Abstrakte navneord med og uden artikel.

Abstrakte navneord betegner fx følelser, egenskaber, tilstande og idéer. Valget mellem ingen artikel, ubestemt artikel og bestemt form viser, om du fremstiller noget som et generelt begreb, en særlig form eller et afgrænset forhold. Valget afhænger også af det enkelte ord og den sammenhæng, det indgår i.

1.Tre måder at fremstille det abstrakte på

Det samme navneord kan ofte bruges på flere måder. Forskellen ligger ikke nødvendigvis i selve situationen, men i den måde, du beskriver den på.

Form	Typisk perspektiv	Eksempel
Uden artikel	En følelse eller tilstand uden tydelig afgrænsning	Hun følte glæde ved arbejdet.
Ubestemt artikel	En særlig form eller en nærmere karakteriseret oplevelse	Hun følte en stille glæde ved arbejdet.
Bestemt form	En identificerbar følelse eller tilstand	Glæden ved arbejdet forsvandt efter omorganiseringen.

I det første eksempel konstateres følelsen. I det andet får den en særlig karakter. I det tredje behandles glæden ved arbejdet som et bestemt forhold, som resten af sætningen siger noget om.

2.Uden artikel: begreb, egenskab og tilstand

Uden artikel præsenteres det abstrakte ofte uden at blive opdelt i enkelte tilfælde. Det gælder både generelle udsagn og konkrete situationer.

Det sidste eksempel handler om en konkret gruppes viden. Artikelløs form betyder altså ikke nødvendigvis, at udsagnet handler om noget universelt.

Et tillægsord eller en efterfølgende præcisering kræver heller ikke i sig selv artikel:

• stor tålmodighed: egenskaben beskrives nærmere;
• gensidig tillid: forholdet mellem parterne præciseres;
• viden om lokale forhold: vidensområdet afgrænses.

Det afgørende er, hvordan navneordet bruges i hele udtrykket, ikke blot om der står flere ord omkring det.

3.Ubestemt artikel: særlig form eller enkelt tilfælde

Med en eller et kan en abstrakt størrelse fremstilles som en særlig form, en oplevelse eller et enkelt tilfælde. Det gør ikke nødvendigvis navneordet frit tælleligt i alle andre sammenhænge.

Tillægsordet gør ofte denne brug naturlig, men det udløser ikke automatisk artiklen. Begge disse sætninger er mulige:

• Jeg har stor respekt for hendes arbejde.
• Jeg har en stor respekt for hendes arbejde.

Den første formulering fremstiller respekten mere direkte som en holdning. Den anden fremhæver den som en karakteriseret følelse. Betydningsforskellen er lille; den anden er ikke forkert eller nødvendigvis mere formel.

Nogle abstrakte navneord betegner derimod normalt tællelige enheder: en beslutning, to beslutninger, et løfte, flere løfter. At noget er abstrakt, er derfor ikke i sig selv en grund til at udelade artiklen.

4.Bestemt form: identificerbart forhold eller begreb

Bestemt form kan pege på en abstrakt størrelse, der er kendt fra sammenhængen eller afgrænset af en efterfølgende beskrivelse.

I den første tekst genoptages den allerede nævnte tillid. I den anden hjælper mellem de to parter med at identificere forholdet. Men en sådan præcisering kræver ikke altid bestemt form: Der skal være tillid mellem de to parter er også naturligt.

Bestemt form kan desuden bruges om et begreb som helhed, især i almene, filosofiske eller retoriske udsagn:

• Kærlighed kræver mod.
• Kærligheden overvinder alt.

Den sidste sætning behandler kærligheden som en samlet kraft. Den behøver ikke handle om et bestemt pars kærlighed. Artikelløs form er derfor ikke den eneste mulighed i generelle udsagn.

Dansk bruger ofte bestemt form om almene begreber som livet, døden, naturen, samfundet og tiden. Her udpeger formen ikke nødvendigvis et enkelt, tidligere nævnt forhold:

• Livet er kort.
• Døden er uundgåelig.
• Naturen er fuld af overraskelser.
• Samfundet forandrer sig.
• Tiden læger alle sår.

Med et foranstillet tillægsord får du fx den gensidige tillid og det svage håb. Artikelvalget følger stadig den betydning, udtrykket har i sammenhængen.

Ejestedord og genitiv kan også bestemme abstrakte navneord: hendes tålmodighed og landets frihed. Efter et foranstillet ejestedord eller en genitiv bruges navneordet uden efterhængt artikel. Det gælder også med et tillægsord: hendes store tålmodighed og landets nyvundne frihed.

5.Betydningsskift og faste forbindelser

Artikel og tal kan hænge sammen med et skift i betydning. Det ses tydeligt ved erfaring:

Udtryk	Betydning
Hun har erfaring med forhandlinger.	Hun har opbygget praktisk kunnen.
Det var en ubehagelig erfaring.	Det var en konkret oplevelse, som hun lærte noget af.
De udvekslede erfaringer fra projektet.	De delte konkrete oplevelser og det, de havde lært.

Faste forbindelser har også betydning: have tillid til, vise respekt for, miste tålmodigheden og have en mistanke om har forskellige etablerede mønstre. Lær derfor hele forbindelsen, ikke kun navneordet.

5.1Faste artikelløse forbindelser

I mange faste forbindelser indgår et abstrakt navneord uden artikel. Nogle begynder med et forholdsord; andre består af et udsagnsord og et navneord, eventuelt fulgt af et bestemt forholdsord.

Mønster	Forbindelse	Eksempel
Forholdsord + navneord	i tvivl	Jeg er i tvivl om, hvorvidt aftalen holder.
Forholdsord + navneord	med vilje	Hun udelod detaljen med vilje.
Forholdsord + navneord + forholdsord	af frygt for	Han tav af frygt for at miste sit arbejde.
Forholdsord + navneord + forholdsord	i håb om	De genoptog samtalerne i håb om at finde en løsning.
Udsagnsord + navneord	have ret	Du har ret i, at tidsplanen er stram.
Udsagnsord + navneord + forholdsord	tage hensyn til	Vi må tage hensyn til de berørte familier.
Udsagnsord + navneord + forholdsord	have lyst til	Hun har lyst til at deltage i debatten.
Udsagnsord + navneord + forholdsord	have brug for	Udvalget har brug for mere tid.

Artikelløsheden hører her til den etablerede forbindelse. Et efterfølgende led udfylder mønstret uden i sig selv at udløse en artikel. Du kan ikke frit indsætte en eller et og bevare samme udtryk: have ret betyder fx at mene eller sige noget korrekt, mens have en ret kan handle om en rettighed.

6.Vælg efter betydning og sammenhæng

1. Undersøg ordets betydning. Betegner det en tilstand, en egenskab eller et tælleligt tilfælde?
2. Vælg perspektiv. Sammenlign glæde, en stille glæde og glæden ved arbejdet.
3. Se på hele forbindelsen. Et tillægsord eller et led med et forholdsord bestemmer ikke alene artikelvalget.
4. Kontrollér, om flere former er naturlige. Forskellen kan være en betydningsnuance snarere end forskellen mellem rigtigt og forkert.

Husk især: abstrakt betydning er ikke det samme som utællelig brug, og bestemt form kan også betegne et generelt begreb.