Udeladelse af gentagne led i sideordning.

Ved sideordning kan gentagne led ofte udelades, så teksten bliver mindre tung, og kontraster træder tydeligere frem. Det kræver, at læseren sikkert kan genskabe det udeladte ud fra både sætningsbygningen og sammenhængen.

1.Gentagelse eller udeladelse?

Sideordnede led forbindes blandt andet med og, men og eller. Når de indeholder fælles materiale, behøver det ikke altid stå flere gange. Udeladelsen kaldes ellipse.

De to udeladelser virker forskelligt. I det første tilfælde fortsætter samme person med en ny handling. I det andet sættes to personer og to genstande over for hinanden. Her gør udeladelsen kontrasten mere koncentreret.

2.Hvilke led kan være fælles?

Tabellen viser nogle centrale mønstre. Kolonnen til højre angiver det materiale, der ikke gentages i det andet sideordnede led.

Mønster	Eksempel	Materiale, der ikke gentages
Fælles subjekt	Lea åbnede brevet og læste det.	Lea
Fælles subjekt og hjælpeverbum	Lea har læst brevet og besvaret spørgsmålene.	Lea har
Fælles subjekt, hjælpeverbum og nægtelse	Lea har ikke læst brevet eller besvaret spørgsmålene.	Lea har ikke
Udeladt verbal mellem kontrastled	Lea læste brevet, og Mikkel rapporten.	læste
Udeladt subjekt og hovedverbum	Lea kan komme, men vil ikke.	Lea; komme

I Lea har ikke læst brevet eller besvaret spørgsmålene har ikke rækkevidde over begge handlinger: Lea har hverken læst brevet eller besvaret spørgsmålene. Nægtelsen står kun én gang, men gælder også det andet led.

Det er altså ikke altid ét sammenhængende stykke, der udelades. I det sidste eksempel svarer andet led til Lea vil ikke komme. Modalverbet vil og nægtelsen ikke bliver stående, fordi de bærer den nye information.

3.Fælles subjekt kræver samme referent

Når subjektet ikke gentages, forstås det normalt som det samme i begge led. Det gælder også, når første sætning begynder med et andet led end subjektet.

Et nærliggende navneord bliver ikke automatisk subjekt for den næste handling:

Sekretæren ringede til formanden og aflyste mødet.

Den naturlige læsning er, at sekretæren både ringede og aflyste. Hvis formanden aflyste mødet, må det fremgå: Sekretæren ringede til formanden, og formanden aflyste mødet.

3.1Sideordnede ledsætninger

Også ledsætninger kan sideordnes. At kan gentages foran den anden ledsætning. Når subjektet er fælles, kan både at og subjektet udelades i andet led.

Gentaget at markerer tydeligt, at begge oplysninger er noget, hun sagde. Det er især nyttigt ved lange led eller risiko for tvetydighed; gentagelsen er ikke et generelt grammatisk krav. I dette eksempel anbefales og at hun ikke kom, hvis subjektet gentages, eller og ikke kom, hvis subjektet udelades. Når subjektet er fælles og udelades i andet led, står sætningsadverbialet stadig før det finitte verbal: og ikke kom, ikke og kom ikke, i den viste ledsætningsstruktur.

I relativsætninger afhænger muligheden for at udelade som også af dets funktion. Med fælles relativt subjekt kan man skrive en kollega, som bor i byen og ikke har bil eller gentage som: en kollega, som bor i byen, og som ikke har bil. Også her står ikke før det finitte verbal har.

Når som er objekt, kan det udelades, hvis ledsætningen har sit eget subjekt: en bog, som hun købte, og som jeg senere lånte kan forkortes til en bog, som hun købte, og jeg senere lånte. Den korte form er mulig, men mindre sikker, fordi andet led lettere kan læses som en ny hovedsætning. Kommaet står stadig ved grænsen mellem de sideordnede ledsætninger, men viser ikke i sig selv, at andet led også er en relativsætning. Gentag derfor helst som, hvis strukturen skal være umiddelbart klar.

Hvis andet led kræver som som subjekt og ikke kan dele det første leds subjekt, skal som stå: en bog, som hun købte, og som senere blev en bestseller. Her er hun subjekt for købte, mens det andet som henviser til bogen og er subjekt for blev. Det kan derfor ikke blot fjernes.

4.Udeladt verbal fremhæver kontraster

Når verbalet udelades i det andet led, bliver der normalt to tydelige kontrastled tilbage. De skal kunne forbindes med tilsvarende led i den første sætning. Denne type udeladelse forekommer normalt i sideordning med og, men eller eller.

Kontrastleddene behøver altså ikke være subjekt og objekt. Det afgørende er, at forbindelsen mellem dem er tydelig, og at det fælles verbal passer ind i begge dele.

Nægtelse kan også være den afgørende forskel:

Anna deltager, men Bo ikke.

Andet led betyder Bo deltager ikke. Udeladelsen fjerner gentagelsen, men bevarer modsætningen. Formen men Bo ikke er dog stærkt fortættet og virker mest hjemme i skriftlige sammenstillinger med tydelig kontrast. Mere almindelige alternativer er:

• Anna deltager, men ikke Bo. En naturlig, kort kontrast i både tale og skrift.
• Anna deltager, men det gør Bo ikke. En neutral og mere udfoldet formulering i både tale og skrift, særlig almindelig i samtale.

Denne fortætning er særlig nyttig i sammenligninger, oversigter og argumenterende tekst. Korte mønstre som jeg tager te, og du kaffe er også naturlige i samtale.

5.Grænser for en vellykket udeladelse

Det er ikke tilstrækkeligt, at læseren kan gætte meningen. Det fælles materiale skal passe grammatisk og betydningsmæssigt til begge led.

Vær også opmærksom på disse begrænsninger:

• Tidsforskelle: Hvis handlingerne kræver forskellige verbalformer, er det ofte klarere at skrive begge: Anna rejste i går, og Bo rejser i morgen.
• Skift i betydning: Samme ordform er ikke altid samme betydning. Hun tog toget og en beslutning virker påfaldende, fordi tage bruges forskelligt i de to forbindelser. I neutral prosa er Hun tog toget og traf en beslutning klarere.
• Stor afstand: Lange indskud gør det sværere at finde det fælles materiale. Gentag hellere subjektet eller verbalet, hvis læseren ellers skal lede efter det.

Gentagelse er derfor ikke i sig selv en stilfejl. Den kan tydeliggøre et skift, skabe rytme eller forhindre en forkert læsning.

6.Kontrol før du forkorter

1. Skriv den fulde betydning ud. Hvilke ord skulle stå i hvert led uden udeladelse?
2. Find det fælles materiale. Passer det til begge led med samme relevante betydning?
3. Bevar forskellene. Kontrastled, nægtelser og nødvendige præpositioner må ikke forsvinde.
4. Læs den korte version alene. Er den tilsigtede sammenhæng stadig umiddelbart forståelig?

Udelad det gentagne, men bevar det, der viser forskellen. Hvis udeladelsen gør strukturen uklar, er den fulde formulering bedre.