Talesprogets sætningsfragmenter og selvrettelser.

I en samtale bliver sætninger ofte til, mens vi taler. Derfor bruger vi sætningsfragmenter, afbryder os selv og retter det, vi netop har sagt. Her lærer du at skelne mellem forståelige udeladelser, ufærdige ytringer og selvrettelser, der ændrer eller præciserer budskabet.

1.Et fragment kan være en hel besked

Et sætningsfragment har ikke form som en fuld sætning, men kan alligevel fungere som en selvstændig ytring. Samtalepartneren finder resten af betydningen i spørgsmålet, situationen eller det foregående indlæg.

Svarene er ikke mangelfulde i deres sammenhæng. De giver netop den information, der efterspørges. Et fuldt svar som Vi skal mødes efter frokost er også muligt, men ofte unødvendigt.

Ved ellipse er noget udeladt, som kan forstås ud fra sammenhængen. Et fragment er dog ikke altid en forkortet udgave af én bestemt fuld sætning: Sikke en dag! udtrykker eksempelvis en reaktion, uden at vi behøver at rekonstruere en bestemt sætning.

2.Hvad gør fragmentet forståeligt?

Fragmenter kan hente deres betydning forskellige steder. Det afgørende er ikke længden, men om modtageren kan se forbindelsen.

Grundlag	Sammenhæng og fragment	Funktion
Et spørgsmål	Hvor bor hun? – I Aarhus.	Udfylder den efterspurgte oplysning
En synlig situation	Ved morgenbordet: Mere kaffe?	Fungerer som et tilbud
En foregående ytring	Hun har fået nyt arbejde. På hospitalet.	Tilføjer en oplysning
En fælles oplevelse	Efter en lang køretur: Endelig fremme!	Udtrykker en fælles reaktion

Fragmentets funktion afhænger også af tonefald og situation. Mere kaffe? kan være et tilbud, men også et spørgsmål om, hvorvidt der skal købes mere kaffe. Ordene alene afgør ikke betydningen.

3.Færdigt fragment eller afbrudt sætning?

Et kort svar kan være kommunikativt afsluttet. En længere ytring kan derimod blive opgivet undervejs. Forskellen høres blandt andet i tonefald, pauser og det, der følger efter.

I det andet eksempel færdiggør taleren ikke konstruktionen efter kunne. I stedet begynder en ny sætning. De to dele skal derfor ikke læses som én sammenhængende grammatisk konstruktion.

Taleren kan også tøve uden at opgive sætningen:

• Gentagelse: Jeg har, jeg har sendt den.
• Ordsøgning: Den ligger i … hvad hedder det … arkivet.
• Ny start: Hvis vi nu — jeg ringer lige til hende først.

Gentagelsen ændrer ikke nødvendigvis indholdet. Ordsøgningen kan ende med, at den oprindelige konstruktion fortsætter. Ved en ny start opgives den første formulering helt eller delvist.

4.Selvrettelser ændrer eller præciserer noget

Ved en selvrettelse ændrer taleren sin egen formulering. Rettelsen kan komme straks eller efter en reaktion fra samtalepartneren. Den kan rette en forkert oplysning, finde et mere præcist ord eller justere en vurdering.

Formål	Eksempel	Hvad ændres?
Rette en oplysning	Vi mødes torsdag — nej, fredag.	Fredag erstatter torsdag
Rette en bøjningsform	Det er et stor — et stort problem.	Taleren retter tillægsordets form
Præcisere	Hun arbejder i København — eller rettere på Frederiksberg.	Stedet angives mere præcist
Justere en vurdering	Det var umuligt — eller i hvert fald meget svært.	Den første vurdering nedtones

Den afbrudte form et stor viser her det, taleren retter; den er ikke en korrekt model for en færdig navneordsforbindelse.

En selvrettelse behøver ikke et særligt signalord:

I det sidste eksempel får den andens spørgsmål taleren til selv at rette navnet. Det er stadig taleren, der leverer rettelsen.

5.Rettelsesord er ikke entydige

Ord som nej, altså og eller kan hjælpe lytteren med at forstå en ændring, men de markerer ikke altid en selvrettelse.

• Nej kan afvise talerens egen formulering: Han kommer tirsdag — nej, onsdag. Det kan også blot være et svar: Kommer han tirsdag? – Nej.
• Altså kan indlede en præcisering: Vi mødes hos hende, altså hos Maria. Her behøver den første formulering ikke at være forkert.
• Eller kan tilbyde alternativer: Vi kan mødes tirsdag eller onsdag. Her er ingen af dagene nødvendigvis en rettelse.

Hvis du retter en vigtig oplysning, kan du gentage den relevante del: Jeg sagde tirsdag, men jeg mente onsdag. Det er især nyttigt ved navne, beløb og aftaler, hvor en kort rettelse let kan blive overhørt.

6.Brug formerne efter situationen

Fragmenter og selvrettelser er almindelige i spontan samtale, også mellem erfarne sprogbrugere. De er ikke i sig selv tegn på dårligt dansk. De viser ofte, hvordan taleren tilpasser sin formulering undervejs.

Et kort fragmentsvar kan dog virke kontant, hvis situationen kræver mere. Til spørgsmålet Hvornår får jeg svar? kan I morgen være tilstrækkeligt, mens Du får svar i morgen, når jeg har talt med min kollega også giver en forklaring. Forskellen handler om samtalens behov, ikke om at det korte svar er grammatisk forkert.

I forberedt tale er tydelige rettelser fortsat nyttige, men mange afbrud og nye starter kan gøre argumentationen svær at følge. I en gennemarbejdet skriftlig fremstilling vil man normalt fjerne utilsigtede afbrud og indarbejde rettelsen direkte.

Brug denne tjekliste:

1. Kan sammenhængen bære fragmentet? Udelad kun det, modtageren kan forstå.
2. Fortsætter du eller begynder du forfra? Gør en ny start tydelig med pause og formulering.
3. Retter du, præciserer du eller giver du alternativer? Vælg ord, der viser forskellen.
4. Er oplysningen vigtig? Gentag om nødvendigt den korrigerede besked som en fuld sætning.