Skulle: pligt, rygter og forventning
Lær at bruge skulle om pligt, rygter og forventninger, og se, hvordan tidsudtryk og sammenhæng viser, om noget var et krav, er omtalt eller ventes.
Skulle kan udtrykke en pligt, gengive oplysninger fra andre eller vise, hvad man forventer. Betydningen afhænger af sammenhængen: Hvem stiller kravet, hvor kommer oplysningen fra, og hvornår gælder den?
Tre betydninger i sammenhæng
| Betydning | Eksempel | Sådan kan sætningen forstås |
|---|---|---|
| Pligt | På mit gamle arbejde skulle vi bære uniform. | Det var et krav. |
| Rygte eller oplysning fra andre | Den nye restaurant skulle være rigtig god. | Det siger andre; jeg har ikke selv prøvet den. |
| Forventning | Jeg har genstartet routeren, sĂĄ nettet skulle virke nu. | Jeg forventer, at nettet virker. |
Skulle er datidsformen af skal, men henviser ikke altid til fortiden. I de to sidste eksempler gælder oplysningen og forventningen nu.
Formen og tidspunktet
Efter skulle stĂĄr normalt en navneform uden at. Formen er den samme ved alle personer: jeg skulle, du skulle, vi skulle.
- skulle + navneform: Hun skulle arbejde hjemme.
- skulle have + kort tillægsform: Hun skulle have arbejdet hjemme.
Den anden konstruktion kan få forskellige betydninger. Her bruger vi den især til at gengive oplysninger om noget, der allerede er sket. Den kan også beskrive noget, der burde være sket, men ikke skete; se underafsnittet om kontrafaktisk brug i afsnit 4.
Oplysning om en nuværende situation:
Ifølge naboerne skulle hun bo i Aarhus nu.
Oplysning om en tidligere begivenhed:
Ifølge naboerne skulle hun være flyttet til Aarhus sidste måned.
Ved sammensatte former bruger man have eller være, som man ellers gør med det pågældende udsagnsord: have købt, men være flyttet i betydningen at have skiftet bopæl.
Skulle betyder ikke automatisk fortid. Brug tidsudtryk og sammenhæng til at forstå tidspunktet: nu, i morgen, dengang eller sidste måned.
Pligt og krav i fortiden
NĂĄr skulle udtrykker pligt, kommer kravet typisk fra en regel, en aftale eller en person med myndighed.
Da jeg arbejdede på lageret, skulle jeg møde klokken seks hver morgen.
Læreren sagde, at vi skulle aflevere opgaven fredag.
Vi skulle vise legitimation ved indgangen, og det gjorde vi.
Skulle fortæller her, hvad kravet var. Formen fortæller ikke i sig selv, om nogen opfyldte kravet:
- Vi skulle aflevere fredag, og vi afleverede til tiden.
- Vi skulle aflevere fredag, men vi nĂĄede det ikke.
I en gengivelse af et tidligere krav kan skal blive til skulle:
Chefen sagde: »I skal møde tidligere.« → Chefen sagde, at vi skulle møde tidligere.
Afgrænsning: plan og blødt råd
Skulle kan også beskrive en plan i fortiden: Vi skulle til Paris, men flyet blev aflyst. Her var rejsen planlagt; der er ikke tale om en pligt. Det er tilføjelsen om aflysningen, der viser, at planen ikke blev gennemført.
Du skulle prøve den nye restaurant er et blødt råd. Taleren anbefaler et besøg uden at stille et krav eller sige, at besøget forventes at finde sted.
Quick check
Try one question now.
Check your answer when you are ready. No sign-in needed.
Rygter og oplysninger fra andre
Med skulle kan du gengive noget, du har hørt eller læst, uden selv at bekræfte, at det er sandt. Det er ikke nødvendigvis et løst rygte; oplysningen kan også komme fra en navngiven kilde.
Jeg har ikke været der selv, men hotellet skulle være meget roligt.
Ifølge lokalavisen skulle firmaet have købt nabobygningen i sidste uge.
