Ordstilling i indlejrede ledsætninger
Lær at styre ordstillingen i indlejrede ledsætninger, finde grundled og udsagnsled på hvert niveau og placere ikke uden at ændre sætningens betydning.
En ledsætning kan indeholde en anden ledsætning. I lange sætninger skal du derfor holde styr på flere niveauer: Hvert niveau har sit eget grundled og udsagnsled, og placeringen af ikke er med til at vise, hvad der benægtes.
En ledsætning inde i en anden
Se på denne sætning:
Jeg tror, at Sara ved, hvorfor mødet er aflyst.
- Hovedsætningen er bygget op omkring jeg tror.
- Ledsætningen med at fortæller, hvad jeg tror.
- Inde i denne ledsætning fortæller ledsætningen med hvorfor, hvad Sara ved.
Den inderste ledsætning er altså et led i den yderste. Du kan vise niveauerne med parenteser:
Jeg tror, [at Sara ved, [hvorfor mødet er aflyst]].
Parenteserne er kun en hjælp til at se opbygningen. De skal ikke med i almindelig tekst.
Find ordstillingen på hvert niveau
Den almindelige ledsætningsordstilling gælder også, når en ledsætning står inde i en anden:
indleder + grundled + sætningsadverbial + finit udsagnsord + resten
Et sætningsadverbial er fx ikke, aldrig eller måske. Det finitte udsagnsord er den form, der står i nutid eller datid, fx har i har læst.
Jeg ved, at Maja ikke har fortalt, hvorfor hun aldrig tager bussen.
| Niveau | Indleder | Grundled | Sætningsadverbial | Finit udsagnsord | Resten |
|---|---|---|---|---|---|
| Yderste ledsætning | at | Maja | ikke | har | fortalt, hvorfor hun aldrig tager bussen |
| Inderste ledsætning | hvorfor | hun | aldrig | tager | bussen |
Ikke står foran har på det yderste niveau. Aldrig står foran tager på det inderste. Den ene ledsætnings ordstilling ændrer ikke den andens.
Udvidelse: Flere adverbialer sammen
Flere sætningsadverbialer kan følge hinanden foran det finitte udsagnsord:
Jeg tror, at hun jo ikke altid har tid.
Her står jo ikke altid samlet foran har. Ikke altid betyder, at hun har tid nogle gange, men ikke hver gang. Adverbialernes indbyrdes rækkefølge er altså ikke fri.
Find først hvert finit udsagnsord og dets grundled. Undersøg derefter ordstillingen i én ledsætning ad gangen, begyndende med den inderste.
Forskellige slags indlejrede ledsætninger
En indlejret ledsætning kan fx udtrykke et indirekte spørgsmål, beskrive et navneord eller angive en betingelse.
| Funktion | Eksempel |
|---|---|
| Indirekte spørgsmål | Jeg tror, at hun ved, om kontoret stadig er åbent. |
| Indirekte spørgsmål med hv-ord som grundled | Jeg tror, at hun ved, hvem der har ringet. |
| Beskrivelse af et navneord | Jeg ved, at den kollega, som ikke deltog i mødet, har læst referatet. |
| Betingelse | Hun siger, at hun bliver hjemme, hvis hun ikke får det bedre. |
I eksemplet med kollegaen står den inderste ledsætning mellem det yderste grundled, den kollega, og det yderste udsagnsled, har læst. Afstanden ændrer ikke deres forbindelse.
I som ikke deltog i mødet fungerer som selv som grundled. Derfor skal der ikke indsættes et ekstra han eller hun.
Når hv-ordet spørger til grundleddet i et indirekte spørgsmål, skal der stå der efter hv-leddet: Jeg ved ikke, hvad der skete. Sammenlign det direkte spørgsmål Hvem har ringet? med det indirekte spørgsmål i tabellen. Hvis hv-ordet spørger til et andet led, indsætter du ikke der: Jeg ved, hvem hun har ringet til. Her er hun grundled.
Et indirekte spørgsmål har ikke samme ordstilling som et direkte spørgsmål:
Direkte: Hvorfor kommer hun ikke?
Indirekte: Jeg tror, at han ved, hvorfor hun ikke kommer.
