Nødvendige og forklarende henførende sætninger.

En henførende sætning kan afgrænse, hvem eller hvad vi taler om, eller give en ekstra oplysning om noget allerede kendt. Forskellen påvirker betydningen, pauserne i tale og brugen af kommaer.

1.Afgrænsning eller ekstra oplysning?

En nødvendig henførende sætning udpeger en bestemt person, ting eller del af en gruppe. Den kaldes også restriktiv. En forklarende henførende sætning tilføjer en oplysning om en person, ting eller gruppe, der allerede er identificeret. Den kaldes også parentetisk.

Type	Hvad gør sætningen?	Spørgsmål, der hjælper
Nødvendig	Afgrænser, hvem eller hvad der menes	Hvilke personer eller ting?
Forklarende	Giver en ekstra oplysning om dem eller det, der allerede menes	Hvad kan vi mere fortælle om dem eller det?

Nødvendig betyder her nødvendig for den tilsigtede afgrænsning. Det betyder ikke, at resten af sætningen bliver grammatisk forkert, hvis man fjerner ledsætningen.

2.Samme emne, forskellig betydning

Eksemplerne er skrevet uden valgfrit startkomma. Kommaerne ved den forklarende sætning er ikke valgfrie; den forskel ser vi nærmere på nedenfor.

3.Konteksten afgør læsningen

Et bestemt navneord som naboen eller bogen kan godt følges af en nødvendig henførende sætning. Bestemt form fortæller ikke i sig selv, hvilken type ledsætning der følger.

Der er dog en tydelig tendens: Ved nødvendige henførende sætninger bruges ofte foranstillet bestemt artikel: den bog som jeg lånte og de medarbejdere der arbejder hjemme. Efterhængt bestemt artikel, som i bogen og medarbejderne, peger oftere på en forklarende læsning. Det er også mønstret i medarbejdereksemplerne ovenfor, men det er ikke en regel uden undtagelser.

Den nødvendige læsning i Bogen som jeg lånte i går er mere talesproglig. I neutral skriftsproglig fremstilling er Den bog som jeg lånte i går det mere oplagte valg, når ledsætningen skal udpege bogen.

Ord som i øvrigt kan gøre den forklarende funktion tydeligere. Valget mellem som og der viser dog ikke alene forskellen: både nødvendige og forklarende sætninger kan indledes med som eller der, når deres grammatiske funktion tillader det.

I tale markeres forklarende sætninger ofte med korte pauser og en indskudsagtig tone. Nødvendige sætninger hænger typisk tættere sammen med det ord, de beskriver.

3.1Som, der og udeladt som

Der kan som henførende ord kun bruges som grundled. Som kan blandt andet være grundled eller genstandsled:

• Den kollega som/der ringede, er på ferie. Her er kollegaen grundled i ledsætningen.
• Den kollega som jeg ringede til, er på ferie. Her er jeg grundled; derfor kan som ikke erstattes af der.

I en nødvendig henførende sætning kan som udelades, når det ikke er grundled: Den bog jeg lånte i går, skal afleveres på fredag. Her er jeg grundled, og den udeladte henfører er genstandsled. Er henføreren grundled, skal som eller der stå der: Den bog som/der ligger på bordet, er min.

I en forklarende henførende sætning kan henføreren ikke udelades. Indskuddet skal derfor hedde Bogen, som jeg i øvrigt lånte i går, skal afleveres på fredag. Formen Bogen, jeg i øvrigt lånte i går, … fungerer ikke som et forklarende indskud.

3.2En ekstra oplysning om en hel sætning

En henførende sætning kan også kommentere hele indholdet af den foregående sætning. Her kan du bruge hvilket eller hvad; denne brug er altid forklarende:

• Han kom for sent, hvilket irriterede alle.
• Han kom for sent, hvad der irriterede alle.

Det er det, at han kom for sent, der irriterede alle. Hvilket fungerer her som grundled; i konstruktionen med hvad bruges der som grundledsmarkør. Der sættes altid komma før denne forklarende tilføjelse.

4.Kommaer i de to typer

Ved nødvendige henførende sætninger følger startkommaet tekstens valgte kommapraksis. Ved forklarende henførende sætninger sættes der altid komma omkring indskuddet.

Type og kommapraksis	Eksempel
Nødvendig, uden startkomma	De gæster der har bestilt bord, kan gå ind.
Nødvendig, med startkomma	De gæster, der har bestilt bord, kan gå ind.
Forklarende (altid komma før og efter indskuddet)	Gæsterne, der i øvrigt har bestilt bord, kan gå ind.

Når hovedsætningen fortsætter efter ledsætningen, sættes der slutkomma i begge typer. Står ledsætningen sidst, afsluttes hele sætningen med punktum:

• Nødvendig, uden startkomma: Jeg hjælper de gæster der har bestilt bord.
• Forklarende: Jeg hjælper Anna, som har bestilt bord.

5.Undgå en utilsigtet betydning

Prøv at fjerne ledsætningen, og spørg ikke kun, om resten er grammatisk. Spørg også, om det stadig er præcis de samme personer eller ting, der menes.

6.En kort tjekliste

1. Find det ord eller den gruppe, som den henførende sætning beskriver.
2. Spørg: Udpeger ledsætningen, hvem eller hvad der menes? Så er den nødvendig.
3. Er personen eller gruppen allerede identificeret, og tilføjes der blot en oplysning? Så er den forklarende.
4. Følg tekstens kommapraksis ved nødvendige sætninger. Sæt altid komma omkring forklarende indskud.

Nødvendig: afgrænsning. Forklarende: ekstra oplysning. Konteksten er afgørende, især når teksten bruger startkomma.