stationen. Det regnede. |
| Førnutid | Fortæller om noget tidligere med forbindelse til nu | Jeg har mistet min taske og kan ikke finde den. |
| Førdatid | Ser tilbage fra et tidspunkt i fortiden | Da toget kom, havde jeg allerede købt en billet. |
Førnutid dannes med har/er + datids tillægsform, fx har købt og er kommet. I førdatid bliver hjælpeverbet til havde/var: havde købt og var kommet.
De fleste verber bruger har/havde, fx har købt og havde spist. Bevægelses- og forandringsverber som gå, komme, rejse og blive bruger ofte er/var, når de viser en overgang til et nyt sted eller en ny tilstand: Hun er gået hjem, han var kommet frem, de er rejst til Odense, hun var blevet træt. Når bevægelsen beskrives som en aktivitet, bruges har/havde: Hun har gået i to timer, han havde rejst meget.
Datid holder fortællingen i gang
Brug normalt datid, når du fortæller, hvad der skete ved en bestemt lejlighed. Datid kan både vise de vigtigste handlinger og beskrive situationen omkring dem.
I lørdags tog jeg toget til Odense. Det regnede, og der var mange mennesker på stationen. Jeg fandt en ledig plads og satte mig ved vinduet.
Tog, fandt og satte fører historien fremad. Regnede og var giver baggrund. Datid betyder altså ikke, at alle handlinger sker efter hinanden; nogle kan foregå samtidig.
Ord som så, derefter og lidt senere gør rækkefølgen tydelig:
- Først købte jeg en billet.
- Derefter gik jeg ud til toget.
- Lidt senere fandt jeg min plads.
Førdatid giver et tilbageblik
Nogle gange skal læseren vide, hvad der var sket, før hovedhistorien begyndte. Brug førdatid til at markere dette tilbageblik.
Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at jeg havde glemt min taske i toget. Min søster var allerede gået, så jeg ringede til hende.
Her er rækkefølgen:
- Jeg glemte tasken i toget, og min søster gik hjemmefra.
- Jeg kom hjem og opdagede problemet.
- Jeg ringede til min søster.
Vi ved ikke, om søsteren gik før eller efter, at jeg glemte tasken. Førdatid viser blot, at begge dele var sket før min hjemkomst.
Efter tilbageblikket fortsætter hovedhistorien i datid: Jeg ringede til hende.
Du kan også bruge efter at + førdatid til at vise, hvad der var afsluttet før den næste handling:
Efter at jeg havde spist, gik jeg ud til toget.
Først spiste jeg, og bagefter gik jeg ud til toget.
En tidligere handling kræver ikke altid førdatid. Når du fortæller handlingerne i rækkefølge, kan begge stå i datid: Jeg købte en billet og gik derefter ud til toget. Førdatid er nyttig, når du ser tilbage fra et senere tidspunkt: Da jeg gik ud til toget, havde jeg allerede købt en billet.
Quick check
Try one question now.
Check your answer when you are ready. No sign-in needed.
Førnutid knytter historien til nu
Du kan begynde med førnutid for at fortælle om en oplevelse uden først at sige præcis hvornår. Når du derefter fortæller om den bestemte situation, bruger du normalt datid.
Jeg har prøvet at miste min taske i et tog. Det skete sidste sommer, da jeg besøgte min søster. Jeg steg ud i Odense og glemte tasken på sædet.
Du kan også slutte med førnutid, hvis resultatet eller erfaringen gælder nu:
Siden den dag har jeg altid tjekket sædet, før jeg stiger ud.
En forbindelse til nu betyder ikke, at alle sætninger skal stå i førnutid. I en fortælling er datid det sikre valg med et afsluttet tidspunkt som i går eller sidste lørdag:
✓ Jeg mistede min taske i går, og den er stadig væk.
✓ Jeg har mistet min taske, og den er stadig væk.
Førnutid med et afsluttet tidsudtryk er dog også almindeligt i talesprog, især når resultatet er vigtigt nu: Jeg har købt den i går. Derfor er Jeg har mistet min taske i går ikke altid forkert, men vælg normalt datid, når du fortæller, hvad der skete i går.
En samlet fortælling med tidsskift
Jeg har haft en mærkelig oplevelse med en taske. I fredags tog jeg toget hjem fra arbejde. Jeg var træt, fordi jeg havde sovet dårligt om natten. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at tasken ikke var min. Jeg havde taget en anden passagers taske! Jeg ringede straks til stationen. Heldigvis fik vi begge vores tasker tilbage samme aften. Siden da har jeg været mere opmærksom på min bagage.
Fortællingen skifter tid af bestemte grunde:
- Har haft præsenterer oplevelsen set fra nu.
- Tog, var, kom og opdagede fortæller om situationen i fredags.
- Havde sovet og havde taget forklarer, hvad der var sket tidligere.
- Ringede og fik fortsætter hovedhistorien.
- Har været forbinder oplevelsen med tiden frem til nu.
Vælg tid efter dit udgangspunkt
Brug disse spørgsmål, når du skriver en fortælling:
- Fortæller jeg om handling eller baggrund ved en bestemt lejlighed i fortiden? Vælg normalt datid.
- Ser jeg tilbage på noget, der allerede var sket på det tidspunkt? Vælg førdatid.
- Fortæller jeg om en erfaring eller et resultat set fra nu, uden at placere begivenheden på et bestemt afsluttet tidspunkt? Vælg ofte førnutid.
Husk de tre retninger: Datid holder dig i hovedhistorien. Førdatid fører dig længere tilbage. Førnutid knytter det tidligere til nu.
You reached the end
You reached the endNow make it stick.
Save your progress, or start the exercises. Practice with detailed feedback after you submit, or save your progress and come back.
Was this lesson helpful?
Last updated October 12, 2026