Datids tillægsform som tillægsord.

Datids tillægsform kan beskrive en egenskab eller en tilstand: en lukket dør, et slidt tæppe og nogle overraskede gæster. Her lærer du at bruge formen som tillægsord, bøje den foran navneord og skelne mellem en beskrivelse og en verbal konstruktion.

1.Fra handling til egenskab

Datids tillægsform er dannet af et udsagnsord. Når den bruges som tillægsord, beskriver den ofte resultatet af en handling eller en tilstand, som handlingen har skabt.

Betegnelsen datids tillægsform betyder ikke, at beskrivelsen altid handler om fortiden. Tiden vises af sætningens udsagnsord:

• I går fandt vi en lukket butik.
• I morgen er mange butikker lukkede på grund af helligdagen.

Nogle former har fået en mere selvstændig betydning som tillægsord. En erfaren læge er for eksempel en læge med stor erfaring.

2.Bøjning foran navneord

Foran et navneord bøjes datids tillægsform som tillægsord efter køn, tal og bestemthed. De konkrete endelser afhænger af formen.

Udgangspunkt	Fælleskøn: en	Intetkøn: et	Flertal	Bestemt form
lukke	en lukket dør	et lukket vindue	lukkede døre	den lukkede dør
male	en malet væg	et malet bord	malede vægge	det malede bord
slide	en slidt stol	et slidt tæppe	slidte stole	de slidte stole
skrive	en skrevet/skreven regel	et skrevet brev	skrevne regler	den skrevne regel

Både en skrevet regel og en skreven regel er korrekte. Skrevet er almindeligt i nutidigt sprog, mens skreven ofte virker mere formelt eller gammeldags. Formen på -en er dog veletableret i faste udtryk som en uskreven regel.

Læg mærke til mønstrene:

• -et → -ede: lukket → lukkede, malet → malede.
• -t → -te: slidt → slidte.
• Nogle stærke former skifter mellem -en, -et og -ne: skreven → skrevet → skrevne.

Du kan altså ikke danne alle former ved blot at sætte -e efter datids tillægsform.

2.1Udvidede led foran navneordet

Datids tillægsform kan indgå i et længere led foran navneordet. Det er især almindeligt i skriftsprog, hvor flere oplysninger samles i én navneordsforbindelse:

• en af kommunen godkendt plan → en plan, som kommunen har godkendt
• den nyligt renoverede skole → skolen, som er blevet renoveret for nylig

De ekstra ord ændrer ikke bøjningen: en af kommunen godkendt plan bliver til den af kommunen godkendte plan eller flere af kommunen godkendte planer.

2.2Former med u-

Forstavelsen u- kan ved mange datids tillægsformer udtrykke, at handlingen ikke er sket. Formen bøjes stadig som tillægsord:

• en uåbnet pakke → den uåbnede pakke
• en ulæst mail → ulæste mails

En uåbnet pakke er endnu ikke blevet åbnet, og ulæste mails er mails, som endnu ikke er blevet læst. Man kan dog ikke frit sætte u- foran alle datids tillægsformer; brug etablerede ord som uåbnet, ulæst og ubetalt.

3.Bestemt form og ejeforhold

Den bestemte tillægsordsform bruges efter den, det og de, også når navneordet står i ental. Den bruges også efter blandt andet min, din, hans, hendes, vores og en ejefaldsform.

3.1Substantiveret brug: den ansatte og de ansatte

Datids tillægsform kan også bruges uden et efterfølgende navneord og selv betegne en person eller en gruppe. Det kaldes substantiveret brug. Formen bøjes stadig som et tillægsord:

Ubestemt ental	Bestemt ental	Ubestemt flertal	Bestemt flertal
en ansat	den ansatte	flere ansatte	de ansatte
en sigtet	den sigtede	flere sigtede	de sigtede
en fremmødt	den fremmødte	flere fremmødte	de fremmødte

Den ansatte betegner én bestemt person, mens de ansatte betegner flere. Artiklen viser altså forskellen på ental og flertal, selv om selve tillægsordsformen er den samme. Ejeforhold kan udtrykkes med -s: den ansattes arbejdstid og de ansattes arbejdstider.

4.Efter være: tilstand eller verbal konstruktion?

Efter være kan datids tillægsform beskrive en tilstand. I flertal kan en bøjet form tydeligt vise, at ordet fungerer som tillægsord:

• Gæsterne er overraskede.
• Stolene er slidte.
• Dørene er lukkede.

Men især ved former, der ligger tæt på en passiv konstruktion, bruges også en ubøjet form:

• Dørene er lukket.

Begge former er korrekte her. Lukkede fremhæver beskrivelsen af dørenes tilstand. Lukket kan også beskrive tilstanden, men ligger formmæssigt tættere på den verbale brug. Sammenhængen er derfor vigtigere end endelsen alene.

5.Grader og betydning

Nogle datids tillægsformer beskriver egenskaber, der kan have forskellige grader. De kan derfor bruges med meget, mere og mest:

• en meget overrasket gæst
• et mere slidt tæppe
• den mest erfarne medarbejder

Graden skal passe til betydningen. Ved en konkret dør siger man normalt helt lukket, ikke meget lukket. Men om en person kan meget lukket være naturligt: Personen fortæller kun lidt om sig selv.

Det er altså ikke formen alene, men også betydningen, der afgør, hvilke ord der passer foran.

6.Tjek din form

1. Find funktionen: Beskriver formen et navneord, eller indgår den i et udsagnsled som har lukket?
2. Se på navneordet: Vælg fx en skrevet regel, et skrevet brev eller skrevne regler.
3. Tjek bestemthed og ejeforhold: Brug fx den skrevne regel og mit slidte tæppe.
4. Læs sammenhængen efter være: Dørene er lukkede og dørene er lukket kan begge være korrekte.

Husk især forskellen mellem de lukkede døre og de har lukket dørene: Den første form beskriver dørene; den anden indgår i udsagnsleddet.