Man, du og vi som generaliserende stedord.

Når vi generaliserer, fremstiller vi en erfaring eller regel som noget, der gælder ud over en enkelt person. Valget mellem man, du og vi påvirker både udsagnets rækkevidde og forholdet mellem afsender og modtager: Hvem omfattes, hvem inddrages, og hvem tager ansvar?

1.Generalisering er ikke det samme som alle

Et generaliserende stedord henviser ikke til én bestemt person. Det betegner mennesker generelt eller en gruppe, som situationen afgrænser. En generalisering kan udtrykke en typisk erfaring, en mulighed eller en norm; den behøver ikke gælde undtagelsesløst.

I det første eksempel afgrænser stedet, hvem normen gælder for. I det andet inviteres modtageren til at forestille sig en situation, uden at vedkommende nødvendigvis selv er flyttet. I det tredje fremstiller afsenderen behovet som fælles for mennesker.

Ord som ofte, typisk og kan kan nuancere generaliseringen: Man kan føle sig alene, selv om man er omgivet af mennesker.

2.Tre perspektiver på samme erfaring

Stedordene kan beskrive lignende erfaringer, men de giver ikke nødvendigvis udsagnet samme virkning.

Stedord	Eksempel	Typisk virkning
man	Under pres overser man let en detalje.	Erfaringen fremstilles med en vis afstand til de konkrete deltagere.
du	Under pres overser du let en detalje.	Modtageren inviteres til at opleve situationen indefra.
vi	Under pres overser vi let en detalje.	Afsenderen placerer sig i den gruppe, udsagnet gælder for.

Man kan omfatte både afsender og modtager, men gør ikke deres deltagelse tydelig. Du kan være generaliserende, selv om formen er ental. Vi markerer et fællesskab med afsenderen, men konteksten afgør, om modtageren også er med.

3.Man: distance, normer og skjult ansvar

Man er almindeligt i både tale og skrift. Det kan bruges til generelle observationer og sociale normer uden at udpege bestemte personer.

Den sidste sætning kan beskrive en norm. Sagt til en person, der netop har afbrudt, kan den samtidig fungere som en indirekte irettesættelse. Den generaliserende form gør altså ikke automatisk udsagnet neutralt eller høfligt.

Man kan også bruges, når afsenderen egentlig taler om sig selv: Man bliver jo ikke yngre. Formen fremstiller en personlig erfaring som noget mere alment.

Skeln desuden mellem generalisering og ubestemt henvisning:

• Her lærer man hurtigt hinanden at kende. En typisk erfaring blandt mennesker på stedet.
• Man har besluttet at lukke afdelingen. En konkret beslutning, hvis beslutningstagere ikke nævnes.

Det sidste eksempel generaliserer ikke nødvendigvis. I en redegørelse kan formuleringen skjule, hvem der har ansvaret. Hvis aktøren er relevant og kendt, er Ledelsen har besluttet at lukke afdelingen mere præcist.

4.Du: indlevelse eller direkte tiltale?

Generaliserende du er især udbredt i talesprog, interviews og formidlende tekster. Afsenderen bruger modtagerens perspektiv til at gøre en erfaring nærværende. Formen er ikke begrænset til uformelle samtaler, men kan virke for personligt henvendt i en upersonlig, faglig fremstilling.

En generel situation taler for en generaliserende læsning. En konkret aftale med modtageren taler for direkte tiltale. Ingen enkelt sætningsform afgør dog fortolkningen alene.

Generaliserende du følger de almindelige former for anden person: Når du er ny, kan du føle dig usikker på dine opgaver. Generaliserende betydning ændrer ikke stedordets grammatiske person.

5.Vi: fællesskab og dets grænser

Generaliserende vi fremstiller afsenderen som del af et større fællesskab. Gruppen kan være bred, som i Vi mennesker begår fejl, eller afgrænset af en rolle, som i Som undervisere må vi løbende overveje vores metoder.

Det er nyttigt at skelne mellem:

• Inkluderende vi: Modtageren regnes med i gruppen.
• Ekskluderende vi: Afsenderen taler på vegne af en gruppe, som modtageren ikke tilhører.

Dansk har ikke forskellige stedordsformer til de to betydninger. De må udledes af sammenhængen. Begge kan indgå i generaliseringer, men ikke ethvert vi er generaliserende: Vi tre spiste sammen i går handler om bestemte personer og en konkret begivenhed.

Den samme sætning kan således inddrage modtageren eller afgrænse afsenderens faggruppe fra modtageren.

Vi kan skabe solidaritet, men også fremstille enighed som mere udbredt, end den er. Vi ved jo alle, at reformen er nødvendig gør tilslutning til et udgangspunkt frem for noget, der argumenteres for. En mere præcis formulering kan være Vi i bestyrelsen mener, at reformen er nødvendig.

6.Vælg perspektiv bevidst

Brug denne kontrol, når du formulerer en generalisering:

1. Afgræns gruppen. Gælder udsagnet mennesker generelt, en faggruppe eller personer i en bestemt situation?
2. Vælg relationen. Skal udsagnet have distance med man, skabe indlevelse med du eller etablere fællesskab med vi?
3. Kontrollér virkningen. Kan man skjule ansvar, du lyde anklagende eller vi forudsætte en tvivlsom enighed?
4. Følg perspektivet. Skriv fx man kan føle sig usikker, du kan føle dig usikker eller vi kan føle os usikre.