Sammenlign:
| Formulering | Hvordan oplysningen præsenteres |
|---|---|
| Firmaet har købt bygningen. | Taleren fremlægger købet som et faktum. |
| Firmaet skulle have købt bygningen. | Taleren gengiver en oplysning uden selv at bekræfte den. |
I den gengivende betydning »ifølge andre« siger skulle have købt ikke, at købet udeblev. Taleren tager blot ikke selv ansvar for at bekræfte oplysningen. Konstruktionen kan dog også have en kontrafaktisk læsning: Vi skulle have købt huset, da det var billigt udtrykker typisk fortrydelse over et køb, der ikke blev til noget. Se forskellen nedenfor.
Kontrafaktisk brug: noget, der ikke skete
Skulle have + kort tillægsform kan udtrykke, at noget burde være sket, men ikke skete. Det kaldes en kontrafaktisk brug og kan handle om en forsømt pligt, fortrydelse eller en oplevelse, nogen gik glip af.
- Jeg skulle have ringet til dig, men jeg glemte det. Jeg burde have ringet og beklager, at jeg ikke gjorde det.
- Du skulle have set hans ansigt! Taleren mener, at ansigtsudtrykket var værd at se, og at den anden gik glip af det. Her er der ikke tale om en forsømt pligt.
Sammenlign med Firmaet skulle have købt bygningen – ifølge avisen. Her gengives en oplysning om et muligt gennemført køb. Med tilføjelsen men det havde ikke råd får samme sætning i stedet en kontrafaktisk læsning: Købet blev ikke gennemført. Formen alene afgør altså ikke betydningen; kilden eller oplysningerne om, hvad der faktisk skete, hjælper dig med at vælge læsning.
Forventning pĂĄ et bestemt grundlag
Skulle kan ogsĂĄ vise, at noget forventes ud fra en beregning, en plan eller viden om situationen. Taleren regner med resultatet, men giver ikke en sikker garanti.
Vi bliver seks, og jeg har lavet en stor gryde suppe. Der skulle være nok til alle.
Jeg har opladet batteriet hele natten. Det skulle være fuldt nu.
Hvis bussen holder køreplanen, skulle vi være fremme klokken ti.
Forskellen mellem en oplysning fra andre og en forventning ligger ofte i begrundelsen:
- Andre siger det: Den nye computer skulle være hurtig; det siger alle anmeldelserne.
- Jeg forventer det ud fra situationen: Computeren skulle være hurtigere nu; jeg har lukket alle de unødvendige programmer.
Find betydningen med fire spørgsmål
En sætning som »Hun skulle være på kontoret nu« kan stå for et krav, en oplysning fra andre eller en forventning. Uden mere sammenhæng kan man ikke altid vælge én betydning. Ved skulle have/være + kort tillægsform skal du også overveje en kontrafaktisk læsning.
- Er der et krav? Så handler det om pligt: Chefen krævede, at hun var der.
- Er der en kilde? SĂĄ gengiver taleren en oplysning: Hendes kollega siger, at hun er der.
- Er der et grundlag for en forventning? SĂĄ regner taleren med noget: Hun tog hjemmefra for en time siden.
- Viser sammenhængen, at noget burde være sket, men ikke skete? Så er læsningen kontrafaktisk: Hun skulle have været der, men kom ikke.
Prøv selv: Hvilken sætning gengiver en oplysning, og hvilken beskriver en pligt, der ikke blev opfyldt?
- A: Hun skulle have været på kontoret i går, ifølge kollegerne.
- B: Hun skulle have været på kontoret i går, men hun kom ikke.
Svar: A gengiver kollegernes oplysning uden at bekræfte den. B beskriver en pligt, der ikke blev opfyldt; tilføjelsen viser, at hun ikke kom.
Husk: Skulle alene afgør hverken tidspunktet eller betydningen. Se på kravet, kilden, begrundelsen, tidsudtrykkene og oplysningerne om, hvad der faktisk skete.
You reached the end
You reached the endNow make it stick.
Save your progress, or start the exercises. Practice with detailed feedback after you submit, or save your progress and come back.
Was this lesson helpful?
Last updated October 12, 2026