Sætningskløvning: det er hende, der bestemmer.

Med sætningskløvning kan du fremhæve, hvem der gør noget, eller hvilken oplysning der er vigtigst: Det er hende, der bestemmer. Du kan også fremhæve en ting, et tidspunkt eller et sted og rette en andens opfattelse.

1.Fra neutral oplysning til fokus

En sætningskløvning deler en enkel sætning i to dele. Den fremhævede oplysning står efter det er eller det var. Resten står i en ledsætning.

Neutral sætning	Sætning med kløvning	Fokus
Hun bestemmer.	Det er hende, der bestemmer.	Personen
Jeg bestilte suppen.	Det var suppen, jeg bestilte.	Det bestilte
Vi mødtes i går.	Det var i går, vi mødtes.	Tidspunktet
Vi mødtes på stationen.	Det var på stationen, vi mødtes.	Stedet
Jeg blev hjemme derfor.	Det var derfor, at jeg blev hjemme.	Årsagen
Jeg kom for at hjælpe.	Det var for at hjælpe, at jeg kom.	Formålet

Du kan også fremhæve et tidspunkt med først: Det var først i går, at jeg hørte det. Her viser først, at jeg ikke hørte det før i går.

Ledsætningen præsenterer typisk noget, som allerede er kendt eller aktuelt i samtalen. Fokus giver den oplysning, der mangler, eller retter en tidligere oplysning.

Kløvningen kan altså besvare et åbent spørgsmål. Den behøver ikke udtrykke en direkte modsætning, men gør ofte netop det.

2.Sådan bygger du sætningen

Grundmønstret er:

Det + er/var + fremhævet led + ledsætning

1. Tag udgangspunkt i en almindelig sætning: Maja har sendt pakken.
2. Vælg den oplysning, du vil fremhæve: Maja.
3. Sæt oplysningen efter det er, og placer resten i en ledsætning: Det er Maja, der har sendt pakken.

Brug er, når du identificerer nogen eller noget i den aktuelle situation. Brug var, når identifikationen knyttes til en situation i fortiden.

Tiden i ledsætningen vælges efter betydningen. Derfor kan du godt kombinere er med en fortidig handling: Det er Maja, der sendte pakken i mandags.

Det ændres ikke, selv om det fremhævede led er flertal: Det er naboerne, der klager.

2.1Kløvning i spørgsmål

Kløvning er også meget almindelig i spørgsmål, især i tale. I et ja/nej-spørgsmål står er eller var foran det. I et hv-spørgsmål står spørgeordet først, efterfulgt af er det eller var det. Ledsætningen beholder sin ordstilling.

I Hvem er det, der har ringet? spørger hvem til grundleddet. I Hvad er det, du siger? spørger hvad til genstandsleddet, og du er ledsætningens grundled.

3.Vælg der, som, at eller ingen indleder

Valget afhænger af det fremhævede leds rolle i den oprindelige sætning.

Hvad fremhæves?	Almindeligt mønster	Eksempel
Grundled	der eller som + resten	Det er Maja, der ringer. / Det er Maja, som ringer.
Genstandsled	som eller ingen indleder	Det er Maja, som jeg besøger. / Det er Maja, jeg besøger.
Tidspunkt	at eller ingen indleder	Det var i går, at vi mødtes. / Det var i går, vi mødtes.
Sted	at eller ingen indleder	Det var på stationen, at vi mødtes. / Det var på stationen, vi mødtes.

Ved et genstandsled kan du for eksempel sige både Det er Maja, som jeg besøger og Det er Maja, jeg besøger. Formen uden indleder er ofte den letteste og mest naturlige i en samtale.

Når det fremhævede led er grundled, skal ledsætningen have en indleder: der eller som. Ved fremhævede biled som tid, sted, årsag og formål kan du bruge at eller undlade indlederen: Det var derfor, at jeg blev hjemme / Det var derfor, jeg blev hjemme.

4.Hende, ham og os efter det er

Når et personligt stedord står som det fremhævede led, bruger man normalt former som mig, dig, ham, hende, os, jer og dem. Det gælder også, når personen er grundled i den oprindelige sætning.

Uden kløvning	Med kløvning
Jeg bestemmer.	Det er mig, der bestemmer.
Hun har nøglen.	Det er hende, der har nøglen.
Vi betaler.	Det er os, der betaler.
De har ringet.	Det er dem, der har ringet.

Gentag ikke det fremhævede led inde i ledsætningen:

• ✓ Det er hende, der bestemmer.
• ✗ Det er hende, der hun bestemmer.

5.Ordstilling, nægtelse og komma

Den sidste del er en ledsætning. Sætningsadverbier som ikke og altid står derfor før det bøjede udsagnsord.

Placeringen af ikke kan ændre, hvad du afviser:

• Det er ikke Maja, der kommer. → Jeg afviser, at den person, der kommer, er Maja.
• Det er Maja, der ikke kommer. → Jeg identificerer Maja som den person, der bliver væk.

Eksemplerne her bruger startkomma foran ledsætningen. Du kan også skrive uden startkomma: Det er hende der bestemmer. Vælg ét kommasystem, og brug det konsekvent.

6.Brug kløvning, når fokus hjælper

Kløvning er almindelig både i tale og på skrift. Den er især nyttig, når du vil identificere, præcisere eller rette en oplysning. Hvis du blot fortæller, hvad der skete, er en almindelig sætning ofte lettere: Maja sendte pakken i mandags.

Du kan også bruge fokus til at forklare en årsag eller et formål og til at præcisere, hvor sent noget skete:

• Årsag: Bussen kørte ikke. Det var derfor, at jeg kom for sent. → Kløvningen fremhæver forklaringen på forsinkelsen.
• Formål: Det var for at hjælpe, at jeg kom. → Kløvningen fremhæver hensigten med besøget.
• Tid med først: Det var først i går, at jeg hørte det. → Kløvningen fremhæver, at jeg hørte det i går og ikke tidligere.