Question 1
Et tokønsmål bruger et andet køn end standarddansk ved et bestemt substantiv. Det dokumenterer _____.
Options: et tredje køn, som ikke findes i standarddansk, en forskel i ordets køn, ikke nødvendigvis i antallet af køn, et etkønssystem, hvor standarddansk har to køn
Question 2
En redaktør vil stedfæste en taler ud fra én regional ejestedordsform. En fagligt forsvarlig vurdering kræver, at formen _____.
Options: behandles som et sikkert kendetegn for alle jyder, bruges til at fastslå talerens fødested alene, sammenholdes med andre træk og talerens situation
Question 3
I en bornholmsk fortælling henviser hun til en seng. Der er ingen tegn på, at sengen fremstilles som levende. Henvisningen kan forklares som _____.
Options: grammatisk hunkøn i et trekønssystem, obligatorisk personifikation af en genstand, standarddansk fælleskøn udtrykt med hun
Question 4
Et traditionelt vestjysk materiale viser ét substantivkøn, men forskellige stedord ved tællelige ting og stof. Analysen skal derfor _____.
Options: regne hvert stedord som bevis for et selvstændigt substantivkøn, skelne mellem antallet af substantivkøn og stedordenes betydningsskel, afvise stofhenvisningen som uforenelig med ét substantivkøn
Question 5
I de skematiske dialektgengivelser omtales først æ hus og derefter æ huse. Artiklen æ _____.
Options: gør begge substantivgrupper til ental, kræver en ekstra bestemthedsendelse på substantivet, har samme form i ental og flertal
Question 6
På et oversigtskort er æ-linjen tegnet ind. I en præcis billedtekst beskrives den som en grov grænse for _____.
Options: artikelplacering, ikke for hele kønssystemet eller al nutidig sprogbrug, alle nutidige taleres brug af regionale ejestedord, en fuldstændig opdeling mellem ét, to og tre grammatiske køn
Question 7
En beboer siger: De der huse skal undersøges. Hun udpeger bestemte huse uden at udtrykke irritation. Redaktøren vil bevare udpegningen i neutral skrift: _____ skal undersøges.
Options: Nogle huse, De pågældende huse, Alle huse
Question 8
I en regional replik siger fortælleren: Mikkel tog hans frakke. Det er afklaret, at frakken tilhører Mikkel selv. I neutralt standardskriftsprog bliver sætningen: Mikkel tog _____ frakke.
Options: hans, sit, sin
Question 9
En regional tekst fortæller: Lea hentede hendes taske. Sammenhængen fastslår, at tasken tilhører naboen Eva, ikke Lea. Ved standardisering skrives: Lea hentede _____ taske.
Options: hendes, sin, sit
Question 10
I den uformelle sætning Vi lånte Søren sin trailer er Søren ejeren, mens vi er subjektet. I neutralt standardskriftsprog bliver det: Vi lånte _____.
Options: vores trailer, Sørens trailer, deres trailer
Question 11
En konstrueret dialektgengivelse lyder: Vi mødes foran æ røde hus. Den skal omskrives til neutralt standardskriftsprog med samme bestemthed: Vi mødes foran _____.
Options: den røde hus, det røde huset, det røde hus
Question 12
En udgiver vil bevare en fortællers regionale stemme i en dialektgengivelse. Ejerforholdene er afklaret, og formerne følger et gentaget lokalt mønster. Udgiveren bør derfor _____.
Options: bevare de regionale træk i overensstemmelse med gengivelsens formål, erstatte alle subjekthenvisende ejestedord med hans eller hendes, rette alle regionale former, fordi de ikke kan udgøre et regelmæssigt system
Practice Regionale mønstre: analyse og standardisering with this interactive fill-in-the-blank exercise of 12 questions. Choose the option that correctly completes each sentence, then submit to check your answers and get detailed feedback on every choice.
Practicing grammar in real sentences — rather than memorising rules in isolation — is one of the most effective ways to make a structure stick. You can retry as many times as you like to build accuracy and confidence using Regionale mønstre: analyse og standardisering in everyday Danish.
Looking for more practice? See all exercises for this lesson.