Sætningsbiordenes rækkefølge og rækkevidde.

Når flere sætningsbiord står i samme sætning, viser deres rækkefølge, hvordan vurdering, sandsynlighed og nægtelse spiller sammen. Deres rækkevidde er den del af betydningen, de gælder for. Placeringen giver vigtige spor, men fortolkningen afhænger også af biordets betydning, konteksten og trykket.

1.Flere lag i samme udsagn

Sætningsbiord kan kommentere et udsagn frem for at beskrive selve handlingen. I en kombination kan ét biord gælde for et udsagn, der allerede indeholder et andet biord.

En nyttig læsning går altså fra det inderste udsagn til den yderste kommentar: Lea kan deltage → det kan hun ikke → det er sandsynligt → det beklager jeg.

Dette er en måde at tydeliggøre betydningen på, ikke en regel om, at alle biord altid kan ordnes i én fast række.

2.Den neutrale rækkefølge

Når modalpartikler, vurderende biord, sandsynlighedsbiord og nægtelse kombineres i sætningsmidten, er følgende almindelige mønstre:

Funktion	Typiske biord	Placering i mønstret
Talerens holdning og forventninger til modtageren	jo, nu, vel, da, nok	Som modalpartikler normalt før nægtelsen: jo nok ikke, vel ikke
Vurdering af udsagnet	heldigvis, desværre	Før sandsynlighed og nægtelse
Sandsynlighed eller usikkerhed	sandsynligvis, muligvis	Før nægtelsen
Nægtelse	ikke	Efter de foregående lag i disse mønstre

Naturlige kombinationer er fx jo nok ikke, vel ikke og desværre ikke: Han kommer jo nok ikke. Det er vel ikke for sent? Lea kan desværre ikke deltage. Også desværre sandsynligvis ikke er muligt, men en grammatisk kombination er ikke nødvendigvis let at læse. Brug kun flere biord sammen, når hvert af dem bidrager med noget relevant.

Den velkendte forskel mellem hovedsætning og ledsætning ændrer ikke i sig selv biordenes indbyrdes rækkefølge:

I hovedsætningen står kombinationen efter det finitte verbum har; i ledsætningen står den før det. Rækkefølgen inde i kombinationen er den samme.

2.1Tryksvage stedord som genstandsled

Et tryksvagt stedord som genstandsled står normalt før sætningsbiordet i en hovedsætning, når hovedverbet står på den finitte verbalplads: Jeg så ham ikke, men Jeg så ikke Lea. Et betonet stedord kan derimod blive efter nægtelsen: Jeg så ikke HAM, men hende.

Denne fremrykning af det tryksvage stedord kaldes objektsforskydning. Den sker ikke hen over et hovedverbum, der står senere i sætningen:

• Jeg har ikke set ham. Hovedverbet set står efter nægtelsen.
• Hun siger, at jeg ikke så ham. I denne ledsætning står også det finitte hovedverbum så efter nægtelsen.

3.Nægtelsens rækkevidde

Placeringen af ikke er særlig vigtig. Sammenlign, hvad der nægtes, og hvad der blot fremstilles som usikkert.

Sætning	Betydning
Hun kommer sandsynligvis ikke.	Det er sandsynligt, at hun bliver væk.
Hun kommer muligvis ikke.	Det er muligt, at hun bliver væk.
Hun kommer ikke nødvendigvis.	Man kan ikke slutte, at hun kommer. Hun kan komme, men hun kan også blive væk.

I sandsynligvis ikke og muligvis ikke gælder sandsynlighedsvurderingen et negativt udsagn. I ikke nødvendigvis nægtes derimod nødvendigheden af en slutning. Udtrykket betyder ikke, at det modsatte er sikkert eller sandsynligt.

En tilsvarende forskel ses, når nægtelse kombineres med et hyppighedsbiord: ikke altid betyder, at noget ikke gælder hver gang; det betyder ikke aldrig. Her går nægtelsens rækkevidde ind over altid.

3.1Tilføjelse, hyppighed og fremhævelse

Mønster	Eksempel og læsning
heller ikke	Lea kommer ikke. Bo kommer heller ikke. Det negative udsagn gælder også Bo.
ikke engang	Han svarede ikke engang på det letteste spørgsmål. Nægtelsen omfatter selv det tilfælde, hvor man især forventede et svar.
også → heller ikke	Lea kommer også tilføjer et positivt udsagn. Ved en tilsvarende negativ tilføjelse bruges normalt Lea kommer heller ikke.
ikke altid	Hun svarer ikke altid. Hun svarer ikke hver gang.
altid … ikke	Han siger altid, at han ikke har tid. Altid gælder her gentagelsen af det negative udsagn. Denne omskrivning er tydeligere end at stable altid ikke i sætningsmidten.
aldrig	Hun svarer aldrig. Aldrig udtrykker allerede negativ hyppighed og skal ikke have et ekstra ikke for at gøre udsagnet negativt.

Også og ikke kan dog mødes i spørgsmål som Kommer Lea ikke også?, hvor taleren søger bekræftelse på, at Lea kommer sammen med andre. Det har en anden funktion end den negative tilføjelse med heller ikke. Kombinationen næsten aldrig betyder meget sjældent; ikke aldrig kræver derimod en særlig rettelse eller kontrast, fx Det sker ikke ALDRIG, bare meget sjældent.

4.Når flytning ændrer biordets funktion

En ændret placering kan give mere end en anden rækkefølge: Biordet kan få en anden funktion.

I den første sætning angiver normalt, hvad der sædvanligvis gælder for hele udsagnet. I den anden angiver det, hvordan handlingen udføres. Trykket og konteksten gør forskellen tydelig. Uden denne støtte læses Hun svarer ikke normalt ofte som Hun svarer normalt ikke, altså som en oplysning om hendes sædvanlige praksis. Placeringen alene sikrer derfor ikke læsningen om måden, hun svarer på.

5.Foranstilling og efterføjede kommentarer

Et sætningsbiord kan stå først og dermed tydeligt præsentere talerens perspektiv:

• Lea har desværre ikke svaret.
• Desværre har Lea ikke svaret.

I begge sætninger beklager taleren det manglende svar. Foranstillingen gør vurderingen til indgang til udsagnet; den vender ikke nægtelsens rækkevidde om. Bemærk samtidig inversionen: har Lea.

Et biord kan også stå som en efterføjet kommentar:

Her tilføjes vurderingen efter det afsluttede udsagn. Kommaet markerer kommentarens løse tilknytning. Forskellen er først og fremmest, hvordan informationen præsenteres, ikke hvad der nægtes.

Ved længere kombinationer kan en omskrivning være tydeligere:

Lea har desværre sandsynligvis ikke set beskeden.

→ Lea har sandsynligvis ikke set beskeden. Det er beklageligt.

Omskrivningen skiller sandsynlighedsvurderingen og den følelsesmæssige kommentar ad.

6.Kontrollér betydningen før rækkefølgen

Brug denne fremgangsmåde, når du kombinerer sætningsbiord:

1. Find det centrale udsagn: Hvad hævdes der?
2. Afgræns nægtelsen: Hvad gælder ikke for?
3. Find vurderingen: Er det det positive eller det negative udsagn, der er sandsynligt, muligt eller beklageligt?
4. Kontrollér placeringen: Er rækkefølgen neutral, eller kræver den en særlig kontekst?
5. Omskriv, hvis læseren skal gætte sig til rækkevidden.

Husk især forskellen mellem sandsynligvis ikke og ikke nødvendigvis: Det første gør et negativt udfald sandsynligt; det andet afviser, at et positivt udfald følger med nødvendighed.