Ældre forbindelsesord og stedord: thi, hvo og hvilken
Skeln mellem thi, hvo og relativt hvilken i ældre og moderne dansk, og forstå ordenes betydning, ordstilling og stilværdi i formelle og litterære tekster.
Thi, hvo og visse anvendelser af hvilken kan give en tekst et ældre, højtideligt eller embedspræget udtryk. Men ordene har ikke samme status: thi og hvo er tydeligt stilmarkerede, mens hvilken også indgår i helt almindeligt nutidsdansk. Målet er at skelne mellem disse anvendelser og bevare både betydning og stil ved læsning og omskrivning.
Tre former med forskellig status
Et ord er ikke nødvendigvis forældet, blot fordi det forekommer i en gammel tekst. Det afgørende er også dets grammatiske funktion og den sammenhæng, det bruges i.
| Form og funktion | Betydning eller opgave | Typisk stilværdi i nutidsdansk |
|---|---|---|
| thi som forbindelsesord | Indleder en begrundelse, omtrent som for | Ældre, højtidelig eller bevidst litterær |
| hvo som spørgende stedord | Svarer til hvem | Arkaisk, eventuelt ironisk |
| hvo i en almen betingelse | Svarer til den, der eller enhver, der | Ordsprogsagtig eller højtidelig |
| hvilken som spørgende stedord | Udpeger blandt muligheder | Almindelig og neutral |
| hvilken som relativt stedord | Knytter en relativsætning til et foregående led | Varierer fra formel til tydeligt gammeldags |
Titlens ældre præg gælder ikke alle anvendelser af hvilken. Spørgsmålet »Hvilken bog læser du?« er helt neutralt nutidsdansk. I talesprog bruges dog ofte hvad for en/et/nogle: »Hvad for en bog læser du?«, »Hvad for et tog tager du?« og »Hvad for nogle bøger læser du?« Disse former er mere talesprogsprægede; spørgende hvilken er almindeligt i skriftsprog og kan også bruges i tale.
Thi begrunder med helsætningsordstilling
Thi indleder en begrundelse for det foregående udsagn. Ordet fungerer som et sideordnende forbindelsesord og efterfølges af helsætningsordstilling. Med subjektet først står et sætningsadverbial som ikke efter det finitte udsagnsord.
Ældre eller højtideligt: Hun måtte blive hjemme, thi hun havde ikke penge til rejsen.
Neutralt: Hun måtte blive hjemme, for hun havde ikke penge til rejsen.
Med en ledsætning: Hun måtte blive hjemme, fordi hun ikke havde penge til rejsen.
Omskrivningen til for bevarer her både begrundelsen og sætningsbygningen. Ved fordi skal ordstillingen ændres. Thi kan også begrunde en vurdering eller en opfordring; det behøver ikke betegne en fysisk årsag.
Vær varsom, thi vejen er glat.
Den glatte vej begrunder opfordringen til at være varsom.
I nutidig sagprosa vil thi som regel tiltrække opmærksomhed. I en litterær tekst kan netop denne afstand til dagligsproget være tilsigtet. Der sættes komma mellem de to helsætninger, som forbindes med thi.
Fast juridisk brug: I danske domme bruges stadig formularen »Thi kendes for ret:«, som indleder domskonklusionen. Her har thi en ældre, konkluderende betydning, omtrent derfor. Formularen følger altså ikke mønstret ovenfor, hvor thi indleder en begrundelse, og skal ikke omskrives mekanisk med for.
Hvo spørger eller udtrykker en almen regel
Hvo er en ældre stedordsform med personbetydning. Den forekommer blandt andet i spørgsmål, hvor nutidsdansk normalt bruger hvem.
Arkaiserende spørgsmål: Hvo kan vide, hvad morgendagen bringer?
Neutral omskrivning: Hvem kan vide, hvad morgendagen bringer?
I ordsprog og almene udsagn kan hvo derimod indlede en fri relativsætning: Der står ikke et navneord foran, som stedordet viser tilbage til. Hele forbindelsen betegner en person, der opfylder en bestemt betingelse.
Ordsprog: Hvo intet vover, intet vinder.
Neutral omskrivning: Den, der ikke vover noget, vinder heller ikke noget.
Her betyder hvo ikke et spørgende hvem, men omtrent enhver, der. Ordsproget har desuden en fast, ældre ordstilling. Det er derfor ikke en produktiv skabelon for almindelige nutidige sætninger.
Udskift ikke mekanisk hvo med hvem i ordsproget. »Hvem intet vover, intet vinder« er ikke en neutral moderne omskrivning. Omskriv hele konstruktionen med den, der eller enhver, der.
