Nominalisering: fra handling til begreb.

Nominalisering gør en handling til noget, vi kan omtale som et begreb: Kommunen omlægger trafikken bliver til kommunens omlægning af trafikken. Valget påvirker både tekstens fokus, dens præcision og synligheden af dem, der handler.

1.Fra udsagn til begreb

Ved nominalisering udtrykkes indholdet i et udsagn gennem et navneord eller en navneordsforbindelse. Handlingen kan dermed fungere som fx grundled eller genstandsled i en ny sætning.

I den første version er kommunen udgangspunktet. I den anden står omlægningen i centrum. Vi kan nu beskrive den som omfattende, diskutere omlægningens konsekvenser eller sammenligne den med andre omlægninger.

Nominalisering bruges især til at:

• samle et længere udsagn i en kortere betegnelse;
• gøre en handling til genstand for analyse eller vurdering;
• skabe sammenhæng ved at genoptage tidligere information;
• flytte fokus fra den handlende til en proces eller dens resultat.

2.Mere end en ændring af ordformen

Du kender allerede afledninger som undersøge → undersøgelse og vurdere → vurdering. På tekstniveau er det afgørende ikke kun, hvordan navneordet dannes, men hvordan resten af udsagnet følger med.

Udsagn	Nominalisering	Ændring i strukturen
Udvalget vurderer ansøgningen.	udvalgets vurdering af ansøgningen	Grundleddet bliver til en ejefaldsforbindelse; genstandsleddet får af.
Priserne stiger kraftigt.	den kraftige stigning i priserne	Biordet bliver til et tillægsord; priserne knyttes til navneordet med i.
Medarbejderne deltager i mødet.	medarbejdernes deltagelse i mødet	Forbindelsen med i bevares.
Ledelsen beslutter at udsætte mødet.	ledelsens beslutning om at udsætte mødet	Navneordet forbindes med navnemåden gennem om.

Forholdsordet afhænger af det enkelte navneord og betydningsforholdet. Af er derfor ikke en universel forbindelse mellem nominaliseringen og dens øvrige led.

Nominaliseringen har heller ikke udsagnsordets tidsbøjning. Forskellen mellem udvalget vurderede ansøgningen og udvalget vil vurdere ansøgningen fremgår ikke af udvalgets vurdering af ansøgningen alene. Tiden må fremgå af sammenhængen eller af udtryk som den tidligere vurdering og den kommende vurdering.

3.Hvem handler, og hvem berøres?

Når udsagnsordet bliver til et navneord, bliver deltagernes roller undertiden mindre tydelige. En ejefaldsforbindelse kan betegne både den handlende og den, handlingen er rettet mod.

Skal flere deltagere med, kan en hel sætning være mere præcis end en tæt navneordsforbindelse:

• Tæt og tungt: Myndighedernes kontrol af virksomhedernes håndtering af kundernes oplysninger blev skærpet.
• Mere udfoldet: Myndighederne skærpede kontrollen med, hvordan virksomhederne håndterer kundernes oplysninger.

Den udfoldede version bevarer den centrale information, men fordeler den over flere led. Den gør desuden myndighedernes aktive rolle tydeligere.

4.Proces, resultat og sammenhæng

Det samme navneord kan i forskellige sammenhænge betegne en proces eller et resultat. Det er ikke nødvendigvis endelsen, der afgør læsningen.

Eksempel	Betydning i sammenhængen
Oversættelsen af rapporten tog tre uger.	Arbejdet med at oversætte: processen.
Oversættelsen ligger på hjemmesiden.	Den færdige tekst: resultatet.

Hvis forskellen er vigtig, kan du præcisere med arbejdet med at oversætte rapporten eller den færdige oversættelse.

Nominalisering kan også skabe forbindelse mellem sætninger. Først præsenteres en handling; derefter genoptages den som et kendt begreb, ofte i bestemt form.

Her hjælper nominaliseringen læseren videre uden at gentage hele udsagnet. Men ordvalget kan også styre fortolkningen:

Ledelsen ændrede arbejdsplanen. Denne forbedring …

Betegnelsen forbedring tilføjer en positiv vurdering, som ikke ligger i ændrede. Hvis teksten skal være neutral, er denne ændring mere præcist.

5.Faglig præcision eller unødig afstand?

Nominalisering er almindelig i faglige, videnskabelige og administrative tekster. Den gør det muligt at arbejde med begreber som energiforbrug, risikovurdering og dataindsamling uden hver gang at forklare hele handlingen.

Problemet opstår, når mange nominaliseringer og indholdssvage udsagnsord gør teksten tung:

Den sidste version er kun passende, hvis det faktisk var styrelsen, der evaluerede. En omskrivning må ikke opfinde en aktør.

Et godt valg afhænger altså af tekstens formål. Evalueringen viste tre problemer er naturligt, når resultatet af evalueringen er emnet. Vi evaluerede ordningen er mere direkte, når teksten skal fortælle, hvad vi gjorde.

6.Tjek betydningen før formen

Brug denne rækkefølge, når du skriver eller omskriver:

1. Vælg fokus: Skal læseren følge en handling eller undersøge et begreb?
2. Bevar rollerne: Kan læseren se, hvem der handler, og hvem eller hvad der berøres?
3. Kontrollér betydningen: Er tid, usikkerhed og eventuel negation stadig tydelige?
4. Afklar læsningen: Betegner navneordet processen eller resultatet?
5. Læs for tyngde: Gør nominaliseringen teksten mere sammenhængende, eller ville et udsagnsord være klarere?

Nominalisering er nyttig, når den samler information uden at skjule det, læseren har brug for at vide.