Modalverber som afstand, forbehold og kritik.

Med modalverber kan du markere afstand til en oplysning, tage forbehold for din egen vurdering eller kritisere en handling uden at formulere kritikken direkte. Virkningen afhænger ikke kun af verbet, men også af sammenhængen, småordene og betoningen.

1.Tre måder at placere sig på

På dette niveau er spørgsmålet ikke blot, hvad modalverbet betyder, men også, hvilket ansvar den talende tager for udsagnet, og hvordan modtageren forventes at forstå det.

Funktion	Eksempel	Hvad signaleres?
Afstand til en oplysning	Direktøren skulle have kendt til fejlen.	Oplysningen gengives uden at blive bekræftet som et faktum.
Forbehold for en vurdering	Det kunne tyde på, at kontrollen har svigtet.	Vurderingen fremlægges som en mulig fortolkning.
Kritik af en handling	I kunne i det mindste have orienteret os.	Den talende mener, at en rimelig forventning ikke er blevet opfyldt.

Den samme form kan have flere funktioner. Kunne kan både åbne for en forsigtig overvejelse og indlede en tydelig bebrejdelse.

2.Afstand uden nødvendigvis at udtrykke tvivl

Når skal eller skulle gengiver oplysninger fra andre, adskilles oplysningens kilde fra den, der fremsætter sætningen. Det giver mulighed for at omtale noget uden selv at stå inde for, at det er korrekt.

Skal bruges blandt andet i journalistisk gengivelse af oplysninger. Skulle kan i sådanne sammenhænge gøre forbeholdet mere mærkbart. Forskellen er dog ikke en fast skala, hvor det ene verbum altid udtrykker større sikkerhed end det andet.

Kildeangivelse og kontekst er vigtige, fordi skulle have også kan handle om en plan eller en pligt, som ikke blev opfyldt:

• Gengivet oplysning: Ifølge avisen skulle ministeren have læst notatet før mødet.
• Uopfyldt pligt: Ministeren skulle have læst notatet før mødet, men lod det ligge.

Konstruktionen alene afgør altså ikke læsningen.

3.Forbehold, der giver plads til andre vurderinger

I faglige drøftelser kan kunne gøre en fortolkning mindre kategorisk. Den talende foreslår en analyse frem for at præsentere den som endeligt fastslået.

Med man kunne indvende bliver indvendingen mindre personligt konfronterende end med jeg er uenig. Indvendingen kan stadig være alvorlig; forbeholdet gælder måden, den fremsættes på, ikke nødvendigvis dens faglige vægt.

Ville kan tilsvarende fremstille en vurdering som talerens valg af formulering:

Jeg ville kalde resultatet usikkert snarere end mislykket.

Her handler ville ikke om fortid. Formuleringen præsenterer en vurdering med en vis tilbageholdenhed, uden at der behøver at stå en udtrykkelig betingelse.

4.Kritik forklædt som mulighed eller forventning

Kritik kan udtrykkes ved at nævne, hvad modtageren havde mulighed for at gøre, eller hvad vedkommende burde have gjort. Handlingen bliver dermed holdt op mod en uudtalt norm.

Den første sætning kan fungere som en konstatering af en mulighed eller som kritik. I den beskrevne situation er kritik en nærliggende læsning. I det mindste gør bebrejdelsen tydeligere: En besked fremstilles som det mindste, man med rimelighed kunne forvente. Burde henviser mere direkte til en norm for passende adfærd.

Også en nutidig mulighed kan bruges som en kritisk opfordring:

Du kunne jo begynde med at læse vejledningen.

Sætningen kan være et hjælpsomt forslag, men kan også virke nedladende, især hvis jo fremstiller løsningen som indlysende.

5.Skepsis og skærpet kritik

I spørgsmål kan skulle udfordre en påstand i stedet for at gengive den neutralt.

Ytring	Nærliggende læsning i sammenhængen
Han skulle være ekspert på området.	Jeg gengiver, hvad andre siger.
Og han skulle være ekspert?	Hans adfærd får mig til at tvivle på påstanden.
Hvorfor skulle jeg tro på det?	Jeg kan ikke se nogen overbevisende grund.

Spørgsmålet kan være oprigtigt, men i en konflikt kan det fungere retorisk: Den talende forventer ikke nødvendigvis et svar, men markerer sin skepsis.

Andre modalverber kan skærpe kritikken:

• Det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale for jeres fejl. Her udtrykkes en protest mod rimeligheden, ikke blot tvivl om et faktum.
• I må da kunne give os et klart svar. Her fremstilles modtagerens evne til at svare som noget, man med rimelighed kan forvente. Ytringen kan lægge pres på modtageren.

Småord som da og jo kan aktivere en forventning om enighed. De har dog ikke én fast virkning: Sammenhæng og betoning afgør, om tonen bliver støttende, insisterende eller irriteret.

6.Vælg form efter dit formål

1. Gengiver du en andens oplysning? Brug en tydelig kildeangivelse; skal eller skulle kan markere, at du ikke selv bekræfter den.
2. Fremsætter du en foreløbig vurdering? Overvej kunne tyde på, kunne skyldes eller jeg ville kalde.
3. Udtrykker du en bebrejdelse? Kunne have fremhæver en overset mulighed, mens burde have fremhæver en norm.
4. Udfordrer du en påstand eller en behandling? Et spørgsmål med skulle kan udtrykke skepsis; det kan ikke være rigtigt kan markere protest.

Læs til sidst ytringen som helhed: Modalverbet bidrager til holdningen, men kilde, situation, småord og betoning bestemmer, hvordan den bliver opfattet.