Ældre litteratur og salmesprog: Man kan også møde hvo som helst, der svarer til nutidens hvem som helst, og hvo der, der i almene udsagn svarer til den, der eller enhver, der. Konstruerede eksempler viser forskellen: »Det kan hvo som helst sige« → »Det kan hvem som helst sige«; »Hvo der søger trøst, skal finde den« → »Den, der søger trøst, skal finde den«. Hvo er således ikke begrænset til ét ordsprog, men forbindelserne har stadig et tydeligt ældre præg.
Quick check
Try one question now.
Check your answer when you are ready. No sign-in needed.
Hvilken som relativt stedord
Relativt hvilken bøjes efter det led, det viser tilbage til: hvilken ved fælleskøn, hvilket ved intetkøn og hvilke ved flertal. Denne brug skal holdes adskilt fra den almindelige spørgende brug.
| Henvisning | Stilmarkeret relativ konstruktion | Mere neutral omskrivning |
|---|---|---|
| En plan | Hun fremlagde en plan, hvilken udvalget straks forkastede. | Hun fremlagde en plan, som udvalget straks forkastede. |
| Et forslag | Hun fremlagde et forslag, hvilket udvalget straks forkastede. | Hun fremlagde et forslag, som udvalget straks forkastede. |
| Flere planer | Hun fremlagde flere planer, hvilke udvalget straks forkastede. | Hun fremlagde flere planer, som udvalget straks forkastede. |
De tre konstruktioner med hvilken, hvilket og hvilke virker tunge eller gammeldags i almindelig nutidig prosa. Efter en forholdsordsforbindelse er denne type stedord derimod stadig naturlig i formelt skriftsprog.
Formelt: De beskrev de vilkår, under hvilke arbejdet skulle udføres.
Mindre formelt: De beskrev de vilkår, som arbejdet skulle udføres under.
En anden formel konstruktion gentager eller sammenfatter et tidligere led med et navneord: »Fristen blev forlænget, hvilken ændring ansøgerne straks fik besked om.« Her følger hvilken fælleskønnet i ændring, ikke intetkønnet i besked eller nogen egenskab ved hele den foregående sætning. Konstruktionen kan give teksten et embedspræget udtryk.
Komma og udeladelse: En løs relativsætning tilføjer en oplysning uden at afgrænse, hvem eller hvad der menes. Der står altid komma foran en sådan sætning med hvilken, hvilket eller hvilke, også når man ellers skriver uden startkomma. Det gælder også sætningshenvisende hvilket i afsnit 5. Reglen gælder den løse relativsætning, ikke automatisk enhver brug af ordene.
Relativt hvilken, hvilket og hvilke kan ikke blot udelades. Som kan derimod udelades i en bestemmende relativsætning, når det ikke er subjekt: »Den plan, som udvalget forkastede, var dyr« → »Den plan, udvalget forkastede, var dyr« (her med startkomma). Når som er subjekt, skal det blive stående: »Den plan, som vandt tilslutning, var billig«. I tabellens omskrivninger skal som også bevares, hvis relativsætningen fortsat skal læses som en løs tilføjelse.
Hvilket kan vise tilbage til en hel sætning
Hvilket kan også henvise til et helt udsagn. Denne anvendelse er almindelig i nutidigt skriftsprog og er ikke i sig selv arkaisk.
Toget var aflyst, hvilket betød, at vi måtte tage bussen.
Hvilket viser tilbage til, at toget var aflyst — ikke til selve toget.
Når henvisningen gælder hele udsagnet, bruges hvilket, uanset køn og tal på navneordene i udsagnet: »Busserne var aflyst, hvilket skabte problemer.«
Prøv at omskrive med og det: »Busserne var aflyst, og det skabte problemer.« Hvis det sammenfatter hele situationen, er det et godt tegn på sætningshenvisning. Stedordet skal da ikke bøjes til hvilke efter busserne.
Vælg form efter funktion og virkning
Ved læsning eller redigering kan du bruge denne rækkefølge:
- Bestem funktionen: Er der tale om en begrundelse, et spørgsmål, en almen regel eller en relativ henvisning?
- Undersøg henvisningen: Viser hvilken tilbage til et navneord, eller sammenfatter hvilket et helt udsagn?
- Vurder stilen: Skal teksten lyde neutral, formel, højtidelig eller bevidst gammeldags?
- Omskriv hele konstruktionen: Kontrollér især ordstillingen ved fordi og betydningen af hvo.
Thi kan ofte erstattes med for. Hvo kræver et valg mellem hvem og den, der. Hvilken skal vurderes i sin konkrete konstruktion: Ordet alene gør ikke en tekst gammeldags.
You reached the end
You reached the endNow make it stick.
Save your progress, or start the exercises. Practice with detailed feedback after you submit, or save your progress and come back.
Was this lesson helpful?
Vocabulary in this lesson
15 words, ready to study.
Play a word to hear it, then mark it as known — or save it to study later.
Save any of these 15 words and review them later.
Ældre og formelle forbindelsesord og stedord
15 wordsLast updated October 12, 2026