Tillægsordenes rækkefølge i lange navneordsgrupper.

I lange navneordsgrupper skal læseren kunne se, hvilke beskrivelser der hører sammen. Her lærer du at styre rækkefølge, bøjning og udvidelser, så også tætte beskrivelser i formelt skriftsprog bliver klare.

1.Rækkefølgen viser sammenhængen

I lange navneordsgrupper er tillægsordenes rækkefølge ikke blot et spørgsmål om stil. Den viser også, hvilke egenskaber der beskriver hele gruppen, og hvilke der afgrænser en bestemt type. Du skal derfor kunne skelne mellem en neutral rækkefølge, sideordnede beskrivelser og en rækkefølge, der fremhæver en særlig modsætning.

Sammenlign disse led i en gradvist udvidet navneordsgruppe:

• danske romaner: en kategori af romaner;
• nyere danske romaner: en tidsmæssigt afgrænset del af kategorien;
• interessante nyere danske romaner: en vurdering af disse romaner.

Tillægsordene står her ikke som en løs opremsning. De danner lag omkring navneordet.

2.Den neutrale rækkefølge er en tendens

Som hovedtendens står vurderende og mere generelle beskrivelser længere fra navneordet. Tillægsord, der angiver en type eller et fagligt tilhørsforhold, står ofte tættere på det. Mellem disse yderpunkter står blandt andet størrelse, alder og farve.

Funktion	Typisk placering	Eksempel
Vurdering	Relativt langt fra navneordet	en smuk gammel kirke
Størrelse	Ofte før alder og farve	en stor gammel bygning; en lille rød bil
Alder	Ofte før oprindelse eller type	gamle danske film
Farve	Ofte tættere på navneordet end størrelse	to store blå kasser
Oprindelse eller klassifikation	Ofte tæt på navneordet	nyere dansk litteratur; nye økonomiske regler

Tabellen viser tendenser, ikke pladser, der altid skal udfyldes. Især rækkefølgen mellem konkrete egenskaber afhænger af sammenhængen og af, hvilke ord der opleves som en samlet beskrivelse.

2.1Biord og tillægsmåder i kæden

Et biord kan udvide ét tillægsord eller én tillægsmåde. I eksemplerne nedenfor hører biordet til det umiddelbart følgende ord; det ændrer ikke i sig selv beskrivelsernes indbyrdes rækkefølge.

Navneordsgruppe	Hvad hører sammen?
en meget stor gammel kirke	Meget angiver graden af stor, ikke af gammel.
en særdeles velskrevet ny roman	Særdeles forstærker vurderingen velskrevet; ny angiver alder.
en nyligt vedtaget lov	Nyligt angiver tidspunktet for vedtagelsen og hører til vedtaget.

Tillægsmåder kan bruges som beskrivelser foran navneordet: en smilende ung læge og en særdeles velskrevet ny roman. Nutids tillægsmåde som smilende og datids tillægsmåde som velskrevet får ikke hver sin faste plads i kæden. Placeringen afhænger af betydningen og af, hvilke ord der danner en samlet beskrivelse.

2.2Bøjning gennem hele kæden

I bestemt form og efter ejestedord står almindelige bøjelige tillægsord i e-form gennem hele kæden:

• en smuk gammel dansk kirke → den smukke gamle danske kirke → de smukke gamle danske kirker;
• et stort rødt hus → mit store røde hus.

I disse eksempler får alle tillægsordene e-form, uanset hvor i kæden de står. Det betyder ikke, at ethvert beskrivende ord får tilføjet -e: Ubøjelige tillægsord som moderne og nutids tillægsmåde som smilende ændrer ikke form. Sammenlign en smilende ung læge med den smilende unge læge. Datids tillægsmåde kan derimod bøjes: en nyligt vedtaget lov bliver til den nyligt vedtagne lov. Biordet nyligt ændres ikke.

3.Sideordning eller lagdeling?

Tillægsord kan være sideordnede: De beskriver navneordet på samme niveau. De kan også være underordnede i forhold til hinanden: Det yderste tillægsord beskriver en gruppe, som allerede er dannet af de efterfølgende ord.

