Direkte og indirekte tale: tid og sted skifter.

Når du gengiver, hvad en anden har sagt, kan tidspunktet, stedet og personerne være ændret. Derfor skal du vælge udsagnsordenes tid, tids- og stedsudtryk samt stedord ud fra den nye situation. På dansk sker ændringerne ikke automatisk.

1.Fra citat til gengivelse

Direkte tale viser personens egne ord. Indirekte tale gengiver indholdet som en del af din egen sætning, ofte med at.

I gengivelsen bliver jeg til hun, fordi det nu er en anden, der fortæller om Sara. Udtrykket i dag kan blive stående, fordi begge udsagn handler om samme dag.

Du skal især holde øje med:

• Person: Hvem taler, og hvem omtales?
• Tid: Hvornår blev ordene sagt, og hvornår gengives de?
• Sted: Hvor blev ordene sagt, og hvor gengives de?

2.Udsagnsordenes tid afhænger af perspektivet

Når indledningen står i nutid, beholder man normalt tiden fra det oprindelige udsagn: »Jeg er træt« bliver til Hun siger, at hun er træt.

Efter et udsagnsord i datid, fx sagde eller fortalte, er det almindeligt at flytte tiden tilbage. Det kaldes tempusforskydning. Tabellen viser typiske muligheder, ikke obligatoriske udskiftninger.

Direkte tale	Indirekte tale med tilbageblik	Forhold til det oprindelige taletidspunkt
»Jeg er træt.«	Hun sagde, at hun var træt.	Tilstanden gjaldt, da hun talte.
»Jeg har sendt brevet.«	Hun sagde, at hun havde sendt brevet.	Brevet var allerede sendt.
»Jeg sendte brevet den 3. maj.«	Hun sagde, at hun havde sendt brevet den 3. maj.	Handlingen lå før hendes udsagn.
»Jeg vil ringe senere.«	Hun sagde, at hun ville ringe senere.	Opkaldet lå efter hendes udsagn.
»Jeg skal arbejde senere.«	Hun sagde, at hun skulle arbejde senere.	Arbejdet var planlagt eller pålagt, da hun talte.
»Jeg kan hjælpe.«	Hun sagde, at hun kunne hjælpe.	Muligheden gjaldt, da hun talte.
»Jeg må gå nu.«	Hun sagde, at hun måtte gå på det tidspunkt.	Tilladelsen eller nødvendigheden gjaldt, da hun talte.

En opfordring kan gengives med bede nogen (om) at eller med sige, at og skulle:

Datid i gengivelsen betyder ikke nødvendigvis, at forholdet er ophørt. Hun sagde, at hun boede i Aarhus fortæller ikke i sig selv, om hun stadig bor der.

Sammenlign:

• Maja sagde, at hun var syg. Fokus er på hendes tilstand, da hun talte.
• Maja sagde, at hun er syg. Sygdommen fremstilles som aktuel også nu.

3.Tidsudtryk skal pege på den rigtige dag

Ord som i dag, i morgen og i går får deres betydning fra det tidspunkt, hvor nogen taler. Når du gengiver ordene senere, skal du sikre, at udtrykket stadig peger på den rigtige dag.

Oprindeligt udtryk	Mulig gengivelse fra et senere tidspunkt
nu	på det tidspunkt, dengang
i dag	den dag
i går	dagen før
i morgen	dagen efter
næste uge	ugen efter
sidste uge	ugen før

Alle tre gengivelser peger på tirsdag. Den indirekte tale fortæller, hvad Emil sagde eller planlagde, ikke om han faktisk afleverede opgaven.

4.Sted og personer følger den nye situation

Her betyder det sted, hvor den talende befinder sig. Hvis gengivelsen sker et andet sted, kan her blive til der eller til en præcis stedsangivelse.

Det er altså ikke nødvendigt at ændre her, hvis stedet stadig er det samme. Der fungerer kun godt, hvis modtageren ved, hvilket sted du mener.

Stedord ændres efter deres betydning, ikke efter en fast tabel. Jeg bliver fx ikke altid til han eller hun:

• Du gengiver Saras ord: Sara sagde, at hun var klar.
• Du gengiver dine egne ord: Jeg sagde, at jeg var klar.

Ejestedord følger også personerne og sætningens opbygning: Saras »Jeg har glemt min taske« kan gengives som Sara sagde, at hun havde glemt sin taske. Tasken tilhører Sara, som er grundled i ledsætningen.

5.Indirekte tale har ledsætningens ordstilling

I indirekte tale står indholdet ofte i en ledsætning. Derfor kommer ikke normalt før det udsagnsord, der står i nutid eller datid.

I de to første eksempler kan kom gengive en planlagt handling efter det oprindelige taletidspunkt. Formen viser dog ikke i sig selv, om handlingen var fremtidig eller allerede fandt sted; det afgøres af sammenhængen. Ville komme gør her fremtidsperspektivet tydeligere. I andre sammenhænge kan ville også udtrykke vilje, så sammenhængen er stadig vigtig.

Brug om ved ja/nej-spørgsmål, og behold spørgeordet ved spørgsmål med fx hvor eller hvornår. Den indirekte spørgesætning har ikke direkte spørgsmålsordstilling.

Når spørgeordet selv er grundled, indsætter du der efter det i det indirekte spørgsmål. I »Hvem kommer?« spørges der til den person, der udfører handlingen, så hvem er grundled:

6.Tjek betydningen før formen

Når du omskriver direkte tale, kan du følge denne rækkefølge:

1. Find ud af, hvem stedordene henviser til.
2. Sammenlign det oprindelige tidspunkt og sted med gengivelsens.
3. Vælg udsagnsordets tid: Gengiver du et tidligere perspektiv, eller fremhæver du noget aktuelt?
4. Tilpas tids- og stedsudtryk, så de stadig henviser til det samme.
5. Kontroller ledsætningens ordstilling.

Bevar indholdet, ikke nødvendigvis de samme ord. En ændring fra i morgen til tirsdag kan være mere præcis end en mekanisk ændring til dagen efter.