Foreløbigt det: det overrasker mig, at hun kommer.

Med foreløbigt det kan du begynde en sætning med en kort vurdering og placere det længere indhold bagefter. Du lærer at bruge konstruktionen med at-sætninger og infinitiv og at skelne den fra det, der henviser til noget allerede nævnt.

1.En kort begyndelse og indholdet til sidst

I sætningen Det overrasker mig, at hun kommer fortæller at-sætningen, hvad der overrasker mig. Det udfylder pladsen som grundled, mens indholdet kommer senere.

Man kalder det for foreløbigt grundled og at-sætningen for egentligt grundled.

Konstruktionen er almindelig i både tale og skrift. Den er især nyttig, når det egentlige grundled er langt. Så behøver læseren eller lytteren ikke vente længe på sætningens udsagnsled.

2.De vigtigste mønstre

Foreløbigt det bruges blandt andet ved reaktioner, vurderinger og nødvendighed.

Mønster	Eksempel	Hvad står til sidst?
det + udsagnsord + person + at-sætning	Det glæder os, at du er tilbage.	Det, der glæder os
det + er + tillægsord + at-sætning	Det er mærkeligt, at døren står åben.	Det, der er mærkeligt
det + er + tillægsord + spørgende ledsætning	Det er uklart, hvem der kommer. / Det er usikkert, om hun når det.	Det, der er uklart eller usikkert
det + s-passiv + at-sætning	Det siges, at hun kommer. / Det forventes, at alle deltager.	Det, der siges eller forventes
det + er + tillægsord + infinitivgruppe	Det er svært at finde en bolig.	Det, der er svært
det + tager + tid + infinitivgruppe	Det tager en time at lave maden.	Det, der tager tid

I en at-sætning er der et grundled og et bøjet udsagnsord: at hun kommer. I en infinitivgruppe står udsagnsordet i navnemåde: at komme.

En spørgende ledsætning indledes med et spørgeord eller om og udtrykker her et uafklaret spørgsmål. Den har ledsætningsordstilling: Det er usikkert, om hun ikke allerede er gået.

Mønstret med s-passiv er almindeligt i formelt skriftsprog. Det lader dig gengive en oplysning eller forventning uden at nævne, hvem der siger eller forventer noget.

3.Vælg mellem at-sætning og infinitiv

En at-sætning kan tydeligt angive, hvem der gør noget, og placere handlingen i tid. En infinitivgruppe kan beskrive en handling mere generelt. Den, der udfører handlingen, kan også fremgå af sammenhængen.

De to former kan altså ikke altid erstatte hinanden uden at ændre betydningen. Vælg en at-sætning, når personen eller tidspunktet skal være tydeligt.

4.Det følger grundleddets plads

Foreløbigt det behøver ikke stå først. Det følger de almindelige regler for grundleddets placering.

Sætningstype	Eksempel
Almindelig fremsættende sætning	Det er vigtigt, at du svarer.
Et andet led først	I denne situation er det vigtigt, at du svarer.
Spørgsmål	Er det vigtigt, at jeg svarer?
Ledsætning	Jeg spørger, fordi det er vigtigt, at du svarer.

Ordstillingen inde i den afsluttende at-sætning er stadig ledsætningsordstilling:

• Det overrasker mig, at hun ikke kommer.
• Det er vigtigt, at du ikke glemmer aftalen.

5.Skeln mellem forskellige slags det

Foreløbigt det peger frem mod indhold i samme sætning. Henvisende det peger derimod på noget, som allerede er nævnt eller er tydeligt i situationen.

Ved sætningskløvning bruges det er … til at fremhæve et bestemt led:

I Det regner er der ikke noget egentligt grundled senere i sætningen. Her er det et formelt grundled, men ikke foreløbigt i den betydning, vi arbejder med her.

Du kan også møde foreløbigt det som genstandsled:

Jeg finder det mærkeligt, at hun kommer.

Her er jeg grundled. Det er foreløbigt genstandsled, og at-sætningen angiver, hvad jeg finder mærkeligt. Princippet er det samme: det længere indhold kommer til sidst.

6.En praktisk huskeliste

• Brug foreløbigt det til at give sætningen en kort begyndelse og præsentere det længere indhold bagefter.
• Brug en at-sætning, når du vil angive et tydeligt grundled og et bøjet udsagnsord.
• Brug en infinitivgruppe, når handlingen er i centrum, og personen er generel eller fremgår af sammenhængen.
• Bevar almindelig ordstilling: I dag er det vigtigt …, Er det vigtigt …?
• Se efter, hvor indholdet findes: Det overrasker mig, at hun kommer peger fremad; Hun kommer. Det overrasker mig peger tilbage.