Grænser for fremflytning i komplekse sætninger.

Fremflytning kan forbinde et led i sætningens begyndelse med en plads langt inde i en ledsætning. Men ikke alle forbindelser er lige naturlige. Her undersøger vi syntaktiske barrierer, betydningens rolle og forskellen mellem en vanskelig konstruktion og en egentlig strukturfejl.

1.Afstand er ikke den afgørende grænse

Ved fremflytning skal det indledende led kunne forbindes med en bestemt funktion længere fremme i sætningen. I eksemplerne viser __ den plads, som leddet fortolkes på. Tegnet er kun en analysehjælp.

I begge eksempler forstås den rapport som genstandsled for læse. Den ekstra ledsætning gør det andet eksempel tungere, men skaber ikke i sig selv en syntaktisk barriere.

Det afgørende er især, hvilken struktur forbindelsen går gennem, og hvor let læseren kan finde den tilsigtede sammenhæng. En sætningsknude er en konstruktion, hvor et led står forrest i en overordnet sætning, men udfylder en funktion i en underordnet sætning.

Forbindelsen kan dannes ved topikalisering som ovenfor, men også i hv-spørgsmål og relativsætninger:

I begge tilfælde er den tomme plads genstandsled for læst. I det sidste eksempel indleder som selve relativsætningen; forbindelsen går gennem indholdsledsætningen efter tror. Det skal skelnes fra fremflytning ud af en relativsætning, som behandles i afsnit 4.

2.Hvilke strukturer giver modstand?

En syntaktisk ø er en konstruktion, som begrænser muligheden for at fremflytte et led fra dens indre. Betegnelsen er nyttig, men danske mønstre kan ikke reduceres til én liste over absolutte forbud.

Struktur, som forbindelsen går gennem	Typisk vurdering	Vigtigt for analysen
En indholdsledsætning efter fx tro eller mene	Ofte forholdsvis let	Ledsætningens indhold kan være ytringens centrale budskab
En spørgende ledsætning med et hv-led eller om	Varierende; kan give tydelig modstand	Ledsætningens indledning og den omgivende konstruktion påvirker vurderingen
En adverbiel ledsætning, fx med efter at	Ofte stærkt begrænset	Ledsætningen angiver en omstændighed frem for et indhold, der fremsættes
En ledsætning inde i et navneordsled	Ofte vanskelig	Forbindelsen skal også gå gennem navneordsleddets struktur
En relativsætning	Varierende	Dansk tillader visse forbindelser, især i præsenterende konstruktioner
Kun én del af en sideordning	Ofte begrænset	Sideordningens opbygning og betydningsforhold er afgørende

Tabellen viser tendenser, ikke en mekanisk facitliste. Informationsstruktur og kontekst kan påvirke vurderingen, men kan ikke uden videre ophæve alle strukturelle begrænsninger.

2.1Grundled: der-indsættelse eller udeladt at

Ledfunktionen er også afgørende. Når det fremflyttede led er grundled i en underordnet sætning efter fx tro, kan man ikke blot bevare at foran en tom grundledsplads. I almindeligt standarddansk bruges enten der uden at, eller både at og der udelades.

Hvem og den mand fortolkes som grundled for kommer. I varianterne med der markerer der grundledspladsen i ledsætningen. Sammenlign med genstandsleddet i Hvem tror du, at Lea møder?: Her har ledsætningen sit eget grundled, Lea, og at kan stå foran det. Begrænsningen gælder altså ikke enhver fremflytning gennem en at-sætning.

3.Indhold over for omstændighed

Sammenlign en ledsætning, der gengiver et udsagn, med en ledsætning, der angiver tidspunktet for en handling.

I det første eksempel kan bogens identitet være det centrale i det gengivne udsagn. I det andet skal forbindelsen gå ind i en tidsledsætning. Den fungerer normalt som baggrund for oplysningen om, at hun gik hjem.

En klarere formulering er:

Den bog havde hun læst, før hun gik hjem.

Omskrivningen bevarer tidsrækkefølgen, men ændrer, hvilken handling der står i hovedsætningen. En god omskrivning kræver derfor også et valg af, hvad der skal være hovedbudskabet.