Forhold	Eksempel	Læsning
Sideordning	en rolig, venlig medarbejder	Medarbejderen er både rolig og venlig.
Sideordning med bindeord	en rolig og venlig medarbejder	De to egenskaber forbindes udtrykkeligt.
Lagdeling	en stor rød kasse	En rød kasse beskrives nærmere som stor.
Lagdeling	nye økonomiske regler	Regler inden for økonomi beskrives som nye.

Mellem sideordnede tillægsord sættes komma, når de ikke forbindes med eksempelvis og. Ved lagdeling sættes der normalt ikke komma mellem tillægsordene.

En stor, rød kasse kan således bruges, når størrelse og farve præsenteres som to særskilte oplysninger. Kommaet er ikke automatisk forkert, men det giver en anden opdeling end en stor rød kasse.

4.Betydningen afgør, hvad der hører sammen

Et tillægsords funktion er ikke fast i alle forbindelser. Økonomisk kan eksempelvis afgrænse et fagområde eller beskrive noget som billigt i drift.

Læs derfor ikke rækkefølgen isoleret fra betydningen. Nogle forbindelser har desuden en etableret betydning, som ikke uden videre kan opløses.

En god gammel ven kan være en ven, man har kendt længe. Gammel behøver ikke angive vennens alder. Tilsvarende kan en ny fransk lærer være en lærer, der netop er blevet ansat, ikke en ung lærer.

5.Kontrast og lange beskrivelser

Sammenhængen kan gøre en anden rækkefølge relevant. Hvis samtalen allerede handler om store kasser, kan farven bruges til at udpege en undergruppe. En form som de røde store kasser kan da forekomme, men virker mere markeret end de store røde kasser.

Ofte er det mere naturligt at bevare den neutrale rækkefølge og fremhæve farven med tryk eller en tydelig modsætning:

I skrift er omformulering særlig nyttig, fordi læseren ikke kan høre trykket. Det gælder også, når mange tillægsord gør gruppen tung:

• Tungt: Kommunen købte en smuk stor gammel hvid dansk villa.
• Lettere: Kommunen købte en smuk gammel dansk villa med hvid facade. Den har god plads til de nye kontorer.

Der findes ikke en fast øvre grænse for antallet af tillægsord. Spørgsmålet er, om læseren let kan se, hvilke oplysninger der hører sammen.

5.1Udvidede foranstillede attributter i skriftsprog

En beskrivelse foran navneordet kan også bestå af et tillægsord eller en tillægsmåde med tilknyttede led. I den af regeringen fremsatte lov hører af regeringen til fremsatte og angiver, hvem der har fremsat loven. I en for alle parter acceptabel løsning hører for alle parter til acceptabel og angiver, hvem løsningen er acceptabel for.

Opbygningen er her bestemmer + tilknyttet led + tillægsord eller tillægsmåde + navneord. Hele beskrivelsen står foran navneordet, og der sættes ikke komma inde i den.

Omskriv til en relativsætning, hvis flere oplysninger skubber navneordet langt væk fra bestemmeren, eller hvis læseren må gå tilbage for at forstå sammenhængen:

• den af regeringen fremsatte lov → loven, som regeringen har fremsat;
• en for alle parter acceptabel løsning → en løsning, som er acceptabel for alle parter;
• den af regeringen efter lange forhandlinger med oppositionen fremsatte lov → loven, som regeringen har fremsat efter lange forhandlinger med oppositionen.

Relativsætningen gør det desuden muligt at angive tid tydeligt. Vælg eksempelvis har fremsat eller havde fremsat efter sammenhængen; tillægsmåden fremsatte angiver ikke alene denne forskel.

6.En praktisk fremgangsmåde

1. Find navneordet og eventuelle tætte forbindelser som økonomiske regler.
2. Tilføj afgrænsende beskrivelser og derefter mere overordnede vurderinger: interessante nye økonomiske regler.
3. Afgør, om beskrivelserne er sideordnede eller danner lag. Brug komma eller og efter forholdet mellem dem.
4. Kontrollér, om kontrast eller flertydighed kræver en tydeligere formulering.
5. Del gruppen op, hvis rækkefølgen bliver vanskelig at afkode.

Den bedste rækkefølge er altså ikke nødvendigvis den, der følger flest kategorier. Det er den, der tydeligst viser den tilsigtede sammenhæng mellem ordene.