Fossile konjunktivformer: leve, være og ske.

Leve kongen, Gud være lovet og ske, hvad der vil indeholder rester af konjunktiv i dansk. Formerne bruges ikke som et frit bøjningssystem, men i bestemte konstruktioner, der udtrykker blandt andet hyldest, ønske og indrømmelse. Her er både betydning, ordstilling og stil afgørende.

1.En udtryksmåde med begrænset liv

Konjunktiv er den traditionelle betegnelse for de fremhævede former. De fremsætter ikke en almindelig konstatering som kongen lever eller det sker. I stedet markerer de eksempelvis noget ønsket eller noget, man accepterer uden at gøre det til hovedsagen.

At formerne er fossile, betyder, at de især overlever i faste vendinger og snævre sætningsmønstre. Det betyder ikke, at alle udtrykkene er ubrugelige i nutidigt dansk. Nogle er levende i bestemte genrer, og enkelte mønstre kan udfyldes med nye ord.

• Leve …! og … leve! bruges til hyldest og undertiden ironisk begejstring.
• … være … findes blandt andet i velsignelser, takkeudtryk og indrømmende vendinger.
• Ske findes i ønsker, udtryk for lettelse og udtryk for accept eller beslutsomhed.

2.Formen ligner navneformen

De tre konjunktivformer er identiske med navneformen uden at. De bøjes ikke efter subjektets person eller tal.

Udsagnsord	Fossil konjunktiv	Nutid	Bydeform	Typisk eksempel
leve	leve	lever	lev	Leve kongen!
være	være	er	vær	Gud være lovet!
ske	ske	sker	ske	Ske din vilje.

Ved leve og være adskiller formen sig fra bydeformen. Ved ske er formerne ens, så stavningen alene afgør ikke analysen. Som bydeform er ske dog semantisk næsten ubrugelig: Man kan normalt ikke befale en hændelse at indtræffe. Sammenfaldet giver derfor sjældent et reelt analyseproblem.

Der er heller ikke én fælles ordstilling for alle vendingerne: I leve kongen står verbet før subjektet, mens Gud være lovet har subjektet først. Ved leve findes også ordstillingen kongen leve. Lær ordstillingen sammen med det enkelte mønster.

3.Leve: hyldest og ironisk tilslutning

Både leve + subjekt og subjekt + leve bruges især ved skåler, ceremonier og offentlige hyldester. Subjektet betegner den person, gruppe eller sag, som hyldesten gælder. Subjektet står ofte først, ikke mindst i fødselsdagssange og skåltaler. Hyldesten kan forstærkes med højt efter leve eller længe foran leve.

Formen leve er den samme ved ental, flertal og abstrakte begreber. Man siger ikke lever i denne konstruktion.

Mønstret har en vis produktivitet: Man kan indsætte nye betegnelser, selv om selve konstruktionen er overleveret. I en ironisk kommentar kan hyldesten vendes til kritik:

Ironien kommer fra modsætningen mellem situationen og hyldesten, ikke fra konjunktivformen alene. Uden en sådan sammenhæng kan udtrykket forstås som oprigtig begejstring.

4.Være: fra ønske til indrømmelse

Være indgår i flere faste mønstre. De kan ikke alle fortolkes som ønsker.

Vending	Funktion	Stil og brug
Gud være lovet!	Udtrykker taknemmelighed eller lettelse	Traditionelt religiøs; også som fast udråb
Fred være med dig.	Udtrykker et ønske om fred	Religiøs eller højtidelig
Det være sig …	Indleder forskellige muligheder eller tilfælde	Formelt skriftsprog
Det være, som det vil. / Være det, som det vil.	Lader et forhold stå åbent og går videre	Formel eller litterær indrømmelse
Det være langt fra mig at …	Tager udtrykkeligt afstand fra en hensigt	Højtidelig, ofte retorisk eller ironisk

I det første eksempel betyder det være sig omtrent hvad enten der er tale om. Der udtrykkes ikke noget ønske. I det andet accepterer skribenten, at motivet står uafklaret; vurderingen af resultatet fastholdes alligevel.

Den sidste vending benægter bogstaveligt en hensigt. Når den efterfølges af men og netop den kritik, der blev taget afstand fra, får den let en ironisk eller høfligt distancerende virkning.

5.Ske: lettelse, ønske og accept af det uvisse

Gud ske lov er en almindelig fast vending, der udtrykker lettelse eller taknemmelighed. Den findes også i den udvidede form Gud ske tak og lov. I nutidigt dansk bruges især Gud ske lov neutralt og hverdagsagtigt, også uden religiøs hensigt.

I Gud ske lov er lov subjekt og betyder lovprisning. Gud har en historisk dativisk funktion som indirekte objekt: Konstruktionen svarer til lov ske Gud, altså omtrent må lovprisning tilfalde Gud. Ordstillingen gør således ikke Gud til subjekt, og ordet har ingen synlig dativendelse i moderne dansk.

Ske din vilje er en traditionel religiøs formulering. Din vilje er subjekt, og udtrykket betyder omtrent må din vilje ske. Det er ikke en almindelig konstatering om, hvad der sker.

I ske, hvad der vil er betydningen snarere uanset hvad der sker. Vendingen kan udtrykke resignation, men også beslutsomhed.

Ske din vilje og ske, hvad der vil er stilistisk markerede i modsætning til det hverdagsagtige Gud ske lov. I en almindelig samtale vil uanset hvad der sker typisk være mindre højtideligt end ske, hvad der vil.

6.Vælg efter konstruktion og stil

Brug denne kontrol, når du møder eller selv vil bruge formerne:

1. Genkend mønstret. Er det eksempelvis leve + subjekt, subjekt + leve eller den faste vending det være sig?
2. Bestem funktionen. Er der tale om hyldest, lettelse, ønske, opremsning af muligheder eller indrømmelse?
3. Vurder tonen. Er vendingen hverdagsagtig, højtidelig, formel eller ironisk, og passer den til sammenhængen?

Husk især: leve kan udfylde et levende hyldestmønster, være har flere forskellige faste funktioner, og ske skal fortolkes ud fra konstruktionen. Formerne ligner navneformer, men deres grammatiske funktion og stilværdi bestemmes af sammenhængen.