Venstredislokation: den bog, den har jeg læst.

Med venstredislokation kan du først præsentere et emne og derefter sige noget om det: Den bog, den har jeg læst. Konstruktionen hjælper dig med at etablere, genoptage eller kontrastere et emne. Det afgørende er at skelne det indledende led fra den efterfølgende sætning og vælge en genoptagelse, der passer til både henvisningen og sætningsfunktionen.

1.Et emne før selve sætningen

Ved venstredislokation står et led til venstre for den egentlige sætning. Inde i sætningen genoptages det typisk med et pronomen:

Den bog, den har jeg læst.

Det første den bog angiver emnet. Det andet den henviser tilbage til bogen og fungerer som objekt for har læst. Sætningen den har jeg læst er altså grammatisk fuldstændig i sig selv.

Konstruktionen kan blandt andet bruges til at:

• introducere noget som samtalens emne;
• vende tilbage til et tidligere nævnt emne;
• stille to emner op over for hinanden.

Emnet behøver ikke allerede at være nævnt. Det kan også være en person eller ting, som deltagerne kan identificere i situationen.

2.Forskellen fra almindelig fremflytning

Et led først i en sætning er ikke automatisk venstredislokeret. Sammenlign:

Konstruktion	Eksempel	Syntaktisk forskel
Objekt efter verbet	Jeg har læst den bog.	Objektet står inde i sætningen.
Almindelig fremflytning	Den bog har jeg læst.	Objektet står i sætningens forfelt.
Venstredislokation	Den bog, den har jeg læst.	Emnet står uden for sætningen; pronomenet står i forfeltet.

Forfeltet er pladsen foran det finitte verbum i en fremsættende hovedsætning. I Den bog, den har jeg læst er det den, ikke den bog, der udfylder denne plads.

Hovedsætningens almindelige V2-ordstilling gælder derfor stadig: Det finitte verbum har kommer efter forfeltet den. Det venstredislokerede emne tæller ikke med som et ekstra led inde i hovedsætningen.

3.Genoptagelsen følger sin funktion

Pronomenet skal både kunne henvise til emnet og passe til sin funktion inde i sætningen. Det genoptagende led kan være subjekt, objekt eller styrelse for en præposition.

Emne	Hel konstruktion	Genoptagelsens funktion
Min nabo	Min nabo, han arbejder hjemme.	Han er subjekt.
Min nabo	Min nabo, ham møder jeg tit.	Ham er objekt.
Det forslag	Det forslag, det støtter jeg.	Det er objekt og henviser til et intetkønsord.
De gamle billeder	De gamle billeder, dem har jeg gemt.	Dem er objekt i flertal.
Den sag	Den sag, den vil jeg helst ikke tale om.	Den er styrelse for om.

Ved henvisning til ting bruges den ved fælleskøn og det ved intetkøn. I flertal skelnes der mellem de som subjekt og dem som objekt eller præpositionsstyrelse: De billeder, de hænger i stuen, men De billeder, dem har jeg gemt.

Når genoptagelsen er subjekt, følger verbet direkte efter den: Min nabo, han arbejder hjemme. Når den er et fremflyttet objekt, kommer subjektet efter det finitte verbum: Min nabo, ham møder jeg tit.

4.Informationsstruktur og betoning

Venstredislokation gør emnegrænsen tydelig: Først angives det, udsagnet skal handle om; derefter følger selve udsagnet. Det gør ikke nødvendigvis emnet til sætningens vigtigste nye information.

I Den bog, den har jeg allerede læst kan den nye oplysning være, at læsningen allerede er afsluttet. Med stærk betoning af den bog kan samme konstruktion derimod fremhæve en kontrast til andre bøger.

I det første eksempel hjælper hun lytteren med at forbinde det længere indledende led med det efterfølgende udsagn. I det andet markerer konstruktionen overgangen til et nyt emne.

5.Talesprog, komma og stil

Venstredislokation er især karakteristisk for talesprog og forekommer også i dialog, interviews og anden skrift med et mundtligt præg. Konstruktionen er ikke i sig selv en grammatisk fejl eller en unødvendig gentagelse.

I tale kan emnet få sin egen intonationsenhed, eventuelt med en kort pause før genoptagelsen. En tydelig pause er dog ikke nødvendig i alle tilfælde. I skrift adskilles det venstredislokerede led fra resten med komma: Den bog, den har jeg læst.

I neutral, formel sagprosa vil en mere kompakt formulering ofte være at foretrække:

• Mundtligt præget: Den foreslåede løsning, den kræver flere undersøgelser.
• Mere kompakt: Den foreslåede løsning kræver flere undersøgelser.

Begge er grammatiske. Valget handler om stil og om, hvor tydeligt emnet skal præsenteres særskilt.

6.En kort kontrol

1. Find emnet: Hvad skal det efterfølgende udsagn handle om?
2. Find genoptagelsen: Henviser den tydeligt til emnet?
3. Kontrollér formen: Skal du eksempelvis bruge han eller ham, de eller dem?
4. Kontrollér ordstillingen: Er den efterfølgende hovedsætning korrekt uden det indledende emne?
5. Vurdér stilen: Hjælper den tydelige emneopdeling i netop denne sammenhæng?

Husk forskellen: Den bog har jeg læst har objektet i forfeltet. Den bog, den har jeg læst har et særskilt emne til venstre og et genoptagende objekt i forfeltet.