Nægtende spørgsmål og retoriske spørgsmål.

Nægtende og retoriske spørgsmål bruges ikke kun til at søge oplysninger. De kan også udtrykke en forventning, udfordre en påstand eller fungere som kritik og opfordring. Fortolkningen afhænger af sammenhængen, trykket og tonen – ikke alene af ordet ikke.

1.To forskellige egenskaber

Et nægtende spørgsmål indeholder en nægtelse, fx ikke. Et retorisk spørgsmål fungerer først og fremmest som en indirekte påstand eller vurdering: Taleren lægger op til, at svaret er indlysende, snarere end at bede om ny viden.

De to egenskaber kan optræde sammen, men behøver ikke at gøre det.

Spørgsmål	Mulig funktion i sammenhængen
Har du ikke fået beskeden?	Et reelt spørgsmål, fordi taleren er usikker på, om beskeden er nået frem.
Er det ikke åbenlyst urimeligt?	Et retorisk spørgsmål, der lægger op til tilslutning: Det er åbenlyst urimeligt.
Hvem ønsker at blive snydt?	Et retorisk spørgsmål uden nægtelse: Ingen ønsker at blive snydt.

2.Nægtelse viser ofte en forventning

Med Kommer du ikke med? viser taleren ofte, at vedkommende havde forventet, at den anden ville komme med. Spørgsmålet kan udtrykke overraskelse over tegn på det modsatte. Det kan også fungere som en invitation eller en opfordring.

Forventningen er dog ikke altid positiv. Taleren kan også undersøge, om noget faktisk ikke er sket:

Systemet viser ingen kvittering. Har kunden ikke betalt endnu?

Her kan taleren være ved at kontrollere en mistanke om manglende betaling. Nægtelsen angiver derfor ikke i sig selv, hvilket svar taleren forventer.

3.Småord og tryk styrer fortolkningen

Ord som da, vel og mon kan gøre talerens holdning tydeligere. De giver dog ikke spørgsmålet én fast betydning i alle sammenhænge.

Form	Typisk virkning
Har hun da ikke fået besked?	Overraskelse eller en slutning ud fra noget, der netop er blevet sagt.
Har du ikke nok at lave?	Kan være et reelt spørgsmål eller en kritisk hentydning til, at modtageren bør lave noget andet.
Du har vel ikke slettet filen?	Søger bekræftelse; ofte håber taleren, at filen ikke er slettet.
Mon hun ikke kommer alligevel?	En forsigtig formodning om, at hun kommer.

Du har vel ikke slettet filen? har fremsættende ordstilling, men bruges spørgende. Den form forekommer især i samtale og dialog.

Trykket kan ændre, hvad taleren stiller spørgsmål ved:

• Har DU ikke fået besked? – Fokus er på dig i modsætning til andre.
• Har du ikke fået BESKED? – Fokus er på, om du er blevet informeret.

4.Retoriske spørgsmål fremsætter noget indirekte

Et retorisk spørgsmål lader modtageren udlede en påstand. Det kan gøre argumentationen engagerende, men også få talerens vurdering til at fremstå som noget, alle burde være enige om.

Disse fortolkninger er knyttet til situationen. I en konkret arbejdsfordeling kan det sidste spørgsmål faktisk efterspørge navnet på en anden ansvarlig.

Et retorisk spørgsmål kan godt få et svar. Modtageren kan afvise den underforståede påstand: Der er faktisk en god grund til at opgive løsningen: Den er for dyr.

5.Høflighed, kritik og pres

Et nægtende spørgsmål kan gøre en opfordring mindre direkte:

Vil du ikke sende mig rapporten?

Det er ofte en venlig anmodning, ikke en undersøgelse af manglende vilje. Men formen garanterer ikke høflighed. Kan du ikke snart sende den rapport? kan udtrykke utålmodighed, især når snart fremhæves.

Retoriske spørgsmål kan være mere konfronterende end en direkte påstand:

• Er det ikke dit ansvar? kan placere skyld og presse modtageren til at acceptere den.
• Hvem tror du, du er? fungerer typisk som en bebrejdelse, ikke som et spørgsmål om identitet.
• Kunne vi ikke undersøge sagen først? kan åbne for et fælles forslag frem for at uddele kritik.

6.Aflæs hensigten, og svar præcist

Brug denne rækkefølge, når du fortolker spørgsmålet:

1. Undersøg, om taleren mangler oplysninger eller allerede signalerer et standpunkt.
2. Se efter en tidligere aftale, en forventning eller tegn på overraskelse.
3. Læg mærke til småord, tryk og relationen mellem de talende.
4. Overvej, om spørgsmålet reelt fungerer som en invitation, opfordring eller kritik.

Ved nægtende spørgsmål kan en hel sætning gøre svaret tydeligt: Jo, jeg kommer med eller Nej, jeg kommer ikke med. Ved et retorisk spørgsmål kan det være mere relevant at svare på den underforståede påstand end blot at give et kort svar.

Husk: Nægtelse er et træk ved formuleringen; retorisk brug er et træk ved funktionen. Sammenhængen afgør, hvordan de spiller sammen.