Valg af hjælpeverbum: har eller er i førnutid.

I førnutid afhænger valget mellem har og er både af udsagnsordet og af dets betydning i sætningen. Her arbejder du med forskellen mellem aktivitet og overgang, med bevægelsesverber og med verber, der bruges med eller uden genstandsled.

1.To hjælpeverber med forskellige mønstre

Førnutid dannes med har eller er og udsagnsordets korte tillægsform: har arbejdet, er ankommet. Har er det almindeligste hjælpeverbum. Er bruges især ved visse verber, der udtrykker bevægelse eller overgang til en ny tilstand.

Betydning eller brug	Typisk hjælpeverbum	Eksempel
Aktivitet eller tilstand	har	Hun har arbejdet hjemme.
Handling med genstandsled	har	Hun har flyttet bordet.
Bevægelse med fokus på afgang eller ankomst	er ved mange bevægelsesverber	Hun er rejst til Norge.
Overgang til en ny tilstand	er ved mange overgangsverber	Han er vågnet.

Tabellen viser mønstre, ikke en regel, der kan anvendes på alle verber. Du skal også kende det enkelte udsagnsords normale hjælpeverbum.

2.Har ved aktiviteter og tilstande

Brug normalt har, når du fortæller om en aktivitet, en erfaring eller en tilstand uden en overgang til noget nyt.

Bemærk især har været. Selv om være beskriver en tilstand, danner det førnutid med har, ikke med er.

Varighed kan gøre aktivitetsbetydningen tydelig, men et tidsudtryk bestemmer ikke alene hjælpeverbet. Sammenlign Hun har sovet i otte timer med Hun er ankommet for en time siden: Valget følger verbets brug, ikke blot oplysningen om tid.

3.Bevægelse: aktivitet eller ændret sted?

Flere bevægelsesverber kan bruges med begge hjælpeverber. Valget ændrer, hvad sætningen fremhæver.

Aktivitet eller erfaring med har	Bevægelse eller resultat med er
Hun har rejst meget i Asien.	Hun er rejst til Japan.
Vi har kørt hele natten.	Vi er kørt hjem.
Han har gået rundt i byen i flere timer.	Han er gået hjem.
Hun har løbet i en halv time.	Hun er løbet hen til stationen.

Med har betragter man bevægelsen som noget, personen har foretaget sig. Med er fremhæver man typisk en afgang, en bevægelse til et andet sted eller det nye sted som resultat.

Ikke alle bevægelsesverber skifter frit mellem hjælpeverberne. I almindelig brug siger man er kommet, er ankommet og er forsvundet. Omvendt hedder det har bevæget sig, selv om der er tale om bevægelse.

4.Overgang til en ny tilstand

Er bruges ved mange verber, hvor grundleddet kommer i en ny tilstand. Sammenlign en tilstand eller aktivitet med selve overgangen:

Tilstand eller aktivitet	Overgang
Barnet har sovet.	Barnet er faldet i søvn.
Han har været syg.	Han er blevet syg.
Hun har levet længe.	Hun er død.

Andre almindelige eksempler er er vågnet, er vokset og er steget:

Det sidste eksempel viser, at gentagelse ikke i sig selv kræver har. Vågne udtrykker stadig en overgang fra søvn til vågen tilstand.

Lær også faste forbindelser som er sket: Der er sket en fejl. Betydningen hjælper dig med valget, men kan ikke erstatte kendskab til verbets brug.

5.Med eller uden genstandsled

Et genstandsled betegner her den person eller ting, handlingen retter sig mod. Når et verbum har genstandsled, bruges normalt har. Nogle verber kan også bruges uden genstandsled om en bevægelse eller forandring hos selve grundleddet; her kan hjælpeverbet være er.

Med genstandsled	Uden genstandsled
Vi har flyttet sofaen.	Vi er flyttet til Odense.
Hun har kørt bilen ind i garagen.	Hun er kørt på arbejde.
Solen har smeltet sneen.	Sneen er smeltet.

I Solen har smeltet sneen er sneen genstandsled. I Sneen er smeltet er sneen grundled og det, der har ændret tilstand.

6.En praktisk rækkefølge

Når du er i tvivl, kan du bruge denne rækkefølge:

1. Se på det enkelte verbum. Har det et fast, almindeligt mønster som har været eller er kommet?
2. Find et eventuelt genstandsled. Ved en aktiv handling med genstandsled er har normalt valget.
3. Undersøg betydningen. Ved verber, der tillader begge dele, fremhæver har typisk aktiviteten, mens er fremhæver bevægelsen eller overgangen.
4. Læs hele sammenhængen. Varighed, gentagelse og mål hjælper med fortolkningen, men bestemmer ikke alene hjælpeverbet.

Husk kontrasten: Hun har kørt hele natten fortæller om aktiviteten. Hun er kørt hjem fortæller om bevægelsen. Det afgørende er verbets brug i den konkrete sætning.