✗ Jeg tror, at han ved, hvorfor kommer hun ikke.
Når hv-ordet spørger til grundleddet:
✗ Jeg tror, at hun ved, hvem har ringet.
✓ Jeg tror, at hun ved, hvem der har ringet.
Quick check
Try one question now.
Check your answer when you are ready. No sign-in needed.
Placeringen af ikke ændrer betydningen
Du skal ikke blot placere ikke før et udsagnsord. Du skal også vælge det rigtige niveau.
Jeg tror ikke, at Lea har sagt, at hun kommer.
→ Betydning: Jeg mener ikke, at Lea har sagt det.
Jeg tror, at Lea ikke har sagt, at hun kommer.
→ Betydning: Jeg tror, at Lea ikke har givet den besked.
Jeg tror, at Lea har sagt, at hun ikke kommer.
→ Betydning: Lea har efter min opfattelse givet besked om, at hun bliver væk.
De to første sætninger kan i praksis ligge tæt på hinanden i betydning. Den sidste er tydeligt anderledes: Her er det selve hendes fremmøde, der benægtes i den inderste ledsætning.
Når hele ledsætningen står først
En ledsætning med en indlejret ledsætning kan stå først i en hovedsætning. Hele den lange enhed udfylder da én plads foran hovedsætningens finitte udsagnsord.
Hvis du ved, at du ikke kan komme, skal du give besked.
- Yderste ledsætning: hvis du ved …
- Inderste ledsætning: at du ikke kan komme
- Fortsættelse af hovedsætningen: skal du give besked.
Først efter hele ledsætningen kommer skal du. Inde i ledsætningerne bevares ledsætningsordstillingen.
Udvidelse: Et led flyttes ud af ledsætningen
Et led fra en indlejret ledsætning kan i nogle konstruktioner flyttes frem i hovedsætningens forfelt. Det kaldes sætningsknude og forekommer fx med tror:
Jeg tror ikke, at han har læst den bog.
→ Den bog tror jeg ikke, at han har læst.
Den bog er stadig genstandsled for har læst, men står nu først i hovedsætningen. Derfor følger hovedsætningens finitte udsagnsord tror før grundleddet jeg.
Denne flytning er ikke mulig fra alle slags ledsætninger; brug eksemplet som mønster med tror.
Eksemplerne bruger startkomma, også foran indlejrede ledsætninger. Kommaerne kan hjælpe dig med at se grænserne, men de bestemmer ikke ordstillingen.
Du kan især i talesprog møde hovedsætningsordstilling efter at, fx Hun siger, at hun kommer ikke. Her arbejder vi med almindelig ledsætningsordstilling, som er et sikkert valg i neutral skrift. Denne variation kan ikke frit overføres til fx indirekte spørgsmål.
Efter fx tror og siger kan at også udelades: Jeg tror, Sara ved, hvorfor mødet er aflyst. Når at udelades i sådanne konstruktioner, er hovedsætningsordstilling mere almindelig, især i talesprog: Jeg tror, hun kommer ikke. Almindelig ledsætningsordstilling er også mulig: Jeg tror, hun ikke kommer. Udeladelsen ændrer ikke ordstillingen i et indlejret indirekte spørgsmål: Jeg tror, Sara ved, hvorfor hun ikke kommer.
Tjek den lange sætning
- Find ledsætningernes indledere, fx at, om, hvorfor, som og hvis. Husk, at at kan være udeladt.
- Find grundled og finit udsagnsord på hvert niveau. Husk, at som selv kan være grundled. I indirekte spørgsmål skal der stå der efter et hv-led, der spørger til grundleddet.
- Placér sætningsadverbialet før det finitte udsagnsord i almindelig ledsætningsordstilling.
- Kontrollér, at ikke står i den sætning, hvis indhold du vil benægte.
- Står hele ledsætningen først, skal hovedsætningens finitte udsagnsord følge efter hele enheden.
Flere niveauer, samme grundregel: Undersøg hver ledsætning for sig, men hold samtidig øje med, hvilken større sætning den er en del af.
You reached the end
You reached the endNow make it stick.
Save your progress, or start the exercises. Practice with detailed feedback after you submit, or save your progress and come back.
Was this lesson helpful?
Last updated October 12, 2026