Idet, eftersom og i og med at.

Idet, eftersom og i og med at kan alle indlede en begrundelse, men de fremstiller sammenhængen forskelligt. Idet kan desuden udtrykke samtidighed. Et præcist valg afhænger derfor både af betydningen, tekstens stil og den baggrund, du giver læseren.

1.Tre måder at begrunde på

De tre udtryk indleder ledsætninger. Når de bruges begrundende, kan forskellen beskrives sådan:

Udtryk	Typisk funktion	Stil og brug
eftersom	Giver en begrundelse, som afsenderen lægger til grund for sit udsagn	Almindeligt i saglig fremstilling; også muligt i tale
idet	Tilføjer en forklaring eller begrundelse	Især skriftsprogligt og formelt i denne betydning
i og med at	Fremhæver et faktisk forhold som grundlag for en vurdering eller konsekvens	Bruges både i tale og skrift; fyldigere end de to andre

Det er typiske forskelle, ikke skarpe grænser. Ofte kan flere af udtrykkene bruges, uden at sætningens grundlæggende indhold ændres.

2.Eftersom: en begrundelse som udgangspunkt

Med eftersom præsenterer afsenderen et forhold som grundlag for det, der siges i hovedsætningen. Begrundelsen kan være kendt, men den behøver ikke allerede at være kendt af modtageren.

Begrundelsen kan også støtte en vurdering snarere end forklare en direkte årsag:

Eftersom lyset stadig er tændt på kontoret, er hun nok ikke gået hjem.

Lyset får ikke personen til at blive på kontoret. Det er et tegn, som afsenderen bygger sin slutning på. Nok viser, at slutningen ikke er sikker.

3.Idet: begrundelse eller samtidighed

Det begrundende idet står ofte efter hovedsætningen og uddyber den med en forklaring. Det er især naturligt i faglige og administrative tekster.

Det tidslige idet knytter typisk to hændelser tæt sammen i tid, ofte ved et bestemt øjeblik eller en overgang. Det er derfor ikke en generel erstatning for mens, når man blot beskriver to længerevarende aktiviteter.

4.I og med at: et forhold med konsekvenser

I og med at fremhæver, at selve det nævnte forhold giver et grundlag for hovedsætningen. Udtrykket er nyttigt, når man vil tydeliggøre forbindelsen mellem en status, en handling eller en ændring og dens konsekvenser.

Ledsætningens indhold fremstilles som gældende i den aktuelle sammenhæng. En åben betingelse udtrykkes derfor normalt bedre med hvis:

• Hvis du bliver projektleder, får du ansvar for budgettet: Rollen er en mulighed.
• I og med at du er projektleder, har du ansvar for budgettet: Rollen lægges til grund som et faktum.

5.Ordstilling, stavning og komma

I neutral, redigeret prosa bruges almindelig ledsætningsordstilling: Et sætningsadverbial som ikke står før det finitte verbum.

Struktur	Eksempel
Hovedsætning + ledsætning	Vi udsætter afgørelsen, eftersom vi ikke har alle oplysningerne.
Ledsætning + hovedsætning	Eftersom vi ikke har alle oplysningerne, udsætter vi afgørelsen.
Det sammensatte udtryk	I og med at materialet ikke er komplet, må vi vente.

Når ledsætningen står først, kommer hovedsætningens finitte verbum før dens subjekt: udsætter vi, ikke vi udsætter.

Skriv idet i ét ord og i og med at i fire ord. I den sidstnævnte konstruktion skal at med: »i og med at materialet er komplet«.

6.Vælg efter betydning og stil

1. Mener du netop som? Overvej tidsligt idet, men kontrollér, om sætningen også kan forstås som en begrundelse.
2. Vil du lægge en begrundelse til grund for et udsagn eller en slutning? Brug eftersom.
3. Vil du tilføje en forklaring i formel skrift? Begrundende idet kan passe.
4. Vil du fremhæve et faktisk forhold og dets konsekvenser? Overvej i og med at.

Eftersom giver et begrundende udgangspunkt; idet kræver opmærksomhed på forskellen mellem årsag og tid; i og med at fremhæver det forhold, som udsagnet bygger på. Valget er ofte et spørgsmål om præcision og stil, ikke om at kun én form er grammatisk mulig.