Præcis omskrivning mellem samtale, fagsprog og litteratur.

At omskrive mellem samtale, fagsprog og litteratur er at ændre udtryksformen uden ubemærket at ændre udsagnet. Præcision kræver, at du skelner mellem betydning, faglig afgrænsning og stemme: En mere mundret, teknisk eller billedlig formulering er ikke nødvendigvis en dækkende gengivelse.

1.Fastlæg, hvad omskrivningen skal bevare

En omskrivning kan bevare tekstens oplysninger og samtidig ændre dens virkning. Derfor skal opgaven afgrænses: Skal du gengive et undersøgelsesresultat, gøre en forklaring tilgængelig eller overføre en scene til en anden stil?

Kontrollér især:

• Sagforhold: Hvem gør hvad, hvornår og under hvilke betingelser?
• Udsagnets rækkevidde: Gælder det alle tilfælde, enkelte tilfælde eller kun det undersøgte materiale?
• Sikkerhed og kilde: Er noget konstateret, sandsynligt, muligt eller blot gengivet fra andre?
• Kommunikativ handling: Fremsætter teksten en oplysning, en anmodning, en anklage eller en vurdering?
• Stemme og virkning: Fremstår afsenderen eksempelvis distanceret, fortrolig eller følelsesmæssigt engageret?

De første fire punkter kan ofte bevares ret nøje. Stemme og virkning vil derimod typisk forskydes ved et registerskift. En præcis omskrivning gør denne forskydning bevidst.

2.Skift register, ikke sandhedsbetingelser

Samtale, fagsprog og litteratur betegner ikke tre faste ordlister. En faglig samtale kan være både mundtlig og terminologisk præcis, og litterær prosa kan være helt nøgtern. Tabellen viser derfor mulige greb, ikke bindende regler.

Register	Typiske sproglige greb	Risiko ved omskrivning
Samtale	Almindelige udsagnsord, direkte henvendelse og henvisninger til den fælles situation	Betingelser og afgrænsninger bliver underforståede eller forsvinder
Fagsprog	Definerede termer, eksplicitte relationer og præcis angivelse af omfang	Teksten får en sikkerhed eller autoritet, som kilden ikke giver grundlag for
Litterær prosa	Rytme, billedsprog og en markeret stemme	Billeder tilføjer årsager, følelser eller vurderinger

2.1Grammatiske registermarkører

Registerskift sker også gennem sætningsbygningen. Nominalstil samler indhold i navneord, mens verbalstil udfolder handlinger og tilstande i sætninger. Modalpartikler er især almindelige i samtale og gengivet tale; de viser, hvordan afsenderen forholder sig til udsagnet og modtageren.

Greb	Eksempel på registerskift	Virkning og betydningskontrol
Nominalisering → verbalstil	Deltagelse forudsætter bopæl i kommunen. → Du kan kun deltage, hvis du bor i kommunen.	Deltagelse udfoldes som deltage, og bopæl som bor. Sætningen bliver mere direkte; kun bevarer den nødvendige betingelse.
s-passiv → blive-passiv eller man-konstruktion	Ansøgningerne behandles i morgen. → Ansøgningerne bliver behandlet i morgen. → Man behandler ansøgningerne i morgen.	s-passiven passer til en kompakt administrativ meddelelse. Blive-passiven fremstiller behandlingen som en begivenhed; man indfører en ubestemt menneskelig aktør. Ingen af versionerne navngiver den ansvarlige.
jo	Fristen er fredag. → Fristen er jo fredag.	Afsenderen fremstiller fristen som kendt eller accepteret af modtageren. Det kan gøre oplysningen til en påmindelse eller et argument.
da	Det kan lade sig gøre. → Det kan da lade sig gøre.	I denne brug kan da markere en indvending mod tvivl eller en modsat forventning.
nu	Det er ikke sikkert. → Det er nu ikke sikkert.	Som modalpartikel kan nu markere et forbehold eller en afdæmpet indvending; her angiver det ikke tidspunktet.
vel	Hun kommer i morgen. → Hun kommer vel i morgen.	Udsagnet bliver en forventning, som afsenderen kan søge tilslutning til, frem for en uforbeholden oplysning.
altså	Vi må vente. → Vi må altså vente.	Altså kan fremstille ventetiden som en konklusion; afhængigt af sammenhæng og tryk kan det også give eftertryk eller signalere insisteren.

Partiklerne er ikke blot mundtlig pynt. Deres virkning afhænger af sammenhæng og tryk, og en tilføjelse kan ændre forudsætninger, sikkerhedsgrad eller tone. Passivformernes registerværdi afhænger også af verbet og tiden; behandles er mindre stilistisk markeret end datidsformen opdagedes i afsnit 4.

