Udeladelse på tværs af sætninger: tvetydighed og sammenhæng.

Når noget udelades i en sætning, må læseren hente det i den foregående tekst eller i situationen. Udeladelsen kan skabe tæt sammenhæng, men også skjule, hvilken handling, modsætning eller betingelse der videreføres. Her er fokus på at styre denne fortolkning, især når flere udfyldninger er mulige.

1.Udeladelse kræver et tilgængeligt indhold

Ved ellipse er sprogligt materiale udeladt, mens indholdet stadig forstås. På tværs af sætningsgrænser bliver forbindelsen ikke nødvendigvis markeret med en konjunktion; læseren må selv forbinde den ufuldstændige formulering med et passende grundlag i teksten.

Her peger det anaforiske det tilbage på det allerede nævnte indhold og står i forfeltet, så det finitte verbum kommer før subjektet: det kan jeg. Det er et almindeligt dansk svarmønster, også i Det kan Omar også og Det vil Bo også. Det korte svar Ja, jeg kan godt er dog også muligt i samtale, når handlingen er klar; det er ikke i sig selv unaturligt. Med det får tilbagehenvisningen et udtrykkeligt sprogligt holdepunkt.

Det afgørende er ikke blot, om læseren kan forestille sig en udfyldning. Udfyldningen skal passe til både den tilbageværende konstruktion og samtalens aktuelle spørgsmål.

Skeln derfor mellem:

• mulig udfyldning: noget, der grammatisk og meningsmæssigt kunne stå der;
• nærliggende udfyldning: det, læseren sandsynligvis vil forstå;
• tilstrækkeligt entydig udfyldning: det, teksten giver læseren grund til at vælge frem for relevante alternativer.

I en præcis fagtekst er en blot mulig udfyldning ikke altid tilstrækkelig.

2.Hvad bliver stående?

Udeladelser kan efterlade forskellige slags udtryk. De stiller ikke helt de samme krav til sammenhængen.

Mønster	Eksempel på tværs af sætninger	Hvad forstås fra sammenhængen?
Modalverbum uden udtrykt infinitivled	Lea kan overtage vagten. Omar kan også.	overtage vagten
Kort svar	Hvem overtager vagten? Omar.	Omar overtager vagten.
Kontrastfragment	Lea overtager mandagsvagten. Ikke tirsdagsvagten.	Lea overtager ikke tirsdagsvagten.

Efter et modalverbum som kan kan infinitivleddet være uudtrykt, når det kan forstås ud fra konteksten. Det giver imidlertid ikke en generel ret til at fjerne gentaget materiale efter ethvert verbum.

Fragmenter som Ikke tirsdagsvagten er naturlige som svar, rettelser eller fremhævelser. I sammenhængende sagprosa er de et stilistisk valg, ikke blot en kortere standardversion af enhver helsætning.

3.Flere handlinger giver flere mulige udfyldninger

Tvetydighed opstår især, når teksten har gjort flere handlinger tilgængelige, uden at vise hvilken der skal videreføres.

En grammatisk parallel formulering garanterer altså ikke, at alle læsere vælger samme indhold. Det aktuelle samtaleemne kan gøre én del af den foregående sætning særlig fremtrædende.

Afstand spiller også ind. En udeladelse kan godt bygge på noget længere tilbage i teksten, men indskudte oplysninger og nye handlinger øger risikoen for konkurrerende udfyldninger. Den nærmeste sætning er derfor ikke automatisk det rette fortolkningsgrundlag.

4.Nægtelse og betingelser følger ikke mekanisk med

Ved udfyldning kopierer læseren ikke nødvendigvis hele den foregående sætning. Det tilbageværende udtryk bestemmer blandt andet, om udsagnet er bekræftende eller benægtende.

Også, heller ikke og godt hjælper således med at vise forholdet mellem udsagnene. De udfylder dog ikke alle huller i fortolkningen.

En betingelse kan eksempelvis være relevant for det næste udsagn uden at være tydeligt videreført:

I aftaler, instruktioner og andre tekster med praktiske konsekvenser bør betingelsens rækkevidde fremgå direkte.

5.Udeladelse, stedfortræderudtryk eller gentagelse?

Man kan knytte sætninger sammen uden at gentage hele indholdet. Men forskellige midler løser forskellige problemer.

Formulering	Virkning
Lea kan kontrollere tallene. Omar kan også.	Udeladelsen giver en tæt parallel mellem personerne.
Lea kontrollerer tallene. Omar gør det også.	Gør det står som stedfortræder for handlingen.
Lea kontrollerer tallene. Det gør Omar også.	Det i forfeltet henviser tilbage til handlingen; gør står før subjektet Omar.
Lea kan kontrollere tallene. Det kan Omar også.	Det repræsenterer handlingen, mens kan fastholder modaliteten og står før subjektet.
Lea kontrollerer tallene. Omar kontrollerer også tallene.	Gentagelsen gør handlingen eksplicit.

Gør det er ikke det samme som et tomt infinitivled efter et modalverbum: handlingen er repræsenteret ved et udtrykkeligt stedfortræderudtryk. Det er dog heller ikke en automatisk kur mod tvetydighed. Er flere handlinger nævnt, kan det stadig være uklart, hvad gør det dækker.

I Det gør Omar også og Det kan Omar også er det det, der fungerer som stedfortræder. Inversionen følger af, at det står i forfeltet; den afgør ikke henvisningens indhold. Sammenlignet med ren udeladelse markerer det forbindelsen til det foregående udtrykkeligt, men afgrænser ikke nødvendigvis, hvor meget der videreføres. Efter eksemplet med budgettet og leverandøren i afsnit 3 kan Det vil Bo også stadig henvise til begge handlinger eller til den særligt fremtrædende handling. Tilsvarende gør Det kan Omar også ikke i sig selv klart, om betingelsen i afsnit 4 også gælder Omar.

6.Kontroller læserens udfyldning

Brug denne rækkefølge, når du redigerer:

1. Udfyld det udeladte. Skriv den fulde formulering for dig selv.
2. Find konkurrerende udfyldninger. Er andre handlinger eller tidsangivelser lige så tilgængelige?
3. Kontroller nægtelse og betingelser. Hvad videreføres faktisk, og hvad antager du blot?
4. Vurder tekstens krav. Er en sandsynlig læsning nok, eller kræves en udtrykkelig afgrænsning?
5. Gentag netop det nødvendige. Bevar udeladelsen, hvis den letter læsningen; udfold den, hvis den skjuler en vigtig forskel.

God udeladelse sparer ord uden at overlade afgørende valg til læseren.