Navneformens underforståede grundled.

En navneform har ofte ikke noget udtrykt grundled. Alligevel forstår vi, hvem der udfører handlingen eller befinder sig i den beskrevne tilstand. Det underforståede grundled kan afhænge af udsagnsordet, et andet sætningsled eller sammenhængen. Det er især vigtigt, når du fortolker komplekse sætninger og skriver præcist.

1.Hvem gælder navneformen for?

I sætningen Anna håber at vinde er Anna grundled for håber. Anna er også den, der skal vinde, selv om navneformen at vinde ikke har sit eget udtrykte grundled.

Man kan undersøge forbindelsen ved at omskrive til en sætning med et personbøjet udsagnsord:

Forbindelsen mellem et udtrykt led og navneformens underforståede grundled kaldes ofte kontrol. Det led, der bestemmer fortolkningen, er det kontrollerende led. Det er ikke nødvendigvis det nærmeste navneord.

2.Udsagnsordet bestemmer forbindelsen

Ved grundledskontrol er hovedsætningens grundled også navneformens underforståede grundled. Ved genstandsledskontrol er det hovedsætningens genstandsled.

Konstruktion	Eksempel	Underforstået grundled
håbe at	Sara håber at få jobbet.	Sara
forsøge at	Malik forsøger at åbne døren.	Malik
love nogen at	Sara lover Malik at ringe.	Sara
bede nogen om at	Sara beder Malik om at ringe.	Malik
overtale nogen til at	Sara overtaler Malik til at deltage.	Malik

Kontrasten mellem love og bede er særlig nyttig. Begge kan optræde med en person efter udsagnsordet, men de giver ikke den samme forbindelse til navneformen.

3.Når grundleddet er generelt eller kontekstbestemt

Ikke alle navneformer har et bestemt kontrollerende led i sætningen. Det underforståede grundled kan være man, en relevant gruppe eller en person, som allerede er kendt fra sammenhængen.

• At afbryde andre er uhøfligt. → En generel vurdering af, hvad man gør.
• Det er vigtigt at gemme kvitteringen. → Den relevante person skal gemme den, typisk den, der har købt noget.
• For nye medarbejdere kan det være svært at finde rundt. → De nye medarbejdere er dem, der skal finde rundt.

Et formelt det betegner ikke den, der udfører navneformens handling. I Det er vigtigt at gemme kvitteringen er det altså ikke den, der gemmer noget.

Sammenhængen kan gøre fortolkningen mere specifik:

4.Formålsled og løsere tilknytning

Navneformsled med for at, uden at og ved at knytter sig ofte til hovedsætningens grundled. De kan udtrykke henholdsvis formål, en udeblevet ledsagende handling og en fremgangsmåde.

Ved formålsled kan sammenhængen dog også pege på en anden deltager:

Jeg sendte Lea på biblioteket for at hente bogen.

Her er den nærliggende fortolkning, at Lea skal hente bogen, selv om jeg er hovedsætningens grundled. Forbindelsen er derfor ikke altid rent mekanisk.

Hvis flere personer kan være det underforståede grundled, bør du gøre hensigten tydelig:

• Jeg sendte Lea på biblioteket, så hun kunne hente bogen.
• Jeg sendte Lea væk, så jeg selv kunne arbejde i ro.

5.Passiv og grundled, der ikke handler

Et grammatisk grundled er ikke altid den, der udfører handlingen. Det gælder både hovedsætningen og navneformsleddet.

Emil blev bedt om at lukke døren.

Emil er grundled i den passive hovedsætning og underforstået grundled for lukke. Han modtager opfordringen, men udfører den ønskede handling.

Emil håber at blive valgt.

Emil er også her navneformens underforståede grundled. Men at blive valgt er passiv: Emil er den, andre vælger, ikke den, der vælger. Spørg derfor ikke kun »Hvem handler?«, men også »Hvem gælder navneformen for?«

Andre konstruktioner kræver en anden analyse:

Eksempel	Fortolkning
Bogen er let at læse.	Nogen læser bogen. Bogen svarer til genstandsleddet for læse, ikke grundleddet.
Emil ser ud til at være træt.	Emil er træt. Ser ud til angiver, hvordan situationen vurderes.

I det sidste eksempel taler man ofte om hævning snarere end kontrol: Emil hører betydningsmæssigt til være træt, men står som grundled i hovedsætningen. Konstruktionen kræver ikke en person, der vil eller forsøger noget: Det ser ud til at regne er også muligt.

6.En sikker fremgangsmåde

1. Find navneformen, og undersøg, hvem eller hvad den gælder for.
2. Se på hele konstruktionen: lover nogen at og beder nogen om at giver forskellige forbindelser.
3. Undersøg, om navneformen er passiv. Det underforståede grundled kan være den, handlingen rammer.
4. Hvis intet bestemt led styrer fortolkningen, så brug sammenhængen: Er der tale om man, en bestemt person eller en gruppe?
5. Omskriv med et udtrykt grundled, hvis flere fortolkninger er mulige.

Navneformens underforståede grundled findes gennem konstruktion og betydning — ikke blot gennem ordenes rækkefølge.