Navneform med og uden at.

Navneform kan stå både med og uden at: Jeg prøver at sove, men jeg kan sove. Her lærer du at vælge formen efter forskellige verber og forholdsord og at skelne mellem navneform og en ledsætning med at.

1.Se på ordene før navneformen

Navneform er den form, du finder i ordbogen, fx spise, gå og være. Formen ændrer sig ikke, når sætningens tid ændrer sig:

Det første verbum viser tiden. Navneformen komme er den samme. Om du skal bruge at, afhænger især af det verbum eller udtryk, navneformen hører til.

2.Uden at efter modalverber

Efter modalverber som kunne, skulle, ville, måtte og burde står navneformen uden at. Modalverber udtrykker fx mulighed, ønske eller pligt.

Modalverbum i nutid	Eksempel uden at
kan	Jeg kan svømme.
skal	Vi skal møde klokken otte.
vil	Hun vil købe en ny cykel.
må	Du må låne min computer.
bør	Han bør gå tidligere i seng.

Reglen gælder også, når der står et ord mellem modalverbet og navneformen:

• Jeg kan ikke komme i morgen.
• Du skal altid låse døren.
• Vi vil gerne hjælpe.

2.1Andre mønstre uden at

Også efter gide og turde bruger du navneform uden at:

• Jeg gider ikke gå.
• Hun tør ikke springe.

Ved lade, se og høre kan du bruge mønstret verbum + objekt + navneform uden at. Objektet angiver, hvem der udfører handlingen i navneformen:

• Lad mig hjælpe.
• Jeg så ham komme.
• Vi hørte hende synge.

I Jeg så ham komme er ham objekt for så, og det er ham, der kommer.

3.Med at efter mange andre verber

Efter mange almindelige verber bruger du at foran navneformen. Lær gerne verbet sammen med dets mønster.

Mønster	Eksempel
prøve at	Jeg prøver at forstå opgaven.
håbe at	Vi håber at finde en lejlighed.
love at	Hun lover at ringe i aften.
vælge at	Han vælger at blive hjemme.
pleje at	Jeg plejer at tage bussen.

Du kan ikke vælge alene ud fra betydningen. Vil og håber kan begge handle om noget, du ønsker, men mønstrene er forskellige:

3.1Sidde, stå og gå med og

I forbindelser som sidde og læse, stå og vente og gå og tænke bruger du og. I nutid og datid bøjer du begge verber:

Nutid	Datid
Jeg sidder og læser.	Jeg sad og læste.
Hun står og venter.	Hun stod og ventede.
Han går og tænker på ferien.	Han gik og tænkte på ferien.

Sammenlign Jeg prøver at læse med Jeg sidder og læser. Efter prøver at står navneformen læse; i sidder og læser står begge verber i nutid.

4.Med at efter forholdsord

Når en navneform følger efter et forholdsord som til, for, med eller uden, bruger du at.

Udtryk	Eksempel
have lyst til at	Jeg har lyst til at gå en tur.
være glad for at	Hun er glad for at arbejde her.
begynde med at	Vi begynder med at læse teksten.
uden at	Han gik uden at sige farvel.

Behold både forholdsordet og at: Jeg har lyst til at spise, ikke jeg har lyst til spise.

4.1For at om formål

For at + navneform kan fortælle, hvad formålet med en handling er. Det svarer på spørgsmålet: Hvad gør du det for?

Sammenlign med Jeg prøver at spare penge. Her hører at spare til mønstret prøve at og fortæller, hvad jeg prøver. I sætningen om bussen skal du beholde for at, hvis du vil udtrykke formålet; at alene kan ikke erstatte det.

5.Flere verber og to slags at

En sætning kan indeholde flere navneformer. Se på forbindelsen mellem verberne ét trin ad gangen.

Når to navneformer er forbundet med og, behøver du normalt ikke gentage at:

• Hun prøver at læse og skrive hver dag.
• Hun prøver at læse og at skrive hver dag.

Begge sætninger er korrekte. Efter et modalverbum står begge navneformer uden at: Hun kan læse og skrive.

At kan også indlede en ledsætning. Her er det ikke et navneformsmærke:

Navneform med at	Ledsætning med at
Jeg håber at komme i morgen.	Jeg håber, at hun kommer i morgen.

I ledsætningen har verbet sit eget grundled, hun, og står i nutid, kommer. Efter navneformsmærket står der navneform: komme.

6.En kort huskeliste

1. Find det verbum eller udtryk, navneformen hører til.
2. Efter kan, skal, vil, må og bør: brug navneform uden at.
3. Ved mønstre som prøve at og have lyst til at: behold at.
4. Ved flere verber: tjek hver forbindelse, fx vil prøve at komme.