Historisk nutid i fortællinger (B2)

Historisk nutid bruges til at fortælle om fortidige begivenheder, som om de sker foran os. Du lærer at skabe nærvær med nutid og at skifte tydeligt mellem datid og nutid, så læseren stadig kan følge fortællingens tidsforløb.

Fortid fortalt i nutid

Ved historisk nutid står udsagnsordet i nutid, men handlingen hører til fortiden. Det fremgår af en tidsangivelse eller af den sammenhæng, fortællingen indgår i.

Datid: I går stod jeg ved busstoppestedet. Pludselig kom en gammel ven hen til mig.

Historisk nutid: I går står jeg ved busstoppestedet. Pludselig kommer en gammel ven hen til mig.

Begge versioner fortæller om i går. Datid gengiver begivenhederne med afstand, mens historisk nutid giver indtryk af, at vi oplever scenen sammen med fortælleren. Forskellen ligger i fortællestilen, ikke i tidspunktet.

I går kan godt stå sammen med nutid, når du bruger historisk nutid. Tidsangivelsen placerer begivenheden i fortiden, selv om udsagnsordet står i nutid.

Gør tidsrammen tydelig

Historisk nutid har ingen særlig bøjningsform. Du bruger de almindelige nutidsformer, men etablerer en fortidig ramme.

Fortidig ramme	Udsagnsord i nutid	Eksempel
I går	sidder	I går sidder jeg i toget, da min telefon ringer.
Sidste sommer	møder	Sidste sommer møder vi en dansk familie på en campingplads i Italien.
I 1849	får	I 1849 får Danmark sin første grundlov.

Du behøver ikke gentage tidsangivelsen i hver sætning. Når rammen er klar, kan flere sætninger i nutid fortsætte den samme fortidige scene.

Førnutid kan følge med, når noget allerede er sket på det tidspunkt, scenen viser:

I går kommer han ind og opdager, at nogen har åbnet vinduet.

Har åbnet viser en handling før hans ankomst med et resultat, der er relevant i scenen. Førnutiden knytter sig her til fortællingens nutid, selv om hele forløbet ligger i fortiden.

Ord som så, pludselig og lige i det øjeblik kan føre handlingen videre. De gør dog ikke alene en fortælling fortidig; det kræver en tydelig sammenhæng.

Skift fra baggrund til scene

En fortælling kan begynde i datid og skifte til historisk nutid, når noget særligt sker. Skiftet kan fremhæve en overraskelse eller gøre en central scene mere levende.

Det var sent, og jeg var alene på kontoret. Jeg sad og læste en rapport. Pludselig går lyset ud. Jeg rejser mig og finder min telefon. Så hører jeg nogen ude på gangen.

Datiden giver baggrunden. Ved pludselig går lyset ud flyttes opmærksomheden ind i scenen, og de næste handlinger fortælles i nutid.

Du kan også vende tilbage til datid, eksempelvis når du afslutter scenen og opsummerer det videre forløb:

Jeg åbner døren, og der står min kollega med en lommelygte.

Resten af aftenen arbejdede vi i mødelokalet, hvor der stadig var lys.

Et nyt afsnit og en formulering som resten af aftenen kan hjælpe med at markere overgangen.

Tidligere hændelser og replikker

Historisk nutid betyder ikke, at alle udsagnsord skal stå i nutid. Tidligere hændelser kan udtrykkes med førnutid, når de ses fra scenens nutid, eller med datid, når fortælleren ser tilbage på en afsluttet handling.

Førnutid: I går står jeg foran min hoveddør og leder efter nøglen. Jeg har lagt den på køkkenbordet og kan ikke komme ind.

Datid: I går står jeg foran min hoveddør og leder efter nøglen. Jeg lagde den på køkkenbordet, før jeg gik hjemmefra.

Står og leder viser scenen. Har lagt forbinder den tidligere handling med problemet i scenen. Lagde og gik fortæller i stedet om det afsluttede forløb før scenen. Førdatid kan også forekomme som en blanding med fortællingens datidsperspektiv, men er ikke standardvalget alene, fordi handlingen ligger før scenen.

Nutid i en direkte replik er derimod ikke i sig selv historisk nutid:

Hun sagde: »Jeg er træt.«

Her står fortællingen i datid. Er gengiver, hvad hun sagde om sin tilstand på det tidspunkt.

Ved indirekte tale gengiver fortælleren indholdet uden at citere replikken direkte. Når tilstanden gælder samtidig med udsagnet, følger tiden normalt fortællingens perspektiv:

Historisk nutid: I går taler jeg med Anna. Hun siger, at hun er træt.

Datidsfortælling: I går talte jeg med Anna. Hun sagde, at hun var træt.

I den første version gælder trætheden i scenens nutid. I den anden er både udsagnet og tilstanden set fra et datidsperspektiv. Var betyder her ikke, at hun var træt før samtalen. Tidsforskydningen er ikke obligatorisk i alle sammenhænge: Hun sagde, at hun er træt kan bruges, hvis fortælleren fremstiller trætheden som stadig aktuel.

Vælg stil efter formålet

Historisk nutid forekommer i flere slags fortællinger:

Mundtlige anekdoter: Fortælleren gør en personlig oplevelse levende. Eksempel: »I går står jeg i kø, og så vender manden foran mig sig om. Det er min gamle lærer!«
Litterære fortællinger: Læseren kommer tæt på handlingen. Eksempel: »Den novemberaften i 1923 åbner hun brevet. Hænderne ryster, mens hun læser den første linje.«
Historiske fremstillinger: Fortidige begivenheder præsenteres som led i et forløb, ofte med årstal. Eksempel på en kort tidslinje: »1849: Danmark får sin første grundlov. 1915: Kvinder får stemmeret til Rigsdagen.«

Formen er altså ikke kun talesprog. I en neutral beskrivelse af et afsluttet forløb er datid dog ofte det enkleste valg.

Undgå tilfældige tidsskift i en sammenhængende scene:

Uroligt skift: I går går jeg ind i butikken. Jeg købte mælk og går hjem igen.

Sammenhængende historisk nutid: I går går jeg ind i butikken. Jeg køber mælk og går hjem igen.

Den første version er ikke nødvendigvis ugrammatisk, men uden en tydelig grund til skiftene virker fortællingen usammenhængende.

Tjek din fortælling

Gør det klart, at begivenhederne foregår i fortiden.
Brug nutid, når du vil fortælle en scene med nærvær.
Hold et tydeligt tidsmæssigt perspektiv gennem scenen; skift tid, når der er en grund til det.
Skeln mellem scenens handlinger, tidligere hændelser og direkte replikker.

Historisk nutid ændrer måden, vi oplever fortællingen på – ikke hvornår begivenhederne fandt sted.

1.Fortid fortalt i nutid

2.Gør tidsrammen tydelig

3.Skift fra baggrund til scene

4.Tidligere hændelser og replikker

5.Vælg stil efter formålet

6.Tjek din fortælling

Now make it stick.