Passiv med modalverber og førnutid.

Med passiv kan du sætte en handling i forbindelse med et krav, en mulighed eller en tilladelse: Ansøgningen skal behandles, kan behandles eller må behandles. Du kan også vise, at handlingen allerede har fundet sted, eller at den hidtil kun har været mulig. Her arbejder du med modalverber, passiv i førnutid og forskellen mellem de to.

1.Modalverbet giver handlingen betydning

Et modalverbum ændrer betydningen af den passive handling. I regler, aftaler og vejledninger er især skal, kan, må og bør almindelige.

Modalverbum	Typisk betydning i denne sammenhæng	Eksempel
skal	Krav eller aftale	Ansøgningen skal sendes inden fredag.
kan	Mulighed	Billetten kan ændres på nettet.
må	Tilladelse	Oplysningerne må deles med dit samtykke.
bør	Anbefaling	Aftalen bør læses grundigt.

Betydningen afhænger også af sammenhængen. Skal kan for eksempel gengive en oplysning, som taleren ikke selv bekræfter: Maleriet skal være blevet solgt for en million kroner. Det svarer her til: Efter sigende er maleriet blevet solgt for en million kroner.

2.To passive former efter modalverbet

Efter et modalverbum står hovedverbet i navnemåde uden at. Passiv kan dannes på to måder:

Konstruktion	Opbygning	Eksempel
S-passiv	modalverbum + passiv navnemåde	Fejlen kan rettes.
Blive-passiv	modalverbum + blive + kort tillægsform	Fejlen kan blive rettet.

S-passiv er meget almindelig efter modalverber, især når man beskriver krav, muligheder og anbefalinger. Blive-passiv kan fremhæve en mulig eller forventet hændelse. Formerne overlapper dog, så forskellen er ikke en fast regel.

3.Ikke ændrer krav og tilladelser

I en almindelig hovedsætning står ikke efter modalverbet og før resten af verballeddet:

• Dokumentet må ikke kopieres. Det er forbudt at kopiere det.
• Dokumentet kan ikke kopieres. Det er ikke muligt at kopiere det.
• Dokumentet bør ikke kopieres. Det anbefales at lade være.

Skal ikke kræver særlig opmærksomhed. Betydningen kan være, at noget ikke er nødvendigt, eller at taleren ønsker, at det ikke sker.

4.Førnutid viser, hvad der er sket

Blive-passiv i førnutid dannes med er blevet + kort tillægsform. Formen bruges om noget, der er sket før nu, ofte med betydning for situationen nu.

Aktiv førnutid	Passiv førnutid
Udvalget har godkendt planen.	Planen er blevet godkendt.
Teknikeren har rettet fejlen.	Fejlen er blevet rettet.
Nogen har sendt brevene.	Brevene er blevet sendt.

Er blevet er den samme form ved ental og flertal. I denne konstruktion ændres den korte tillægsform heller ikke: Brevet er blevet sendt og Brevene er blevet sendt.

Døren er malet kan beskrive dørens tilstand. Med Døren er blevet malet fremhæver du, at malerarbejdet har fundet sted.

5.Når modalverbet står i førnutid

Et modalverbum kan selv stå i førnutid. Så bruger du har og modalverbets korte tillægsform, for eksempel kunnet, skullet eller måttet, efterfulgt af passiv navnemåde.

Sammenlign især disse to konstruktioner:

Sætning	Hvad fortæller den?
Ansøgningen er blevet sendt digitalt.	Afsendelsen har fundet sted.
Ansøgningen har kunnet sendes digitalt siden mandag.	Digital afsendelse har været mulig siden mandag.

Den anden sætning fortæller ikke, om nogen faktisk har sendt ansøgningen. Førnutid gælder her muligheden, ikke en gennemført afsendelse.

6.Vælg konstruktionen efter budskabet

1. Vil du udtrykke et krav, en mulighed, en tilladelse eller en anbefaling? Vælg et passende modalverbum: skal sendes, kan sendes, må sendes, bør sendes.
2. Vil du fortælle, at handlingen har fundet sted? Brug er blevet sendt.
3. Vil du fortælle, at handlingen har været mulig? Brug har kunnet sendes.
4. Kontrollér formen: Efter modalverbet bruges navnemåde uden at; passiv i førnutid har er blevet + kort tillægsform.