Sætningsskemaet i hovedsætninger.

Sætningsskemaet giver dig overblik over ordstillingen i en hovedsætning. Du kan bruge det til at finde pladserne til udsagnsord, grundled og andre led – både i udsagn og i spørgsmål.

1.Ét led på hver plads

Et sætningsled kan være ét ord eller flere ord, der hører sammen. I På mandag kommer min søster er på mandag ét led, og min søster er ét led.

I en almindelig fremsættende hovedsætning står det finitte udsagnsord på anden ledplads. Det finitte udsagnsord er den form, der står i nutid eller datid, fx læser, læste, har eller havde.

2.Skemaets syv pladser

Skemaet deles i forfelt, centralfelt og slutfelt. Centralfeltet består af v, n og a. Slutfeltet består af V, N og A.

Plads	Navn og indhold	Eksempler
F	Forfelt: sætningens første led	min søster, på mandag
v	Finit udsagnsord	har, havde, læser
n	Grundled, hvis det ikke står i forfeltet	hun, min søster
a	Sætningsadverbial: fx nægtelse eller et ord om hele sætningen	ikke, måske, jo
V	Infinitte udsagnsord: navneform eller kort tillægsform	læse, læst
N	Fx genstandsled eller omsagnsled	bogen, glad
A	Fx led, der angiver sted eller tid	på biblioteket, i går

Store og små bogstaver betegner forskellige pladser: v og V er altså ikke det samme. En streg i skemaerne nedenfor betyder, at pladsen er tom.

3.Fra sætning til skema

Begynd med at finde det finitte udsagnsord. Find derefter grundleddet og de øvrige led.

F	v	n	a	V	N	A
Sofie	har	–	ikke	læst	bogen	endnu
I går	læste	Sofie	ikke	–	bogen	–
Sofie	vil	–	måske	købe	bogen	i morgen
Sofie	er	–	–	–	glad	i dag

I første række er har finit, mens læst er infinit. Når der kun er ét udsagnsord, som læste i anden række, står det på v-pladsen. V-pladsen er så tom.

I sidste række er glad et omsagnsled: Det beskriver grundleddet Sofie og står her på N-pladsen.

4.Når forfeltet skifter

Forfeltet viser, hvad sætningen tager udgangspunkt i. Når et andet led end grundleddet står først, står grundleddet på n-pladsen efter det finitte udsagnsord. Det kaldes omvendt ordstilling.

Et indledende og eller men, der forbinder hovedsætninger, står uden for selve skemaet:

Jeg læser avisen, men Sofie læser en bog.

I hovedsætningen efter men er Sofie forfelt, og læser står på v-pladsen.

5.Spørgsmål i skemaet

I et almindeligt ja/nej-spørgsmål er forfeltet tomt. Sætningen begynder derfor med det finitte udsagnsord. I et hv-spørgsmål står spørgeleddet normalt i forfeltet.

F	v	n	a	V	N	A
–	Har	Sofie	–	læst	bogen	endnu?
Hvornår	har	Sofie	–	læst	bogen?	–
Hvem	har	–	–	læst	bogen?	–

I Hvem har læst bogen? er hvem selv grundled. Derfor er n-pladsen tom. Spørgsmålstegnet sættes efter sætningens sidste ord, uanset hvilken plads ordet står på.

6.Tjek din ordstilling

1. Find det finitte udsagnsord, og sæt det på v-pladsen.
2. Find forfeltet. I et almindeligt ja/nej-spørgsmål er det tomt.
3. Find grundleddet. Står det ikke i forfeltet, skal det på n-pladsen.
4. Fordel resten: fx ikke på a, infinitte udsagnsord på V og de øvrige led i slutfeltet.

Husk især mønstret: Forfelt – finit udsagnsord – grundled, når noget andet end grundleddet står først.