Komma mellem sætninger: med og uden startkomma.

På dansk kan du skrive med eller uden startkomma. Her lærer du forskellen og de kommaer, du skal sætte i begge systemer. Du øver især komma mellem helsætninger og efter ledsætninger.

1.Find sætningerne

En helsætning kan stå alene: Vi bliver hjemme. En ledsætning er en del af en større sætning: fordi det regner.

En ledsætning begynder ofte med at, fordi, hvis, når, som eller der. Den kan stå først, sidst eller inde i en større sætning.

Spørgende ledsætninger kan begynde med om, hvad eller hvor: Jeg ved ikke, om han kommer. / Hun spørger, hvad vi laver. / Ved du, hvor han bor? Også her vælger du, om du vil bruge startkomma.

Du kan ofte bruge ikke til at se forskellen:

Sætningstype	Placering af ikke	Eksempel
Helsætning	Efter det bøjede udsagnsord	Vi kommer ikke.
Ledsætning	Før det bøjede udsagnsord	fordi vi ikke kommer

Det bøjede udsagnsord er fx kommer, er eller har.

2.Startkomma er et valg

Et startkomma står foran en ledsætning. Du vælger selv, om du vil bruge startkomma, men du skal følge samme system gennem hele teksten. Der er dog altid komma omkring parentetiske relativsætninger, som giver en ekstra oplysning; se nedenfor.

Uden startkomma	Med startkomma
Jeg tror at hun kommer.	Jeg tror**, at** hun kommer.
Vi bliver hjemme fordi det regner.	Vi bliver hjemme**, fordi** det regner.
Kender du den mand der står ved døren?	Kender du den mand**, der** står ved døren?
Jeg ved ikke om han kommer.	Jeg ved ikke**, om** han kommer.

Betydningen er den samme i begge kolonner.

2.1Ekstra oplysning eller afgrænsning?

En parentetisk (ikke-afgrænsende) relativsætning giver en ekstra oplysning om en person eller ting, som allerede er identificeret. Den skal stå mellem kommaer i begge systemer:

Min søster, der bor i Odense, er læge.

Her ved læseren allerede, hvilken søster der er tale om. Der bor i Odense giver blot en ekstra oplysning.

En afgrænsende relativsætning viser derimod, hvilken person eller ting du mener:

• Uden startkomma: Den bog jeg lånte i går, er spændende.
• Med startkomma: Den bog, jeg lånte i går, er spændende.

Her fortæller jeg lånte i går, hvilken bog du mener. Kommaet foran denne ledsætning afhænger af dit valg af startkomma.

3.Sæt slutkomma efter ledsætningen

Når en ledsætning slutter, og den større sætning fortsætter, skal du normalt sætte slutkomma. Det gælder både med og uden startkomma.

I eksemplet med bogen slutter ledsætningen jeg lånte i går efter går, ikke efter lånte. I eksemplet med manden viser der står ved døren, hvilken mand du mener. Ledsætningen slutter efter døren, så slutkommaet står dér i begge systemer.

Hvis ledsætningen står til sidst, afslutter du med fx punktum — ikke med et ekstra komma:

• Uden startkomma: Jeg går hjem når mødet slutter.
• Med startkomma: Jeg går hjem, når mødet slutter.

4.Komma mellem helsætninger

Sæt komma mellem helsætninger, der forbindes med fx og, men, eller eller for. Dette komma afhænger ikke af dit valg af startkomma.

Sammenlign:

Struktur	Eksempel
To helsætninger med hvert sit grundled	Sara laver mad**, og hun** vasker op.
Ét fælles grundled til to udsagnsord	Sara laver mad og vasker op.

I den sidste sætning er Sara grundled for både laver og vasker. Derfor skal der ikke komma foran og her.

5.Undgå komma efter enkelte signalord

Du kan ikke sætte komma korrekt ved kun at lede efter bestemte ord. Se på hele sætningen.

Sæt heller ikke komma efter en kort indledning uden en ledsætning:

• Efter frokost går vi en tur.
• Når vi har spist frokost, går vi en tur.

Kun det sidste eksempel har en ledsætning, som kræver slutkomma.

6.Tjek dine kommaer

1. Find grundled og bøjede udsagnsord.
2. Sæt komma mellem helsætninger, der er forbundet med fx og eller men.
3. Find ledsætningerne, og sæt slutkomma, når den større sætning fortsætter.
4. Vælg med eller uden startkomma, og brug valget konsekvent.

Husk: Startkomma er valgfrit, men parentetiske relativsætninger skal stå i komma i begge systemer. Komma mellem helsætninger og slutkomma efter ledsætninger følger heller ikke valget af startkomma.