3.Oversæt fagbegreber gennem deres afgrænsning

Et fagbegreb skal ikke blot erstattes med et lettere ord. Først må du afgøre, hvilke kriterier begrebet rummer i den konkrete sammenhæng. En forklaring kan være længere end termen og alligevel mere tilgængelig.

Omskrivningen skal også bevare den tekniske betydning, når et almindeligt ord bruges som fagterm. I statistik betyder signifikant ikke uden videre stor, vigtig eller praktisk betydningsfuld.

Forskellen var statistisk signifikant kan derfor ikke uden videre omskrives til Forskellen var stor. En tilgængelig forklaring må knyttes til den anvendte test og dens kriterium. Mangler disse oplysninger, skal du undlade at opfinde dem.

4.Bevar modalitet, nægtelse og ansvar

Små grammatiske ændringer kan skabe større betydningsforskydninger end et helt nyt ordvalg. Kontrollér især modalverber, nægtelsens rækkevidde og angivelsen af den handlende.

Udgangspunkt	Dækkende omskrivning	Betydningsændrende omskrivning
Behandlingen kan mindske smerterne.	Det er muligt, at behandlingen mindsker smerterne.	Behandlingen mindsker smerterne.
Ikke alle prøver var positive.	Mindst én af prøverne var ikke positiv.	Ingen af prøverne var positive.
Fejlen blev opdaget under kontrollen.	Under kontrollen opdagede man fejlen.	Kontrolløren opdagede fejlen.

I første række forsvinder muligheden som forbehold i den sidste version. I anden række bliver ikke alle fejlagtigt til ingen. I tredje række udpeger den sidste version en bestemt aktør, som udgangspunktet ikke identificerer.

4.1Passivform og ubestemt aktør

Fejlen blev opdaget under kontrollen, Fejlen opdagedes under kontrollen og Under kontrollen opdagede man fejlen kan her gengive samme hændelse, men giver den forskellig sproglig form:

• Blev opdaget er blive-passiv og en neutral måde at fortælle om hændelsen på i både tale og skrift. Fejlen står som sætningens udgangspunkt, og aktøren er udeladt.
• Opdagedes er s-passiv i datid. Netop denne form virker mere skriftsproglig og kan have et formelt eller litterært præg. s-passiv er almindelig i faglige og administrative tekster, men er ikke generelt mere fagligt præcis end blive-passiv.
• Man opdagede er aktiv med et ubestemt menneskeligt subjekt. Den er ofte mere mundret og gør den menneskelige handling synlig uden at identificere en bestemt person. Hvis kilden lader det stå åbent, om opdagelsen blev foretaget af et menneske eller et automatisk system, er man ikke en neutral erstatning.

Den kommunikative handling skal også kontrolleres. Kan du lukke døren? fungerer normalt som en anmodning i en konkret situation. Er du i stand til at lukke døren? kan derimod gøre personens evne til emnet. Ordene ligner hinanden, men ytringerne er ikke nødvendigvis udskiftelige.

5.Gør litterær stil præcis uden at udviske stemmen

Ved omskrivning af litterær prosa skal du skelne mellem det, teksten fortæller, og det, dens billeder inviterer læseren til at forestille sig. En neutral gengivelse kan tydeliggøre handlingen, men kan sjældent bevare hele virkningen.

Den omvendte bevægelse kræver samme disciplin. Du kan give en nøgtern tekst rytme gennem sætningslængde og ordstilling uden at opfinde sanseindtryk eller motiver. Skal du tilføje sådanne elementer, bør opgaven udtrykkeligt tillade fri bearbejdning.

6.Kontrollér omskrivningen i begge retninger

1. Udpeg kernen: Notér sagforhold, betingelser, kilde og sikkerhedsgrad.
2. Vælg registergreb: Ændr kun det, målgruppe og formål kræver.
3. Sammenlign udsagnene: Kan den ene version være sand, mens den anden er falsk? Undersøg i så fald forskellen.
4. Kontrollér virkningen: Er en anmodning blevet et spørgsmål om evne, eller en nøgtern oplysning blevet en anklage?
5. Markér tab og tilføjelser: Skeln mellem dækkende gengivelse, fortolkning og fri bearbejdning.

Præcis omskrivning bevarer ikke nødvendigvis alle ordene eller hele stilen. Den bevarer de relevante betydningsforhold og gør uundgåelige forskydninger synlige.