4.Navneordsled og danske relativsætninger

En ledsætning inde i et navneordsled er typisk mindre tilgængelig end en ledsætning direkte efter et udsagnsord.

I det sidste eksempel ligger den relevante plads inde i påstanden om, at …. Det er hele påstanden, Lea afviser; rapporten er et led inde i påstandens indhold. En tydeligere formulering er: Lea afviste påstanden om, at direktøren havde læst den rapport.

Relativsætninger kræver en særlig nuancering på dansk:

Her går forbindelsen ind i relativsætningen der har læst …. Konstruktionen er naturlig for mange dansktalende. Den præsenterende ramme der er mange bidrager til, at relativsætningens indhold bliver centralt.

4.1Spørgende ledsætninger: hv-øer

En forbindelse ind i en spørgende ledsætning kan også møde modstand. Betegnelsen hv-ø bruges om denne type begrænsning, også når ledsætningen indledes med om.

I det første eksempel er hvem grundled i den spørgende ledsætning, mens den bog forbindes med genstandsledspladsen efter læst. I det andet går forbindelsen gennem et indirekte ja/nej-spørgsmål med om. Eksemplerne kan accepteres af nogle dansktalende, men virke påfaldende for andre; de er ikke lige så sikre som forbindelsen efter tror.

Dansk viser her en fleksibilitet, der minder om mønstret ved relativsætninger: Konstruktion og kontekst spiller en væsentlig rolle. Sammenlignet med engelsk accepteres visse sådanne forbindelser lettere på dansk, men hverken danske eller engelske hv-øer bør beskrives med ét ubetinget forbud. Hvis forbindelsen virker uklar, kan man skrive: Jeg ved ikke, hvem der har læst den bog eller Hun spurgte, om jeg havde set den film. Bogens eller filmens placering som indledende emne går da tabt.

5.Sideordning: hvad forbindes med hvad?

Ved sideordning skal man undersøge, om det fremflyttede led hører til begge dele, eller om forbindelsen kun griber ind i den ene.

Her er artiklen genstandsled for både læst og kommenteret. Den parallelle forbindelse giver en klar struktur.

Det er noget andet at trække ét navneordsled ud af en samlet sideordning:

• Samlet genstandsled: Ida har læst artiklen og rapporten.
• Fremflytning af hele leddet: Artiklen og rapporten har Ida læst.
• Ikke en neutral opsplitning: Artiklen har Ida læst __ og rapporten.

Det sidste eksempel fungerer ikke som almindelig fremflytning fra det samlede genstandsled. En pause og en efterfølgende tilføjelse kan give ordene en anden analyse, men det er ikke samme konstruktion.

Denne begrænsning må ikke uden videre overføres til alle sideordnede udsagnsordsled: Dansk har også asymmetriske mønstre, hvor forbindelsen mellem handlingerne spiller en rolle.

6.En praktisk vurdering

Når du møder en tvivlsom fremflytning, kan du undersøge den sådan:

1. Find funktionen: Hvilket udsagnsord eller andet led kræver den plads, det fremflyttede led skal udfylde? Er leddet grundled, skal du også kontrollere valget mellem der og udeladt at som i afsnit 2.
2. Følg forbindelsen: Går den gennem en indholdsledsætning, en spørgende ledsætning, en omstændighed, et navneordsled, en relativsætning eller en sideordning?
3. Kontrollér budskabet: Er det indre indhold centralt, eller er det præsenteret som baggrund?
4. Sammenlign uden fremflytning: Bliver sætningen markant klarere, når leddet står på sin almindelige plads?
5. Vælg en sikker formulering: Bevar betydningen, og kontrollér, om en omskrivning ændrer fokus.

I Den bog ved jeg ikke, hvem der har læst __ er problemet således ikke forbindelsens længde: Genstandsledsforbindelsen passerer en spørgende ledsætning. Vurder både denne struktur og konteksten, og sammenlign med formuleringen uden fremflytning i afsnit 4.

Husk: Længde alene afgør ikke grænsen. Struktur og informationsstatus skal vurderes sammen, og især danske relativsætninger og spørgende ledsætninger kræver mere nuancerede vurderinger end et absolut forbud.