Nægtelse som underdrivelse: ikke så lidt og ikke uvæsentligt.

Med ikke så lidt og ikke uvæsentligt kan man fremhæve noget ved tilsyneladende at nedtone det. Udtrykkene kan fungere som retorisk forstærkning, men også som forsigtige vurderinger. Fortolkningen afhænger af sammenhængen: En nægtet lav grad er ikke automatisk en påstand om en meget høj grad.

1.Underdrivelsens retoriske virkning

Når man bekræfter noget ved at nægte dets modsætning, taler man om litote. I stedet for direkte at kalde et bidrag betydeligt kan man sige, at det ikke er uvæsentligt. Formen er tilbageholdende, mens budskabet kan være ganske eftertrykkeligt.

Der er forskel på det, formuleringen direkte siger, og det, modtageren udleder:

• Det direkte udsagn: Betegnelsen uvæsentligt afvises.
• Den mulige underforståede vurdering: Bidraget har betydelig vægt.
• Den retoriske virkning: Afsenderen fremstår behersket, saglig eller bevidst underspillet.

2.Ikke så lidt: en lav grad afvises

Ikke så lidt bruges ofte som en fast underdrivende vending med betydningen ganske meget eller en hel del. Den kan angå mængde, omfang eller graden af en reaktion.

Anvendelse	Eksempel	Nærliggende fortolkning
Mængde foran et substantiv	Det krævede ikke så lidt tålmodighed.	Det krævede en hel del tålmodighed.
Omfang efter et verbum	Hun har bidraget ikke så lidt til projektet.	Hun har bidraget ganske meget.
Grad foran et tillægsord	Vi blev ikke så lidt overraskede.	Vi blev temmelig overraskede.

Vendingen kan give udsagnet et fortællende eller let litterært præg. Den forekommer også i tale, især når afsenderen vil understrege noget med et underspillet udtryk.

3.Ikke uvæsentligt: betydning uden fuld tilslutning

Ikke uvæsentligt afviser, at noget er uden nævneværdig betydning. Udtrykket er almindeligt i saglige og argumenterende sammenhænge, hvor afsenderen vil tilkende et forhold vægt uden nødvendigvis at kalde det centralt eller afgørende.

Formen afhænger af, hvad der beskrives. Nægtelsen ændrer ikke tillægsordets bøjning:

Sammenhæng	Form
Fælleskøn	en ikke uvæsentlig forskel
Intetkøn	et ikke uvæsentligt bidrag
Flertal	nogle ikke uvæsentlige ændringer
Vurdering af et sætningsindhold	Det er ikke uvæsentligt, at alle har underskrevet.

I den sidste konstruktion vurderes betydningen af hele det forhold, som at-sætningen udtrykker.

4.Konteksten bestemmer styrken

De to vendinger har ikke helt samme fortolkningsmæssige udgangspunkt. Ikke så lidt forstås ofte umiddelbart som ganske meget. Ikke uvæsentligt lader i højere grad spørgsmålet om den præcise betydning stå åbent.

Se især efter tre signaler:

1. Den foregående beskrivelse: Har teksten allerede vist et stort omfang eller en afgørende virkning? Så bliver underdrivelsen ofte forstærkende.
2. Den efterfølgende begrænsning: Tilføjelser som men ikke afgørende fastholder en moderat vurdering.
3. Fremførelsen: I tale kan tryk, pauser og tonefald fremhæve modsætningen mellem den afdæmpede formulering og situationens alvor.

Litote er ikke nødvendigvis ironi. Afsenderen kan oprigtigt mene, at noget er vigtigt, og blot vælge en tilbageholdende måde at udtrykke det på. En ironisk læsning kræver yderligere støtte i situationen eller tonefaldet.

5.Undgå mekaniske omskrivninger

Tilsvarende kan en omskrivning af ikke så lidt til meget bevare hovedindholdet, men fjerne den underspillede stil:

»Det kostede ikke så lidt besvær at få tilladelsen.«

»Det kostede meget besvær at få tilladelsen.«

Den første formulering inviterer modtageren til selv at udlede omfanget. Den anden udtrykker vurderingen direkte. Valget handler derfor både om betydning og om afsenderens fremtoning.

6.En praktisk fortolkningsnøgle

• Læs normalt ikke så lidt som en hel del, men kontrollér, om der afvises en konkret sammenligning.
• Læs ikke uvæsentligt som en afvisning af manglende betydning; udled ikke automatisk afgørende.
• Skeln mellem det sagte og den styrke, sammenhængen antyder.
• Bevar formuleringen, når den beherskede eller forsigtige tone er vigtig; vælg en direkte vurdering, når graden skal stå tydeligt.

Underdrivelsens særlige virkning ligger netop i afstanden mellem en tilbageholdende formulering og den betydning, modtageren kan slutte sig til.