Henførende sætninger med hvor og hvis.

Med hvor og hvis kan du give flere oplysninger om et sted, en person eller en ting. Her lærer du at vælge mellem de to ord og bruge den rigtige ordstilling. Du lærer også at skelne mellem hvis om ejerskab og hvis om en betingelse.

1.To ord med forskellige opgaver

En henførende sætning fortæller mere om et ord eller en ordgruppe lige før den.

Ord	Hvad fortæller det?	Eksempel
hvor	Noget foregår på et sted.	Det er skolen, hvor jeg arbejder.
hvis	Noget tilhører eller er knyttet til nogen eller noget.	Jeg kender en kvinde, hvis datter er læge.

I det første eksempel arbejder jeg på skolen. I det andet eksempel er det kvindens datter, der er læge.

2.Hvor viser tilbage til et sted

Brug hvor, når den henførende sætning fortæller, hvad der sker eller findes på stedet.

Hvor har her betydningen i byen, på caféen eller i værelset. Du skal derfor ikke gentage stedet med der eller tilføje i eller på til sidst.

Men et ord for et sted skal ikke altid følges af hvor. Se på stedets rolle i den næste sætning:

Hvad mener du?	Henførende sætning
Jeg bor i huset.	Det er huset, hvor jeg bor.
Huset ligger ved søen.	Det er huset, som ligger ved søen.
Jeg har købt huset.	Det er huset, som jeg har købt.

Du kan også møde hvor efter ord for tid eller situationer: Det var en periode, hvor jeg arbejdede meget. Her viser hvor tilbage til perioden, ikke til et fysisk sted.

3.Hvis viser ejerskab eller tilknytning

Hvis forbinder en person eller en ting med noget, der tilhører eller er knyttet til personen eller tingen. Det står foran et navneord:

person eller ting + hvis + navneord + resten af sætningen

Navneordet efter hvis står i ubestemt form, men uden en eller et. Hvis ændrer sig ikke efter køn eller tal.

Navneord	Med hvis
en søn	en kvinde, hvis søn bor i Aarhus
et barn	en mand, hvis barn går i min klasse
to børn	et par, hvis børn spiller fodbold

Hvis er almindeligt i skriftsprog. I en samtale kan to korte sætninger ofte lyde mere naturligt: Jeg har en nabo. Hans hund gør meget.

4.Ordstilling med ikke

Henførende sætninger er ledsætninger. Her står ikke normalt før det bøjede udsagnsord.

Efter hvor kommer grundleddet, når der er et:

• Det er caféen, hvor vi ikke spiser længere.
• Det er et område, hvor der ikke kører busser.

I det sidste eksempel skal der være med som grundled. Det gentager ikke stedet.

Efter hvis kan hele gruppen med navneordet være grundled:

• Jeg kender en mand, hvis bil ikke virker.

Her er hvis bil grundled. Men gruppen kan også have en anden rolle:

• Det er forfatteren, hvis bøger jeg ikke har læst.

Her er jeg grundled: Jeg har ikke læst forfatterens bøger.

5.Hvis har også en anden betydning

Du kender måske allerede hvis fra sætninger med en betingelse. Se forskellen:

Betydning	Eksempel	Forklaring
Ejerskab	Jeg hjælper naboen, hvis bil er gået i stykker.	Naboens bil er gået i stykker.
Betingelse	Jeg hjælper naboen, hvis jeg har tid.	Jeg hjælper kun på den betingelse, at jeg har tid.

Ved ejerskab viser hvis tilbage til et ord foran ledsætningen og står sammen med et navneord: naboen → hvis bil. Ved en betingelse har hvis ikke denne funktion.

6.Vælg formen trin for trin

1. Handler det om et sted, hvor noget foregår? Brug hvor: byen, hvor jeg bor.
2. Handler det om ejerskab eller tilknytning? Brug hvis + navneord: kvinden, hvis søn jeg kender.
3. Kontrollér ordstillingen. I ledsætningen står ikke normalt før det bøjede udsagnsord: hvis søn jeg ikke kender.

Husk forskellen: hvor peger på stedet; hvis forbinder nogen eller noget med fx en familie, en ejendel eller en del.