Behøve, turde og gide med navneform.

Behøve, turde og gide siger noget forskelligt om en handling: Er den nødvendig? Har man mod til den? Har man lyst eller overskud til den? Her lærer du at bruge verberne med navneform, vælge mellem former med og uden at og forstå deres betydning i spørgsmål og negative sætninger.

1.Nødvendighed, mod og lyst

De tre verber kan stå foran et andet verbum i navneform. Det første verbum viser, hvordan personen forholder sig til handlingen.

Verbum	Betydning	Eksempel
behøve	være nødvendigt	Du behøver ikke vente på mig.
turde	have mod til	Hun tør sige sin mening.
gide	have lyst eller overskud til	Jeg gider ikke lave mad i aften.

Gide handler ofte om, hvorvidt man vil bruge tid eller kræfter på noget. Det er derfor ikke altid det samme som blot at ønske noget.

2.Navneform med og uden at

Efter turde bruger du navneform uden at. Efter behøve og gide kan du bruge navneform både med og uden at.

Verbum	Uden at	Med at
behøve	Du behøver ikke komme.	Du behøver ikke at komme.
turde	Hun tør spørge.	—
gide	Jeg gider ikke vente.	Jeg gider ikke at vente.

Ved behøve og gide ændrer valget normalt ikke betydningen. Begge muligheder er korrekte. Formen uden at er især almindelig i talesprog, men bruges også i skriftsprog.

3.Bøjning og placering

Behøve bøjes regelmæssigt, mens turde og gide har særlige former i nutid eller datid.

Navneform	Nutid	Datid	Førnutid
behøve	behøver	behøvede	har behøvet
turde	tør	turde	har turdet
gide	gider	gad	har gidet

Det efterfølgende verbum bliver i navneform, også når det første verbum skifter tid.

De almindelige regler for ordstilling gælder også her:

• Hovedsætning: Hun tør ikke spørge.
• Spørgsmål: Tør hun ikke spørge?
• Ledsætning: Jeg ved, at hun ikke tør spørge.

I korte svar kan det erstatte en handling, der allerede er nævnt. Når det står først, kommer det bøjede verbum før subjektet. Det kaldes inversion:

Her er du eller jeg subjekt, mens det henviser til handlingen. Ikke står efter subjektet.

4.Behøver ikke er ikke et forbud

Behøve bruges især i negative sætninger og spørgsmål. Det handler om nødvendighed, ikke om tilladelse.

Sammenlign:

• Du behøver ikke komme i morgen. → Det er ikke nødvendigt, men sætningen forbyder dig ikke at komme.
• Du må ikke komme i morgen. → Du har ikke tilladelse til at komme.

I en almindelig positiv besked om nødvendighed er skal eller er nødt til ofte mere naturligt: Jeg er nødt til at gå nu. Det betyder ikke, at behøve kun kan bruges sammen med ikke. Det forekommer også med fx kun: Du behøver kun at skrive dit navn.

5.Turde og gide i samtalen

Turde handler her om mod eller om at acceptere en risiko. Ikke turde betyder derfor noget andet end ikke kunne.

Godt i tør godt understreger, at personen faktisk har mod til handlingen.

Turde bruges også i betydningen vove at påstå: Man viser, hvor sikker man er på det, man siger eller lover.

Gide er især almindeligt i uformelt sprog. En positiv sætning som Jeg gider godt tage med viser villighed, men lyder ofte mindre begejstret end Jeg vil meget gerne med.

I spørgsmål kan gide bruges til at bede nogen om noget:

• Gider du åbne vinduet? → En uformel anmodning.
• Gider du lige hjælpe mig? → En uformel anmodning om hjælp.
• Gider du lade være med at afbryde? → Ofte en irriteret anmodning.

Det faste udtryk gad vide udtrykker undren eller nysgerrighed. Her henviser gad ikke til fortiden, selv om det er datidsformen af gide. Udtrykket bruges ofte uden subjekt:

6.Hurtigt overblik

1. Vælg behøve, når det handler om nødvendighed, turde, når det handler om mod, og gide, når det handler om lyst eller overskud.
2. Brug navneform: tør spørge, ikke tør spørger.
3. Brug navneform uden at efter turde. Efter behøve og gide er både med og uden at muligt.
4. Husk, at behøver ikke betyder manglende nødvendighed, ikke forbud.
5. Tænk på tonen: gider ikke kan lyde afvisende, og Gider du …? er en uformel anmodning.