Hvem, hvis og hvilken
Lær at bruge hvem om personer, hvis om ejerskab og hvilken, hvilket og hvilke om valg. Se forskellen på direkte spørgsmål og spørgsmål i en ledsætning.
Brug hvem, hvis og hvilken, når du spørger om personer, ejerskab eller valg. Ordene kan både stå i direkte spørgsmål og i spørgsmål inde i en anden sætning, fx Jeg ved ikke, hvem der kommer.
Person, ejer eller valg?
Vælg spørgeord efter det, du gerne vil vide:
| Du spørger om … | Spørgeord | Eksempel |
|---|---|---|
| en person | hvem | Hvem har ringet? |
| hvem noget tilhører | hvis | Hvis jakke er det? |
| et valg eller en bestemt slags | hvilken, hvilket, hvilke | Hvilken jakke vil du købe? |
Hvem bruges normalt uden et navneord bagefter. Hvis og hvilken kan stå foran et navneord: hvis jakke, hvilken jakke.
Der ligger en telefon på bordet.
- Hvem har glemt en telefon? — Det har Sara.
- Hvis telefon er det? — Det er Saras.
- Hvilken telefon er Saras? — Den med det blå cover.
Hvem spørger om personer
Hvem har samme form, uanset om personen gør noget eller er den, handlingen retter sig mod. Svaret kan være én person eller flere personer.
- Hvem hjælper dig? — Min nabo hjælper mig.
- Hvem hjælper du? — Jeg hjælper min nabo.
- Hvem kommer til festen? — Maja og Emil kommer.
I det første spørgsmål er hvem grundled: Det er den person, der hjælper. I det andet er du grundled: Det er dig, der hjælper en anden.
Ved en forbindelse med et forholdsord står forholdsordet ofte sidst i almindeligt sprog:
Hvem taler du med?
Hvem er gaven til?
Med hvem taler du? er også korrekt, men virker mere formelt.
Hvis spørger om ejerskab
Hvis betyder her hvem tilhører det? Formen ændrer sig ikke efter navneordets køn eller tal.
| Navneord | Spørgsmål |
|---|---|
| en taske | Hvis taske er det? |
| et ur | Hvis ur er det? |
| flere nøgler | Hvis nøgler er det? |
Navneordet står i ubestemt form uden en, et eller de foran: hvis taske, ikke hvis tasken.
Når tingen allerede er nævnt, kan hvis også stå alene: Der ligger en jakke her. Hvis er det?
Du kan også sige Hvis er den? Her henviser den til en jakke og følger navneordets køn. Om et ur kan du sige Hvis er det?
Skeln mellem personen og ejeren:
- Hvem er det? — Det er min nabo.
- Hvis er det? — Det er min nabos.
I det sidste spørgsmål taler vi om noget, som tilhører naboen.
Ordet hvis kan også indlede en betingelse, som i Hvis det regner, bliver vi hjemme. Her spørger det ikke om ejerskab.
Quick check
Try one question now.
Check your answer when you are ready. No sign-in needed.
Hvilken bøjes efter navneordet
Brug hvilken, hvilket eller hvilke, når du spørger, hvilken person eller ting der er tale om. Du kan spørge om et konkret valg eller om en type, også uden at mulighederne er nævnt på forhånd.
| Navneordets form | Spørgeord | Eksempel |
|---|---|---|
| fælleskøn: en | hvilken | Hvilken bus skal vi tage? |
| intetkøn: et | hvilket | Hvilket tog skal vi tage? |
| flertal | hvilke | Hvilke bøger læser du? |
Navneordet står i ubestemt form: hvilket tog, ikke hvilket toget.
I talesprog er hvad for en, hvad for et og hvad for nogle almindelige alternativer. Hvilken, hvilket og hvilke er neutrale og bruges både i tale og på skrift.
- Hvad for en bus skal vi tage?
- Hvad for et tog skal vi tage?
- Hvad for nogle bøger læser du?
Hvem skal vi spørge? — Spørgsmålet søger en person.
Hvilken lærer skal vi spørge? — Spørgsmålet søger en bestemt lærer.
Hvilken musik kan du lide? — Spørgsmålet handler om en type musik.
Når navneordet er kendt, kan du udelade det. Spørgeordet beholder sin form:
- Vi kan tage en af de to busser. Hvilken tager vi?
- Jeg vil købe et af de to ure. Hvilket synes du bedst om?
- Her er bøgerne. Hvilke vil du låne?
Med af kan du spørge om nogen eller noget i en bestemt gruppe:
- Hvem af jer har nøglen? — Du spørger efter en person i gruppen.
- Hvilken af bussene kører til centrum? — Du spørger efter én bus blandt flere.
I hvilken af bussene står hvilken i ental, fordi du spørger efter én bus. Bussene står i bestemt flertal efter af, fordi det er den gruppe, du vælger fra.
Spørgsmål inde i en sætning
Et spørgsmål kan stå som en ledsætning efter fx Jeg ved ikke eller Kan du fortælle mig. Her bruges ledsætningens ordstilling.
Når der er et andet grundled end spørgeordet, står grundleddet før udsagnsordet:
| Direkte spørgsmål | Spørgsmål i en ledsætning |
|---|---|
| Hvem inviterer du? | Jeg ved ikke, hvem du inviterer. |
| Hvis cykel låner du? | Kan du fortælle mig, hvis cykel du låner? |
| Hvilket tog tager hun? | Jeg ved ikke, hvilket tog hun tager. |
Når spørgeordet eller hele spørgeleddet er grundled, bruger man ofte der i ledsætningen:
- Hvem kommer? → Jeg ved ikke, hvem der kommer.
- Hvis telefon ringer? → Jeg ved ikke, hvis telefon der ringer.
- Hvilken bus kører til centrum? → Jeg ved ikke, hvilken bus der kører til centrum.
Et sætningsadverbial som ikke står i disse ledsætninger efter grundleddet eller der, men før det bøjede udsagnsord:
- Jeg ved ikke, hvem der ikke kommer.
- Jeg ved ikke, hvilket tog hun ikke kan nå.
I det første eksempel står ikke mellem der og kommer. I det andet står ikke mellem hun og kan.
Find den, der gør noget. I hvem du inviterer er du grundled, så du skal ikke indsætte der. I hvem der kommer spørger du efter selve grundleddet.
Tjek dit valg
- Spørger du efter en person? Brug hvem.
- Spørger du, hvem noget tilhører? Brug hvis.
- Spørger du om et valg eller en type? Brug hvilken, hvilket eller hvilke efter navneordets køn og tal.
- Står spørgsmålet inde i en anden sætning? Kontrollér ordstillingen: hvem du inviterer, men hvem der kommer.
You reached the end
You reached the endNow make it stick.
Save your progress, or start the exercises. Practice with detailed feedback after you submit, or save your progress and come back.
Was this lesson helpful?
Vocabulary in this lesson
8 words, ready to study.
Play a word to hear it, then mark it as known — or save it to study later.
Save any of these 8 words and review them later.
Hvem, hvis og hvilken
8 wordsLast updated October 12, 2026