Fill in the blank

Læs tidsforløb og informationsadgang

Læs de korte tekstuddrag, og vælg den analyse, som oplysningerne giver belæg for. Skeln mellem grammatisk tid, fortællingens tidsposition og adgang til personernes viden.

0 / 16 blanks filled0%

Question 1

»Liv skubbede døren op. Hun frøs; bare han ikke havde hørt hende.« Uddraget bruger præteritum og giver adgang til Livs bekymring. Det viser, at _____.

Options: præteritum i sig selv placerer fortælleren efter hele handlingsforløbet, datid kan kombineres med adgang til en persons aktuelle oplevelse, adgang til en persons aktuelle oplevelse kræver grammatisk nutid

Question 2

»Vinteren gik. Da april kom, var haven stadig tom.« Flere måneder fylder her to korte sætninger. I skellet mellem fortalt tid og fortælletid er månederne _____.

Options: fortælletiden, mens de to sætninger udgør den fortalte tid, et grammatisk tempus, mens tekstens længde angiver fortællerens tidsposition, den fortalte tid, mens den korte fremstilling vedrører fortælletiden

Question 3

»Elias fandt en tom plads på væggen. Nogen havde fjernet billedet. Han undersøgte sømmet.« I forhold til det datidige handlingsplan markerer »havde fjernet« _____.

Options: en handling forud for fundet, hvorefter præteritum fører forløbet videre, en handling efter undersøgelsen, som fortælleren foregriber, en handling samtidig med fundet, uden nogen tidslig forskydning

Question 4

»Jeg står ved det gamle værksted. Jeg har gemt nøglen i alle disse år; den ligger stadig i min lomme.« Forholdet mellem »står« og »har gemt« viser _____.

Options: et afsluttet datidsplan med en handling, der ligger endnu længere tilbage, et nutidsplan med en forudgående handling, der har forbindelse til nu, et nutidsplan med et forudgreb til en endnu ikke indtruffet handling

Question 5

»I 1912 træder den unge læge ind i salen. Ingen rejser sig. Hun lægger tasken på bordet.« Årstallet placerer handlingen i fortiden. Præsensformerne _____.

Options: viser, at fortælleren nødvendigvis fortæller samtidig med begivenhederne, giver i sig selv direkte adgang til lægens tanker og følelser, fremstiller fortid i historisk præsens uden i sig selv at fastlægge synsvinklen

Question 6

A: »Ingen på kajen anede det, men isen ville bryde op næste morgen.« B: »Hun ville væk fra øen; det var hendes inderligste ønske.« Her udtrykker »ville« _____.

Options: fremtid set fra datid i A og et ønske i B, et ønske i A og fremtid set fra datid i B, en pålagt pligt i både A og B

Question 7

»Hun standsede foran skolen. Ti år tidligere havde hun mødt sin lærer netop her. Dengang regnede det, og læreren bar en gul frakke. Nu trak hun i den låste dør.« Tilbageblikket _____.

Options: slutter ved »regnede«, fordi præteritum ikke kan fortsætte et tilbageblik, åbnes i pluskvamperfektum og fortsætter i præteritum, før »nu« genoptager besøget, fortsætter efter »nu«, som her henviser til mødet ti år tidligere

Question 8

»Hun lagde brevet fra sig og gik ud. Tre år senere fandt politiet det i samme skuffe. Men denne aften tænkte hun kun på middagen.« Oplysningen om politiet er _____.

Options: et tilbageblik, fordi »fandt« står i præteritum, en fortsættelse uden tidsbrud, fordi alle handlingerne står i samme tempus, et forudgreb markeret af et tidsudtryk, selv om verbet står i præteritum

Question 9

En fortælling gengiver et kort skænderi replik for replik og fortsætter: »Sådan skændtes de næsten dagligt gennem de næste tyve år.« Fremstillingen skifter her _____.

Options: fra scene til sammenfatning, så et langt tidsrum komprimeres, fra sammenfatning til scene, så et kort tidsrum udfoldes, fra scene til pause, så handlingens tid står stille

Question 10

A: Mens fortællingens handling står stille, beskrives tapetets mønster over en side. B: Efter en scene fra barndommen begynder næste afsnit ved pensioneringen; de mellemliggende år omtales ikke. A er _____, mens B er _____.

Options: en udeladelse, en pause, en sammenfatning, en scene

Question 11

A: »Hun foldede brevet sammen; hun skammede sig over sin lettelse.« B: »Jeg foldede brevet sammen og lagde det på bordet.« Om den faktisk gengivne informationsadgang kan man sige, at _____.

Options: A har ydre fokalisering, fordi personen omtales med »hun«, B gengiver tanker og følelser, fordi fortælleren bruger »jeg«, A giver indre adgang, mens B alene gengiver iagttagelige handlinger

Question 12

»Direktøren skubbede den gamle mand til side med en latterligt højtidelig bevægelse og gik ind.« Uddraget beskriver kun iagttagelig adfærd, men ordet »latterligt« viser, at _____.

Options: en ydre fremstilling godt kan være vurderende, fortælleren dermed gengiver direktørens skjulte tanker, enhver vurdering nødvendigvis giver adgang til alle personers indre

Question 13

Fortællingen gengiver gentagne gange både lægens og patientens uudtalte tanker. Desuden afslører den hændelser, som ingen af dem kender. Det samlede mønster støtter _____.

Options: en konsekvent ydre fokalisering uden adgang til nogen persons indre, en alvidende fortæller med adgang ud over den enkelte persons viden, en fast begrænsning til patientens oplevelse og viden

Question 14

»Jeg troede dengang, at far tav af vrede. Nu, fyrre år senere, forstår jeg, at han forsøgte at skjule sin sorg.« Tempusskiftet fremhæver _____.

Options: at det oplevende jeg allerede dengang kendte farens motiv, at den tidligere uvidenhed i sig selv beviser bevidst vildledning, det senere fortællende jegs korrektion af det oplevende jegs forståelse

Question 15

A: »Et brag lød bag døren.« B: »Maja fór sammen. Her var hun altså heller ikke i sikkerhed, tænkte hun.« Sammenlignet med A giver B _____.

Options: belæg for Majas oplevelse gennem hendes reaktion, stedlige orientering og udtrykkelige tanke, belæg for fortællerens fysiske opholdssted alene gennem ordet »her«, belæg for neutral ydre registrering, fordi verberne står i datid

Practice Læs tidsforløb og informationsadgang with this interactive fill-in-the-blank exercise of 15 questions. Choose the option that correctly completes each sentence, then submit to check your answers and get detailed feedback on every choice.

Practicing grammar in real sentences — rather than memorising rules in isolation — is one of the most effective ways to make a structure stick. You can retry as many times as you like to build accuracy and confidence using Læs tidsforløb og informationsadgang in everyday Danish.

Looking for more practice? See all exercises for this lesson.